Appellerer betydning

Appellere er et verbum, der oftest bruges intransitivt med præpositionen til:

• Noeget appellerer til nogen/noget = det tiltaler dem eller taler til bestemte sider af dem (fx deres fornuft, smag, følelser).

Centrale betydningsnuancer:

• Tiltrækning/tiltale: “Filmens humor appellerer til et ungt publikum.”
• Retorisk påvirkning: “Talen appellerer til vælgernes ansvarsfølelse.”
• Værdimæssig resonans: “Budskabet appellerer mere til fællesskab end til individualisme.”

Bemærk: I juridisk sammenhæng bruges i moderne dansk typisk anke (“anke en dom”) snarere end appellere. Formen “appellere en dom” opfattes ofte som fremmedpræget eller påvirket af engelsk.

• Ordklasse: verbum (intransitivt med styrelse: til)
• Valens: appellere til + substantiv/pronomen/abstrakt begreb
• Infinitiv: at appellere
• Præsens: appellerer
• Præteritum: appellerede
• Perfektum participium: appelleret
• Afledninger: appellerende (adjektiv)
• Tryk og stavelse: ap-pel-LE-re
• Typisk mønster: “X appellerer til Y (ved at/fordi …)”

Appellere er optaget i dansk via fransk og/eller tysk: fransk appeler/faire appel (à) og tysk appellieren (an). Begge går tilbage til latin appellāre “tiltale, henvende sig til; påkalde”. Den grundliggende idé er “at kalde på” nogen - dvs. at søge en reaktion eller resonans.

• Kultur/underholdning:

  • Filmens tempo appellerer til actionfans.
  • Romanen appellerer til læsere, der holder af psykologisk dybde.
  • Udstillingens visuelle udtryk appellerer til både børn og voksne.

• Kommunikation/marketing:

  • Reklamen appellerer til vores drømme om frihed.
  • Brandet appellerer til prisbevidste kunder.
  • Subject-linjen appellerer ikke til mig - den virker for generisk.

• Politik/retorik:

  • Talen appellerer til logik frem for følelser.
  • Partiets kampagne appellerer til vælgernes tryghedsbehov.
  • I argumentationen appelleres der til fælles værdier.

• Hverdagssprog:

  • Den idé appellerer til mig.
  • Menuen appellerer ikke til vegetarer.
  • Hans stil appellerer mere til tradition end til fornyelse.

• Uddannelse/arbejdsliv:

  • Opgaven appellerer til kritisk tænkning.
  • Projektet appellerer til medarbejdere med entreprenørånd.
  • Formidlingen appellerer til elevernes nysgerrighed.

• Appellere til følelser/fornuft/logik/etik/moralsk sans/retfærdighedssans/ansvarsfølelse
• Appellere til børn/unge/voksne/vælgere/kunder/brugere/publikum
• Styrkemarkører: stærkt, direkte, bredt, særligt, primært
• Typiske mønstre: “noget, der appellerer til X”, “appellerer mere/bedre til X end til Y”

Synonymer (afhængigt af kontekst):

• tiltale, virke tiltrækkende på, være tillokkende for
• tale til, ramme, vække genklang hos, resonere med
• henvende sig til (målgruppe), være relevant for
• (retorisk) påkalde, appellere til (pathos/logos/ethos)

Antonymer:

• frastøde, virke frastødende på, støde fra sig
• afskrække, ikke tiltale, ikke falde i smag

• appel (substantiv): “en stærk appel til solidaritet”
• appellerende (adjektiv): “et appellerende design”
• retorik: ethos (troværdighed), pathos (følelser), logos (logik)
• juridisk: anke (præcist dansk for at indbringe en sag for højere instans)

• Neutralt til let formelt; udbredt i presse, akademia, politik, marketing og kulturstof.
• Brug “appellere til” - ikke “appellere for” (engelsk påvirkning).
• Til den mere personlige smag bruges også tiltale (“Det tiltaler mig”).

Ordet er indlånt via fransk/tysk fra latin og vandt indpas i dansk med retorisk og kulturel betydning (at kalde på følelser, værdier eller fornuft). I juridisk sprog har anke fortrængt den potentielle brug af appellere som procesverbum, men påvirkning fra engelsk kan stadig føre til konstruktioner, der frarådes i normeret dansk (“appellere en dom”).

• Forkert præposition: “appellere for” → korrekt: “appellere til”.
• Forkert transitive brug: “appellere nogen” → korrekt: “appellere til nogen”.
• Juridisk præcision: Brug “anke” i retlig forstand (“anke en dom/sag”).

Appellerer betyder at noget “taler til” eller “virker tiltrækkende på” en målgruppe eller bestemte sider af mennesker (følelser, logik, værdier). Det bruges typisk i konstruktionen “appellere til”. I retlig sammenhæng anbefales det at bruge anke i stedet for appellere.