Apanage betydning

• Økonomisk ydelse (primær, historisk og nutidig): En årlig støtte/underhold udbetalt til kongelige eller fyrstelige personer for at sikre deres levevej og varetagelse af officielle pligter. I moderne brug i Danmark omtales dette ofte som årpenge eller kongelig apanage.
• Overført betydning: Et særligt kendetegn, privilegium eller “domæne”, der forbindes med en bestemt gruppe, profession eller periode (fx “ungdommens apanage”).
• Historisk-lensretlig betydning: I middelalderligt Europa betegnede apanage også et jordlen eller territorium, som blev tildelt yngre prinser af kongehuset for at sikre dem indtægter; lenet tilfaldt ofte kronen igen ved slægtens uddøen.

Ordet kommer via fransk apanage (engelsk: appanage, tysk: Apanage). Det franske udspringer af et verbum beslægtet med “at forsyne med brød/underhold”, hvor roden går tilbage til latin panis “brød”. Den oprindelige idé var altså “det brød” eller de midler, man fik til livets ophold.

Stavemåde: dansk har én p: apanage (ikke “appanage”, som på engelsk).

Konkrete/økonomiske

• “Prinsen modtager apanage for at varetage officielle pligter.”
• “Apanagen finansieres over finansloven og reguleres ved lov.”
• “Hun afstod fra at modtage apanage efter at have fratrådt sine officielle hverv.”
• “Debatten om størrelsen af den kongelige apanage blusser jævnligt op.”

Historisk-lensretlige

• “I Frankrig fik yngre prinser apanager i form af hertugdømmer, som kunne gå tilbage til kronen.”
• “Appanage-systemet sikrede forsørgelse uden at splitte kongemagten permanent.”

Overførte

• “Tvivl er ikke filosofiens apanage alene; forskere lever også med usikkerhed.”
• “Risikovillighed er ikke iværksætternes apanage - kunstnere udviser den også.”
• “Tålmodighed er ofte håndværkerens apanage.”
• “Teknologisk snilde er ikke de unges apanage.”

• kongelig apanage, statlig apanage, årlig apanage
• modtage/nyde/tildeles apanage
• X er ikke (nogens) apanage (= ikke forbeholdt en bestemt gruppe)
• leve af/apå en apanage

Økonomisk betydning

• Synonymer: årpenge, kongelig ydelse, underhold, understøttelse (kontekstafhængigt).
• Beslægtet: civil liste (den samlede offentlige bevilling), årpengebestemmelse.

Overført betydning

• Synonymer: prærogativ, særkende, kendetegn, domæne, monopol (i billedlig forstand).
• Antonymer: fælleseje, allemands eje, almen egenskab.

• Middelalder og tidlig moderne tid: Apanage som jordbesiddelse var udbredt i især Frankrig og dele af det tysk-romerske rige; formålet var at forsørge kongeslægtens sidegrene uden at svække kronens kernebesiddelser.
• Frankrig: Principperne blev kodificeret (bl.a. Ediktet i Moulins, 1566), hvorefter apanage typisk reverterede til kronen, når linjen uddøde.
• Østeuropa: I Rusland taler man om “appanage-fyrstendømmer” (udelnyje knjazjestva), dvs. territorier styret af prinselige sidegrene.
• Moderne tid: I konstitutionelle monarkier er apanage ikke længere jord, men en pengebaseret offentlig bevilling til specifikke medlemmer af kongehuset.

• I Danmark er understøttelsen af kongehusets medlemmer lovreguleret og finansieres via finansloven. Begrebet apanage bruges i offentlig debat og i visse lovtitler som omtale af de årpenge, der ydes til udvalgte medlemmer for deres officielle virke.
• Beløb, modtagere og vilkår kan ændres ved lov og politiske beslutninger og fremgår af de til enhver tid gældende bevillinger.

• Apanage kan virke formelt eller let arkaiserende i dagligdags tale, men er almindeligt i historiske, juridiske og politiske sammenhænge.
• Overført brug (“X er Ys apanage”) er ret idiomatisk i skriftlig stil og kronikker/debatindlæg.

• Stav ikke med to p’er på dansk (ikke “appanage”).
• Forveksl ikke med aflønning eller løn; apanage er en særlig bevilling/underhold, ikke en ordinær ansættelsesløn.
• I overført betydning bør konstruktionen markere tilhørsforhold: “X er ikke pressens apanage”.

Apanage er oprindeligt et middel til underhold af kongelige sidegrene, historisk ofte i form af jord, i dag typisk som pengebeløb. I overført betydning betegner det et særligt kendetegn eller privilegium. Ordet stammer fra fransk og har rødder i latin panis (“brød”), hvilket afspejler dets oprindelige funktion: at sikre livets ophold.