Applaus betydning

Applaus betyder bifald i form af klappen; en kollektiv, lydlig reaktion, der udtrykker begejstring, anerkendelse eller taknemmelighed. Applaus kan være kort og høflig, varm og vedvarende eller overvældende (fx en stående ovation). Den kan også være spredt eller aftagende, hvilket ofte afspejler publikums grad af begejstring.

• Neutral basisbetydning: klappen som tegn på bifald.
• Udvidet betydning: enhver tydelig kollektiv tilkendegivelse af anerkendelse (fx banke let i bordet, fingerknips ved poetry-slam).

Udtale: ap-PLAUS (tryk på sidste stavelse).

Ordklasse og køn: substantiv, fælleskøn (en applaus).

Tællelighed: primært utælleligt i moderne brug (fx “få applaus”, “stor applaus”), men kan forekomme tælleligt i visse udtryk (fx “en varm applaus”, “en kort applaus”).

Bøjning: ubestemt ental: applaus; bestemt ental: applausen; ubestemt/flertal bruges sjældent, men “applauser” kan forekomme i stilistisk særprægede tekster.

Fra latin applaudere “klappe (til), slå til” (af ad- “til” + plaudere “klappe”), via fransk applaudir/applaudissement og/eller tysk Applaus. Den danske form følger internationalt mønster og har været i brug siden nyere tid som teater- og koncertterm.

Applaus forekommer især i scenekunst (teater, koncert, dans), ved offentlige taler og præsentationer, i sport (som tak til præstationer) samt ved ceremonier. I nogle settings er den ritualiseret (fx efter taler i parlamenter), i andre reguleret af etikette (fx klassisk musik).

• Teater/koncert: applaus efter nummer/akt; “klappe ud” kunstneren til ekstranummer.
• Konference/undervisning: høflig applaus til oplægsholder.
• Sport: hyldende applaus ved udskiftning eller rekord.
• Formelle begivenheder: ceremoniel eller koreograferet applaus.

• Publikum gav stående applaus efter finalenummeret.
• Talen udløste spontan applaus midtvejs.
• Hun høstede stor applaus for sin modige indsats.
• Dirigenten vendte sig mod salen for at modtage applausen.
• Der lød kun spredt applaus efter premieren.
• Filmens rulletekster blev mødt af varm applaus.
• Holdet fik tordnende applaus ved præmieoverrækkelsen.
• Efter de vedvarende klapsalver gav pianisten et ekstranummer.
• En høflig applaus rundede mødet af.
• Han ventede taktisk på, at applausen lagde sig, før han fortsatte.
• Bandet blev klappet ud to gange.
• Den ironiske applaus fra bageste rækker afslørede skepsis.
• Ved poetry-slam erstattes applaus ofte af fingerknips.
• Hun fik ikke den applaus, præstationen fortjente.
• Konferencierens opfordring: “Giv dem en stor applaus!”

• bifald (nær synonym; ofte en anelse mere formelt/litterært).
• klapsalver (konkret, ofte i flertal: “lange klapsalver”).
• ovation (særlig stærk applaus; “stående ovation”).
• jubel (tilråb og glædesråb sammen med klappen).
• bravoråb (råbet “bravo!” sammen med applaus).
• hyldest (bredere anerkendelse, ofte ceremoni/pris).

Nuancenoter: “Applaus” og “bifald” dækker handlingen; “klapsalver” er den konkrete lyd/sekvens; “ovation” betegner intensiteten; “jubel” og “bravoråb” beskriver ledsagende reaktioner.

• buhråb / buhen
• piften (negativ reaktion)
• tavshed / pinlig stilhed
• manglende applaus (“applausen udeblev”)

Applaus som socialt signal er kendt fra oldtidens teater i Grækenland og Rom, hvor publikum udtrykte bifald på forskellig vis. I romersk kultur blev “ovatio” et udtryk for ceremoniel hyldest. I europæisk teaterliv fra renæssancen og frem blev applaus en fast del af scenekunstens koder, og i 1800‑1900-tallet udvikledes praksisser som at klappe kunstnere ud til ekstranumre. I dag er applaus globalt en central del af publikums deltagelse og feedback.

• Klassisk musik: Man venter traditionelt med at klappe til efter hele værket (ikke mellem satser), medmindre dirigenten signalerer andet.
• Teater: Applaus efter forestillingen; stående applaus ved særlig begejstring.
• Jazz: Kort applaus efter soloer er almindelig praksis.
• Parlament/politiske møder: Applaus kan være rituelt og bruges strategisk.
• Uddannelse/konferencer: Høflig applaus markerer afslutning og tak.

• Emoji og tekst: 👏 bruges til at udtrykke bifald eller fremhæve ord (fx “Godt👏arbejde”).
• Lydspor: “Latter- og applausspor” i tv/komedieshows understøtter publikumsrespons.
• Streaming/live: Virtuel applaus via reaktioner/emojier under live-events.

• applaudere (verbum): at give applaus; at tilkendegive bifald (“Publikum applauderede ivrigt”).
• applauderende (tillægsform): fx “applauderende publikum”.
• applausmeter/klappometer: apparat/metode til at måle applausens styrke.

“Applaus” er neutral og bredt anvendelig i både tale og skrift. “Bifald” kan virke mere formelt, mens “klapsalver” er billedskabende og ofte anvendt i journalistik og anmeldelser. Sprogligt optræder “applaus” hyppigt i faste vendinger med intensitetsangivende adjektiver: “spontan”, “varm”, “stormende”, “dæmpet”, “uendelig” osv.

• bifald
• ovation
• klapsalve
• jubel
• buhråb