Aphaca betydning

De mest udbredte betydninger af aphaca er:

• Stednavn: Aphaca - klassisk navn for Afqa i Libanon, kendt i antikken for et tempel viet til Afrodite/Venus (ofte omtalt som Venus Aphacitis) ved kilden til floden Adonis (Nahr Ibrahim).
• Botanik: Vicia aphaca - artsnavn for en vikke (engelsk: yellow vetch) i ærteblomstfamilien (Fabaceae). I ældre botanisk litteratur optræder Aphaca også som slægtsnavn, senere indlemmet i slægten Vicia.

• Aphaca (stednavn): Den klassiske form er græsk/latinsk og gengiver et lokalt semitisk toponym. Nutidens arabiske navn er Afqa (افقا). Den klassiske translitteration med ph afspejler græsk orthografi.
• aphaca (botanik): Artsnavnet følger den latinske tradition for binominale navne. Etymologien til selve artsnavnet er ikke entydigt klarlagt; i botaniske kilder optræder det som et etableret epitet uden sikker forklaring, muligvis med indirekte henvisning til et stednavn eller en egenskab.
• Stavning/typografi: Egennavn skrives typisk Aphaca; artsnavnet skrives i kursiv som andenled: Vicia aphaca. Ældre fagtekster kan have Aphaca som slægtsnavn (kursiv og med stort A).

Aphaca var i romersk og senantikke kilder kendt som en kultplads for Afrodite/Venus, beliggende ved kilden til floden Adonis i Libanons bjerge. Stedet er i dag identisk med Afqa, berømt for sin grotte og vandfald. I den antikke tradition blev området forbundet med myten om Adonis - den årligt “røde” flod forklaredes som et tegn på mytens blodsymbolik under forårsfreshet.

Kilder fra senantikken omtaler, at helligdommen i Aphaca blev lukket/ødelagt i kristen kejsertid (4. århundrede e.Kr.), og at kultaktiviteterne ophørte. I moderne forsknings- og rejsebeskrivelser bruges Aphaca ofte i historisk kontekst, mens det nutidige navn Afqa anvendes geografisk.

Vicia aphaca er en klatrende/liggende enårig plante i ærteblomstfamilien (Fabaceae), traditionelt kendt på engelsk som “yellow vetch”. Den kendetegnes af følgende:

• Blade og slyngtråde: De egentlige småblade er stærkt reducerede; planten bærer i stedet fremtrædende slyngtråde, mens store bladagtige akselblade (stipler) overtager fotosyntese.
• Blomster: Små, typisk gule til gulgrønne blomster.
• Udbredelse og habitat: Vidt udbredt i Middelhavsområdet og Vestasien; forekommer i marker, vejkanter og lysåbne biotoper og kan optræde som agerukrudt.
• Systematik: Planten er en del af slægten Vicia. Det historiske slægtsnavn Aphaca anvendtes af nogle tidlige botanikere, men anses nu som synonym under Vicia.

• “Templet i Aphaca nævnes af flere senantikke forfattere som et berømt helligsted i Coele-Syria.”
• “Kilden ved Aphaca (i dag Afqa) er udspring for Nahr Ibrahim, der i antikken kaldtes Adonis-floden.”
• “Udgravningerne nord for Aphaca har afdækket spor efter romersk kultarkitektur.”
• “I middelalderlige rejseberetninger omtales Aphaca sporadisk, men oftest under regionale stedbetegnelser.”
• “I floraen for det østlige Middelhav er Vicia aphaca almindelig på forstyrrede voksesteder.”
• “Vicia aphaca genkendes let ved de store akselblade og fraværet af egentlige småblade.”
• “Arten Vicia aphaca er beskrevet som et kortlivet ukrudt i vinterkorn.”
• “Nogle ældre botaniske værker fører planten under slægtsnavnet Aphaca, men moderne kilder bruger Vicia.”
• “På kort fra den klassiske periode kan Aphaca optræde som en central station på ruten mellem Byblos og indlandet.”
• “Geografer bruger i dag normalt formen Afqa for den moderne lokalitet, mens Aphaca bevares i historiske diskussioner.”

• Stednavn - synonymer/varianter: Afqa (moderne navn), Apheca (alternativ klassisk translitteration).
• Botanik - synonymer: Vicia aphaca (gældende navn); historisk slægtsynonym: Aphaca (nu under Vicia). Almindeligt navn på engelsk: “yellow vetch”.
• Relaterede termer (sted): Venus Aphacitis (guddoms-epitet), Adonis, Nahr Ibrahim (Adonis-floden), Byblos/Jbeil.
• Relaterede termer (botanik): Vicia-slægten, Fabaceae (ærteblomstfamilien), vikke.
• Antonymer: Ingen egentlige antonymer - både stednavn og artsnavn er egennavne/fagnavne uden naturlige modsætninger.

• Antikken: Aphaca omtales i græsk-romerske kilder for sin helligdom; navnet bruges som geografisk pejlemærke i Levanten.
• Senantikken: Kultstedet lukkes i kristen kejsertid; navnet lever videre i litterære kilder.
• Moderne tid: Arkæologi, religionshistorie og klassiske studier anvender formen Aphaca; geografi/rejsebrug foretrækker Afqa.
• Botanik: I 1700- og 1800-tallet forekommer Aphaca som slægtsnavn i nogle systemer; senere standardiseres arten under Vicia som Vicia aphaca.

• Egennavnet: Skriv Aphaca med stort begyndelsesbogstav. Ved omtale af den moderne lokalitet Brug Afqa.
• Artsnavn: Skriv altid i kursiv: Vicia aphaca, med slægtsnavnet med stort og artsnavnet med lille begyndelsesbogstav.
• Udtale (vejledende): [a-FA-ka] (dansk tilnærmelse); på engelsk ofte [æfˈeɪkə] for artsnavnet i botaniske sammenhænge.

• aphakia: Medicinsk term for “manglende linse i øjet”. Ligner ortografisk, men er uvedkommende.
• Afaka: Et andet toponym/egennavn i andre kontekster; bør ikke blandes med Aphaca/Afqa i Libanon.

Aphaca er et flertydigt ord med rødder i den klassiske verden og i botanikken. Som stednavn betegner det den antikke kultplads ved nutidens Afqa i Libanon, mens det i botanikken især kendes fra artsnavnet Vicia aphaca. Korrekt brug afhænger af konteksten: med stort A for det historiske sted og i kursiv som artsnavn i videnskabelig tekst.