Apati betydning

Apati beskriver en tilstand, hvor en person mangler lyst, motivation og følelsesmæssig reaktion over for begivenheder, der normalt ville fremkalde interesse eller følelser. Den kan være midlertidig (situationsbestemt) eller langvarig og knyttet til sygdom.

• Følelsesmæssig fladhed: Svag eller ingen reaktion på positive eller negative hændelser.
• Motivationssvigt: Vanskeligheder ved at igangsætte og fastholde aktiviteter, selv når de er vigtige.
• Social tilbagetrækning: Mindre lyst til samvær, samtale og relationer.
• Kognitiv træghed: Nedsat interesse for at planlægge, beslutte og problemløse.
• Handlepassivitet: Manglende handling trods erkendelse af, at noget burde gøres.

Apati kan vedrøre enkelte livsområder (f.eks. politisk apati) eller være generel. I almindelig sprogbrug har ordet ofte en negativ konnotation, fordi det forbindes med opgivenhed og fravær af ansvarstagen.

Ordet stammer fra græsk apatheia (a- “uden” + pathos “lidenskab, følelse”), altså “uden lidenskab/affekt”. Via latin (apathia) kom det ind i flere europæiske sprog (fransk apathie, tysk Apathie) og videre til dansk i oplysningstiden/1800-tallet. I antikkens stoiske filosofi var apatheia et ideal om frihed fra forstyrrende lidenskaber; i moderne dansk er “apati” overvejende negativt ladet.

• Afledninger: apatisk (tillægsord), apatiens (genitiv), sjældent apatiskhed.
• Ordfamilie og slægtskaber: empati og antipati deler roden -pati/-pathos (“følelse”), men betegner hhv. indlevelse og uvilje - ikke apati.

• Udtale: a-pa-TI (tryk på sidste stavelse).
• Ordklasse og køn: Substantiv, fælleskøn (en apati), oftest brugt som ubestemmeligt stofligt begreb.
• Bøjning: Bestemt form: apatien; genitiv: apatiens; ingen almindelig flertalsform.
• Tilhørende adjektiv: apatisk (kompareres: mere/mest apatisk).

• Efter flere nederlag sank holdet ned i apati og tabte kampgejsten.
• Hun beskrev en periode med total apati, hvor selv simple opgaver føltes uoverstigelige.
• Der er bekymrende tegn på politisk apati blandt førstegangsvælgere.
• Filmen skildrer storbyens apati over for hjemløses skæbner.
• Patienten virkede apatisk og reagerede næsten ikke på tiltale.
• Vi må bryde apatiens greb og handle, før det er for sent.
• Han blev mødt med apatisk skuldertræk, da han foreslog ændringer.
• Organisationen oplevede engagementstræthed og gradvis apati i frivilliggruppen.
• Hun var ikke ked af det - snarere præget af en kølig apati.
• Ledelsens tavshed avlede apati og mistillid blandt medarbejderne.
• Efter krisen bredte en følelse af apatisk resignation sig i lokalsamfundet.
• Han kæmpede med apati i månederne efter sin hjernerystelse.
• ”Det nytter jo ikke,” sagde han og lod sig falde tilbage i apati.
• Artiklen kritiserer medieforbrug, der fremmer apati frem for handling.
• Hun forsøgte at ryste apatien af sig med små, overskuelige mål.

• politisk/borgerlig/ungdomsapati
• falde hen i apati • kæmpe imod apati • bryde apatiens greb
• dyb/udtalt/tiltagende apati
• apati over for X • vise apati i forhold til Y
• et apatisk blik/udtryk • en apatisk reaktion

• Synonymer (afhængigt af kontekst): ligegyldighed, uinteresse, indifferenthed, følelsesfladhed, passivitet, sløvhed, træghed, opgivenhed, demotivation, resignation.
• Nærtliggende, men ikke fuldstændige synonymer: udbrændthed (burnout), kynisme, håbløshed.

• engagement, interesse, begejstring, iver, handlekraft, medleven, passion, vitalitet, initiativ.

• Depression: En diagnose, der ofte indebærer tristhed/nedtrykthed. Apati kan forekomme ved depression, men apati i sig selv er fravær af motivation/følelsesrespons - ikke nødvendigvis tristhed.
• Anhedoni: Nedsat evne til at føle nydelse. Apati handler mere om initiativ/motivation end om nydelse.
• Abuli/avolition: Markant nedsat viljestyrke og målrettet adfærd, ofte brugt i neurologi/psykiatri (f.eks. ved skizofreni). Ligger tæt på apati, men vægter “vilje” frem for “følelse”.
• Alexitymi: Vanskelighed ved at identificere og beskrive følelser; ikke det samme som at mangle følelsesmæssig reaktion.
• Dovenskab: Normativ/karakterologisk vurdering; apati er en tilstand/symptom og kan have biologiske/psykologiske årsager.

I stoicismen var apatheia et ideal: sjælelig ro gennem frihed fra forstyrrende lidenskaber. Senere blev ordet i europæiske sprog primært negativt, som udtryk for følelsesløshed og moralsk ligegyldighed. I moderne kulturkritik omtales apati som en følge af overinformation, krisetræthed og fremmedgørelse. Litterære figurer som Camus’ Meursault i “Den fremmede” tolkes af nogle som udtryk for eksistentiel apati, og politiske kommentatorer taler om apati i demokratier med faldende valgdeltagelse.

Apati anerkendes som et klinisk relevant fænomen i psykologi, psykiatri og neurologi. Den ses bl.a. ved Alzheimers sygdom og andre demensformer, Parkinsons sygdom, efter apopleksi, ved traumatisk hjerneskade, ved skizofrenispektrumforstyrrelser og som ledsagefænomen ved depression.

• Domæner: følelser (affekt), motivation/initiativ og adfærd (målrettet aktivitet).
• Måleinstrumenter (eksempler): Apathy Evaluation Scale (AES), Lille Apathy Rating Scale (LARS), Neuropsychiatric Inventory - apati-del (NPI-A).
• Mulige mekanismer: ændringer i fronto-striatale kredsløb, dopaminerg dysfunktion, belastning/udmattelse.
• Håndtering (overordnet): afklaring af årsager, støtte til strukturering af hverdag, gradvis aktivering og social stimulering. Ved sygdomsrelateret apati kan faglig vurdering være relevant. Denne tekst er informativ og kan ikke erstatte professionel rådgivning.

“Politisk apati” betegner borgeres manglende interesse for eller deltagelse i politiske processer - f.eks. lav valgdeltagelse eller fravær af aktivt medborgerskab. Årsager, der ofte diskuteres, omfatter mistillid til institutioner, kompleksitet, oplevelse af afmagt, og medietræthed. Modtræk kan være borgerinddragelse, gennemsigtighed og let adgang til meningsfuld deltagelse.

• Konnotation: Overvejende negativ i moderne dansk, men historisk også positiv i stoisk betydning.
• Register: Både hverdagssprog og fagsprog; i daglig tale ofte hyperbolsk (“total apati”).
• Kontekstfølsomhed: At kalde nogen apatisk kan opleves værdiladet; i klinisk sammenhæng beskriver det et symptom, ikke en karakterfejl.
• Relaterede udtryk: udbrændthed, engagementstræthed, kynisme, følelsesmæssig afstumpethed.