Apopro betydning

Den korrekte form er apropos. Ordet bruges til at knytte an til noget, der netop er sagt, skrevet eller omtalt, typisk for at indføre et beslægtet emne, en bemærkning eller en sideassociation.

• Som interjektion/indledning: “Apropos X: …” - bruges til at skifte emne i tilknytning til noget, der lige er blevet nævnt.
• Som præposition: “Apropos din mail …” - svarer til “i anledning af/med hensyn til”.
• Adverbielt/parentetisk: “Helt apropos nævnte han …” - markerer, at noget er passende eller relevant i sammenhængen.

Typisk står apropos først i sætningen og efterfølges ofte af kolon eller komma, afhængigt af stil og rytme: “Apropos mødet: Kan vi rykke det?” eller “Apropos mødet, kan vi rykke det?”

Apropos er lånt fra fransk à propos (“med hensyn til”, “passende”, “relevant”). I dansk er den afsluttende s stum, hvilket sandsynligvis bidrager til fejllæsninger som apropo eller apopro. Formen apropos har været anvendt i dansk i lang tid og er vel etableret i skrift og tale.

• Apropos vejret: Husk regnjakke i morgen.
• Apropos din ansøgning vil vi gerne invitere dig til samtale.
• Det er, helt apropos vores strategi, vigtigt at prioritere kernekunderne.
• Tak for input. Apropos budgettet, har vi justeret Q3-forventningerne.
• Apropos snakken om datasikkerhed: Har vi opdateret adgangspolitikkerne?
• Apropos det du sagde før, kunne vi overveje en pilot først.
• Apropos årsrapporten - deadlines er uændrede.
• Apropos kultur: Hvilke værdier vil vi fremhæve for nye medarbejdere?
• Apropos emnet om bæredygtighed, her er nogle konkrete målepunkter.
• Helt apropos, jeg mødte din kollega på konferencen.

Fejl at undgå: “Apopro din ansøgning …” eller “Apropo mødet …” - skriv altid apropos.

• i anledning af
• i forbindelse med
• med hensyn til
• angående
• vedrørende
• i forlængelse af
• i relation til
• forresten (mere samtalesprogligt, “by the way”)
• nu vi taler om … (talesprog)

Bemærk: Nogle synonymer passer bedst i formelle tekster (angående, vedrørende), andre i uformelle (forresten).

• irrelevant
• uvedkommende
• off topic (uformelt/engelsk)
• malplaceret
• uden forbindelse

Apropos kom ind i dansk via fransk og har længe været anerkendt i almindelige danske ordbøger og sprognormer. I takt med udbredelsen i daglig tale - hvor slut-s ikke udtales - er forskellige fejlvareter (bl.a. apropo og apopro) blevet almindelige i uformelle sammenhænge. I standard- og korrekt sprogbrug anbefales konsekvent stavningen apropos.

• Fransk: à propos (“med hensyn til”, “passende”).
• Engelsk: apropos (bruges både som præposition “apropos of” og som adj./adv. “apropos”).
• Svensk: apropå (parallel form i svensk; ikke standard i dansk).

I Danmark bruges ApoPro som navn på et online apotek. Her er der tale om et varemærke/egennavn, som skrives med stort begyndelsesbogstav og ofte også stort P i midten. Det er ikke den samme størrelse som det almindelige ord apropos og må ikke forveksles med det i generel sprogbrug.

• Skriv altid apropos - aldrig “apopro” eller “apropo”.
• Brug kolon eller komma efter indledende apropos for at markere overgang: “Apropos emnet: …”.
• Undgå konstruktionen “apropos af …”; det er overflødigt - apropos står fint alene.
• Tilpas register: vælg angående/vedrørende i formelle dokumenter, apropos eller forresten i mere uformel stil.
• Husk at slut-s ikke udtales; lad ikke udtalen styre stavningen.