Aparte betydning

Ordet aparte bruges på dansk som et adjektiv der betegner noget, der er særpræget, usædvanligt eller uden for normen. Det kan både rumme en positiv nuance af originalitet og en mere kritisk nuance af mærkværdighed – alt efter kontekst.

Betydning og nuancer

Når man beskriver noget eller nogen som “aparte”, signalerer man, at det afviger markant fra det forventede. Ordet spænder over flere betydningsnuancer:

• Særpræget – noget der skiller sig positivt ud ved at være originalt.
• Mærkeligt – noget der virker underligt eller ikke helt passer ind.
• Eksotisk/uventet – et element der føles fremmedartet i en given sammenhæng.

Etymologi

“Aparte” kom ind i dansk i slutningen af 1700-tallet. Det stammer fra fransk à part (“for sig, til side”) – en præpositionsforbindelse der i 1600-tallet udviklede sig til adjektivisk brug i fransk. Gennem kulturel og litterær indflydelse blev udtrykket optaget i dansk og andre europæiske sprog. Den franske betydning “adskilt” eller “uden for resten” lever fortsat i den moderne danske brug.

Eksempler på brug

Nedenfor ses eksempler, der spænder fra almindeligt talesprog til litterære citater:

• “Hun har en aparte humor, som man skal vænne sig til.”
• “Restauranten serverer nogle ganske aparte kombinationer af smage.”
• “Hans påklædning var lidt vel aparte til en konservativ arbejdsplads.”
• “Bogen er skrevet i en aparte stil, der både fascinerer og forvirrer.”
• “Jeg holder af lidt aparte film, der bryder med Hollywood-skabelonerne.”
• “Det var et aparte valg af musik til begravelsen, men det passede til afdødes personlighed.”
• Litterært eksempel (Knut Hamsun, Sult): “Der var noget en smule aparte ved hans gang, som om han trådte ved siden af det hele.”

Synonymer og antonymer

Historisk udvikling og kulturel kontekst

Ordet oplevede en vis popularitet i det danske litterære miljø i det 19. århundrede, hvor franske lånord var på mode. I modernistiske kredse i begyndelsen af 1900-tallet blev “aparte” flittigt brugt til at fremhæve det usædvanlige i kunst og kultur. I dag indgår ordet naturligt i både skrift og tale, om end det ofte står i skyggen af mere uformelle synonymer som “weird” og “quirky”.

Relaterede termer

• Excentrisk – betoner en uortodoks livsform eller adfærd.
• Bizart – antyder noget grotesk eller chokerende.
• Aberrant – primært faglig/biologisk term for afvigende.
• Peculiar (eng.) – ofte anvendt i oversættelser som pendant til “aparte”.
• À part (fr.) – kilden til det danske ord; bruges stadig på fransk i samme betydning.

Grammatik og bøjning

“Aparte” er ubøjeligt som adjektiv og ændrer ikke form i køn, tal eller bestemthed:

• en aparte idé / det aparte design / nogle aparte vendinger

Der findes ingen almindelige afledninger som apartere* eller aparthed* i standarddansk, men substantiveringen “apartement” (som i dansk teater: en bipersons monolog talt “til side”) er beslægtet gennem den franske rod.

Brug i andre sprog

Selv om artiklen fokuserer på dansk, kan det være nyttigt at kende ordets status i andre sprog:

• Spansk: aparte betyder “for sig selv, bortset fra”, fx “Aparte de eso, no hay problemas”.
• Fransk: bruges som både adjektiv og biord: “un goût à part”.
• Engelsk: Der findes ikke en direkte ækvivalent som adjektiv, men “quirky”, “odd” eller “peculiar” fungerer i de fleste sammenhænge.

Sammenfatning

“Aparte” er et elegant, fransk-arvet ord, som præcist beskriver det, der afviger fra normen – hvad enten det opleves som charmerende originalt eller besynderligt anderledes. For læsere og skribenter tilbyder det en nuanceret mulighed for at karakterisere alt det, der befinder sig lidt for sig selv i sproget, kunsten og hverdagen.