Apokryf betydning

Apokryf betyder “tvivlsom, uægte eller ikke-autoriseret” og bruges om udsagn, tekster eller fortællinger, hvis oprindelse eller ægthed ikke kan bekræftes. I religiøs sammenhæng betegner ordet skrifter, der ikke anses for at være en del af en officiel kanon (fx i Bibelen).

Betydning

Ordet “apokryf” bruges både i generel sprogbrug og i teologisk/akademisk sammenhæng.

• Generel betydning (adjektiv): uægte, tvivlsom, usikker eller udokumenteret. Eksempel: “et apokryf citat” = et citat, hvis oprindelse ikke kan verificeres.
• Religiøs/tekstkritisk betydning (adjektiv/substantiv): ikke-kanonisk; anvendes om skrifter, der ikke indgår i en religiøs kanon. Eksempel: “apokryfe evangelier”. Som substantiv kan “(en) apokryf” betyde en apokryf tekst/skrift.

Etymologi

“Apokryf” går via latin apocryphus tilbage til græsk apókrȳphos = “skjult, hemmelig, tilbagetrukken”. Oprindeligt var konnotationen “skjult” eller “ikke offentligt anerkendt”, hvilket over tid gled over i betydningen “ikke-autoriseret/ikke-kanonisk” og i dag også “tvivlsom/uanvendelig som bevis”.

Brug og stil

“Apokryf” er et forholdsvis formelt og lærdt ord. Det ses hyppigt i akademiske tekster, kultur- og idéhistorie, teologi og i seriøs journalistik. I mere dagligdags sprog erstattes det ofte af ord som “uofficielt” eller “ikke bekræftet”.

Typiske ordforbindelser (kollokationer):

• apokryf anekdote/fortælling/historie
• apokryft citat, apokryf oplysning, apokryf kilde
• apokryf tekst/skrift, apokryf samling
• apokryfe evangelier, apokryferne (bibelsk kontekst)

Eksempler på brug

• “Historien om komponistens sidste ord er sandsynligvis apokryf.”
• “Citatet, der tilskrives forfatteren, er apokryft og kan ikke spores til en pålidelig kilde.”
• “Museet afviste brevet som apokryft, da signaturen ikke kunne verificeres.”
• “I forskningen kategoriseres teksten som apokryf og indgår derfor ikke i den officielle kanon.”
• “Han elsker at fortælle apokryfe anekdoter om byens grundlæggelse.”
• “De apokryfe evangelier giver indblik i tidlig kristen mangfoldighed, men regnes ikke som kanoniske.”
• “Rygtet om hans hemmelige møde viste sig at være apokryft.”
• “Artiklen citerer en apokryf kilde, hvilket svækker konklusionerne.”

Synonymer og antonymer

Bemærk: “Deuterokanonisk” bruges især i katolsk/ortodoks sammenhæng om skrifter, der anses for kanoniske dér, men som i protestantisk tradition ofte kaldes apokryfer.

Historisk og religiøs baggrund

I kristen tradition betegner “apokryferne” en gruppe skrifter, der historisk har haft varierende status. I den protestantiske tradition bruges “apokryferne” om bibelske skrifter, der ikke indgår i den hebraiske Bibel og ikke regnes som kanoniske, men som kan være nyttige til opbyggelig læsning. I den katolske og ortodokse tradition er en del af disse skrifter deuterokanoniske, dvs. de anses som en del af den bibelske kanon.

Eksempler på skrifter, der ofte nævnes i denne sammenhæng:

• Tobit
• Judit
• Visdommens Bog (Salomos Visdom)
• Siraks Bog (Jesus Siraks Visdom/Ecclesiasticus)
• Baruk
• 1. og 2. Makkabæerbog
• Tilføjelser til Ester
• Tilføjelser til Daniel (fx Susanna; Bel og Dragen; Azarjas bøn og De tre mænd i ovnen)

“Apokryfe evangelier” dækker over ikke-kanoniske kristne evangelietekster fra oldkirkens tid (fx Thomasevangeliet, Judasevangeliet, Mariaevangeliet, Petersevangeliet). Disse bruges i dag ofte som kilder til at belyse tidlig kristen teologi og praksis, men er ikke del af den almindelige bibelkanon.

Relaterede termer og begrebsafgrænsning

• Kanon/kanonisk: den officielle, autoriserede samling af skrifter i en tradition.
• Deuterokanonisk: “anden kanon”; skrifter, der i nogle kirkesamfund er kanoniske, men som andre betragter som apokryfe.
• Pseudepigraf: en tekst, der fejlagtigt tilskrives en kendt forfatter (falsk navngivning).
• Apokalyptisk: vedrører åbenbaring eller endetidsvisioner; forveksles nogle gange med “apokryf”, men er et helt andet begreb.

Stavning, bøjning og udtale

• Stavning: apokryf. Variantadjektivet “apokryfisk” bruges også og betyder det samme.
• Bøjning (adjektiv): en apokryf fortælling; et apokryft citat; apokryfe kilder; den apokryfe tekst.
• Substantiv: en apokryf (sjældent, om en apokryf tekst); flertal: apokryfer; bestemt flertal: apokryferne (ofte proprielt om den bibelske samling).
• Udtale (vejledende): a-po-KRYF (tryk på sidste led).

Brugstips og faldgruber

• Brug “apokryf” når du vil signalere både usikkerhed om oprindelse og manglende autorisation, især i formel eller akademisk stil.
• I mindre formelle sammenhænge kan “ikke bekræftet”, “uofficielt” eller “tvivlsomt” være mere klart for læseren.
• Forveksl ikke “apokryf” (ikke-kanonisk/uanerkendt) med “apokalyptisk” (endetids- eller åbenbaringslitteratur).
• Når du skriver om bibelske tekster, vær opmærksom på forskelle mellem kirkesamfund: et skrift kan være deuterokanonisk (kanonisk i én tradition) og samtidig kaldes apokryft i en anden.

Korte brugseksempler efter domæne

• Historiefortælling: “Det er en apokryf anekdote, der sjældent lader sig dokumentere.”
• Mediekritik: “Artiklen hviler på apokryfe kilder fra sociale medier.”
• Akademisk: “Man bør skelne mellem kanoniske tekster og apokryfer i tekstkorpusset.”
• Religiøs: “De apokryfe evangelier giver et supplement til forståelsen af oldkirken.”
• Kunst/kultur: “Filmen bygger på en apokryf tradition om kunstnerens ungdom.”