Antropologi betydning

Antropologi er et tværfagligt human- og samfundsvidenskabeligt felt, der beskriver, analyserer og forklarer menneskers livsformer. Det spænder fra hverdagspraksisser og kulturelle betydninger til slægtskabssystemer, økonomier, politiske strukturer og menneskets biologiske variation.

• Formål: Forståelse af menneskelig mangfoldighed og fælles menneskelige vilkår.
• Genstandsfelt: Kultur og samfund (normer, værdier, symboler), sprog og kommunikation, materialitet og teknologi, krop og biologi, samt relationer mellem mennesker og omgivelser.
• Metoder: Kvalitativt feltarbejde, deltagerobservation, interviews, etnografisk beskrivelse, sammenlignende analyser.
• Anvendelse: Ud over akademia bruges antropologi i sundhed, udviklingsarbejde, design og innovation, erhvervsliv, offentlig politik, museer og kulturarv.

Ordet stammer fra græsk: anthrōpos (menneske) + -logia (læren om). På dansk skrives det antropologi og udtales med tryk på sidste stavelse: an-tro-po-lo-GI. Almindelig orddeling: an-tro-po-lo-gi.

• Deltagerobservation: Langvarigt feltarbejde, hvor forskeren deltager i hverdagslivet hos dem, der studeres.
• Etnografi: Den skriftlige (eller audiovisuelle) fremstilling af feltarbejde; både metode og produkt.
• Sammenligning: Analytisk sammenstilling af cases for at afdække ligheder/forskelle.
• Kulturel relativisme: Forstå praksisser ud fra deres egen kontekst frem for ens egne normer.
• Slægtskab, ritual, symboler, materialitet, habitus, ontologi: Centrale analysebegreber i faget.

• Hun læser antropologi ved universitetet med fokus på migration.
• Virksomheden hyrede en antropolog til at forstå kundernes hverdagsrutiner.
• Rapporten bygger på antropologisk feltarbejde i tre danske kommuner.
• Antropologien viser, hvordan omsorg organiseres på tværs af kulturer.
• Projektet kombinerer antropologi og design for at forbedre patientforløb.
• Et kursus i biologisk antropologi dækker menneskets evolution.
• Studiet af ceremonier er klassisk socio-kulturel antropologi.
• Hun skriver en etnografi om fjernarbejde i IT-sektoren.
• Der blev lavet deltagerobservation i genbrugsbutikker i seks måneder.
• Forskningsdesignet er kvalitativt med semistrukturerede interviews.
• Antropologisk analyse afdækker de implicitte regler i mødekulturen.
• Museet formidler antropologi gennem interaktive udstillinger.
• En retsantropolog hjalp med identifikation efter naturkatastrofen.
• Digital antropologi undersøger onlinemiljøer og platformskultur.
• Artiklen diskuterer kulturel relativisme og menneskerettigheder.
• Han er antropolog med speciale i fødevarekæder.
• Vi brugte antropologiske metoder i brugerundersøgelsen.
• Kurset introducerer klassikere i antropologiens teori.
• Kommunen anvender anvendt antropologi i sin borgerinddragelse.
• Studiet kobler antropologi og sociologi i en komparativ analyse.

Typiske kollokationer: antropologisk feltarbejde, etnografisk metode, deltagerobservation, kulturel praksis, social organisering, slægtskabsanalyse, ritualstudier, materiel kultur, policy-ethnography, designantropologi.

Der findes få egentlige synonymer på dansk, men flere nærliggende betegnelser bruges i praksis.

• Nære synonymer (kontekstafhængige): menneskestudiet (sjældent), menneskevidenskab (overordnet)
• Beslægtede fag: etnologi, sociologi, kulturstudier, lingvistik (sproglig antropologi), arkæologi, geografi, historie, STS (science and technology studies)
• Afledte ord: antropolog, antropologisk, antropologer, bioantropologi, socialantropologi, designantropologi

Der findes ikke egentlige antonymer til antropologi (et fagnavn). Man kan dog nævne kontraster:

• Fokus på ikke-menneskelige organismer: zoologi, botanik.
• Andre videnskabsidealer: naturvidenskaber som fysik/kemis eksperimentelle tilgang kontra antropologiens fortolkende og etnografiske metoder.

• 1800-tallet: Tidlige evolutionistiske teorier om “kulturelle stadier” i et kolonialt vidensregime.
• Begyndelsen af 1900-tallet: Feltarbejdets gennembrud (Malinowski); kulturrelativisme og holisme (Franz Boas).
• Midten af 1900-tallet: Struktur- og funktionalisme (Radcliffe-Brown), slægtskabsstudier, klassiske monografier (Evans-Pritchard).
• 1950-1970’erne: Strukturalisme (Claude Lévi-Strauss); symbolsk og interpretiv antropologi (Clifford Geertz); kritik af moderniseringsteori.
• 1980’erne og frem: Refleksiv og postkolonial kritik; nye felter som medicinsk, politisk, miljø- og digital antropologi; multi-sited etnografi; anvendt antropologi i private og offentlige organisationer.

• Antropologi vs. antropomorfisme: Førstnævnte er et fag; sidstnævnte er at tillægge ikke-mennesker menneskelige egenskaber.
• Antropologi vs. andrologi: Andrologi er læren om mandens sygdomme.
• Antropologi vs. arkeologi: Arkeologi studerer fortiden via materielle levn; antropologi er bredere og inkluderer nulevende samfund.

• Politik og udvikling: Kulturforståelse i implementering af velfærds- og udviklingsprogrammer.
• Sundhed: Patientperspektiver, behandlingskulturer, ulighed i sundhed.
• Erhverv og design: Brugerindsigt, innovation, service- og organisationsudvikling.
• Teknologi: Platforme, dataetik, AI og menneske-maskine-interaktion.
• Klima og miljø: Lokale tilpasninger, retfærdighed og ressourceforvaltning.

• Etnografi (metode og genre), deltagerobservation, kulturel relativisme, slægtskab, ritual, materialitet, habitus, ontologi, multispecies, postkolonialisme.

• Antropolog
• Etnografi
• Etnologi
• Sociologi
• Arkæologi
• Lingvistik
• Kulturstudier
• Science and Technology Studies (STS)