Antisemitisme betydning

Antisemitisme er en form for racisme/gruppefjendtlighed, der specifikt rammer jøder. Den kan være:

• Religiøst begrundet (klassisk antijudaisme, f.eks. teologiske påstande om kollektiv skyld).
• "Racemæssig"/etnisk (modernitetens idé om en uforanderlig jødisk “race”).
• Politisk/konspirationistisk (myter om “verdensomspændende kontrol”, “dobbelt loyalitet” m.m.).
• Kulturel/social (stereotyper om udseende, adfærd, økonomi eller indflydelse).

Den omfatter både negative generaliseringer og handlinger: hadtale, chikane, vandalisme mod synagoger og jødiske institutioner, diskrimination, samt i ekstreme tilfælde pogromer og folkemord (Shoa/Holocaust).

Antisemitisme kan også manifestere sig i omtalen af Israel, når kritik af staten eller dens politik bruges som påskud for at angribe jøder som gruppe, anvender klassiske antisemitiske troper eller nægter jøders ret til selvbestemmelse. Samtidig er saglig, proportionel kritik af israelsk politik ikke i sig selv antisemitisk. Denne afgrænsning diskuteres bredt i forskning og civilsamfund.

Ordet stammer fra tysk Antisemitismus, dannet i 1879 af Wilhelm Marr. “Semitisk” henviser egentlig til en sprogfamilie (hebraisk, arabisk m.fl.), men termen blev (pseudo‑)videnskabeligt brugt om jøder som “race”. Derfor anbefaler mange sprogvejledninger i dag at skrive antisemitisme uden bindestreg og med lille s, for ikke at give begrebets “semitiske race”-forudsætning unødig legitimitet.

Afledte former: antisemitisk (adj.), en antisemitt/en antisemittisk aktør (subst., sjældnere i dansk), antisemitisering (sjældent). Alternativformen anti-semitisme forekommer, men frarådes ofte stilistisk.

• Antikken og middelalderen: Religionsbaseret antijudaisme, juridiske restriktioner, ghettodannelse, tvangskonverteringer, blod- og hostiebeskyldninger, udvisninger (bl.a. fra England 1290, Spanien 1492).
• 1800-tallet: Nationalismens og “race”-ideologiers fremkomst; dannelsen af modernitetens antisemitisme som politisk massefænomen (f.eks. Dreyfus-affæren i Frankrig).
• Nazismen og Holocaust (1933-45): Statssanktioneret antisemitisme kulminerede i folkemordet på ca. seks millioner jøder.
• Efterkrigstiden: Antisemitisme fortsatte i forskellige miljøer (ekstremhøjre, visse former for “antizionistisk” propaganda, sovjetiske kampagner, islamistiske og andre konspirationistiske miljøer), samt i hverdagskultur og på nettet.
• Danmark (udpluk): Relativt lille jødisk minoritet. Under besættelsen 1943 blev flertallet af danske jøder reddet til Sverige, men antisemitiske strømninger eksisterede. I nyere tid rapporterer Det Jødiske Samfund i Danmark årligt om hændelser; terrorangrebet ved synagogen i København i 2015 illustrerer den voldelige dimension.

• Antijudaisme: Modvilje mod jødedom som religion; kan overlappe, men er ikke identisk med “racebaseret” antisemitisme.
• Holocaustbenægtelse/trivialisering: Benægter, relativiserer eller retfærdiggør folkemordet; internationalt anerkendt som antisemitiske ytringsformer.
• Antizionisme: Modstand mod zionisme eller Israels eksistens. Kan være politisk ideologi; bliver antisemitisk, når den anvender antijødiske troper, kollektivt tilskriver jøder ansvar, eller nægter jøders ret til selvbestemmelse.
• Konspirationsteorier: F.eks. myter om “verdenskontrol”, “dobbelt loyalitet” eller “økonomisk manipulation”.

• Hadtale, nedgørende stereotyper og dæmonisering.
• Vandalisme mod synagoger, kirkegårde og kulturinstitutioner.
• Chikane online/offline, trusler, fysisk vold.
• Konspirativ retorik (hemmelige netværk, kontrol med medier/finans).
• Kollektiv skyld og “dobbelt loyalitet”.
• Benægtelse eller bagatellisering af Holocaust.

Flere organisationer har arbejdsdefinitioner for praktiske formål (monitorering, uddannelse, politiarbejde):

• IHRA’s arbejdsdefinition beskriver antisemitisme som en bestemt opfattelse af jøder, der kan komme til udtryk som had mod jøder, og ledsages af eksempler (herunder, hvordan Israel-relateret tale kan være antisemitisk i visse former).
• Jerusalem Declaration on Antisemitism (JDA) og Nexus‑rammen tilbyder alternative afgrænsninger, især om forholdet mellem Israel-kritik og antisemitisme.

Disse bruges forskelligt i stater, forskningsmiljøer og civilsamfund og diskuteres løbende.

• “Regeringen lancerede en national handlingsplan mod antisemitisme.”
• “Museet dokumenterer antisemitisme i Europa før 1945.”
• “Kommentaren blev kritiseret som antisemitisk og senere trukket tilbage.”
• “Skolen registrerede flere antisemitiske hændelser på sociale medier.”
• “Rapporten peger på konspirationsteorier som drivkraft for moderne antisemitisme.”
• “Han blev dømt for antisemitiske trusler mod en synagoge.”
• “Organisationen arbejder med undervisning i at genkende antisemitiske stereotyper.”
• “Holocaustbenægtelse betragtes bredt som en form for antisemitisme.”
• “Debatten om antizionisme og antisemitisme er ofte konfliktfyldt.”
• “Der forekommer både højre- og venstreekstreme varianter af antisemitisme.”

• Jødefjendtlighed (neutralt beskrivende, anbefalet i nogle kontekster).
• Jødehad (stærkt, ladet ord; bruges ofte i historiske beskrivelser).
• Anti-jødisk diskrimination (juridisk/administrativt sprog).

• Antiracisme, tolerance, inklusion, religionsfrihed.
• Filosemitisme (positiv holdning til jøder; kan dog være stereotypiserende og er ikke automatisk det samme som ligestilling og respekt).

• Internationalt: FN, OSCE/ODIHR og EU arbejder med dataindsamling, vejledninger og medlemsstaters bekæmpelse af antisemitisme; flere lande kriminaliserer Holocaustbenægtelse og hadtale.
• Danmark: Straffelovens § 266 b (“racismeparagraffen”) omfatter forhånelse og trusler mod grupper, herunder jøder; hadeforbrydelser kan straffes skærpet.

Antisemitisme kortlægges via:

• Offerundersøgelser og befolkningsmålinger (holdninger, erfaringer).
• Registrerede hændelser hos politi og civilsamfund.
• Analyse af onlineindhold og skolerelaterede hændelser.

• Uddannelse om jødisk historie og kultur samt kritisk tænkning om konspirationsteorier.
• Sikkerhed og støtte til berørte institutioner og personer.
• Konsekvent håndhævelse af hadtale- og hadeforbrydelseslovgivning.
• Dialog og alliancer på tværs af minoriteter og civilsamfund.
• Mindehøjtideligheder (f.eks. 27. januar) og historisk bevidsthed.

• “Semitisk” ≠ “jøde”: Semitisk er primært en sprogkategori; antisemitisme retter sig i praksis mod jøder.
• Kritik af Israel: Kritik af en stat er ikke i sig selv antisemitisk; det bliver det, når den bruger antijødiske trope r eller kollektiviserer jøder.
• “Det er fortid”: Antisemitisme er dokumenteret aktuelt i Europa og globalt, især online.

• Foretrukken form: antisemitisme (uden bindestreg).
• Adjektiv: antisemitisk; substantiv for person: antisemit (brug med præcision).
• Undgå at gengive antisemitiske stereotyper ukritisk; hvis citeret, kontekstualisér tydeligt.

• Antijudaisme
• Holocaust/Shoa
• Hadeforbrydelser
• Konspirationsteorier
• Racisme og diskrimination

• IHRA - International Holocaust Remembrance Alliance (arbejdsdefinition og vejledninger)
• OSCE/ODIHR - vejledninger mod hadeforbrydelser
• EU’s Agentur for Grundlæggende Rettigheder (FRA) - rapporter om antisemitisme
• Det Jødiske Samfund i Danmark - årlige hændelsesrapporter
• Yad Vashem og United States Holocaust Memorial Museum - historiske ressourcer
• Jerusalem Declaration on Antisemitism (JDA) og Nexus‑rammen