Arbejdsmiljø betydning

Ordet arbejdsmiljø bruges om helheden af påvirkninger, rammer og vilkår, som medarbejdere møder i deres arbejde. Begrebet favner både konkrete, målbare forhold (fx støjniveau, ergonomi, kemisk påvirkning) og mere bløde dimensioner (fx samarbejdskultur, ledelsesstil, arbejdspres og indflydelse på egen opgaveløsning).

• Fysisk/teknisk: Støj, lys, indeklima, ergonomi, maskinsikkerhed, fald- og klemrisici.
• Kemisk/biologisk: Eksponering for kemikalier, støv, røg, mikroorganismer.
• Psykisk/psykosocialt: Arbejdspres, rolleklarhed, konfliktniveau, mobning, trivsel, anerkendelse.
• Organisatorisk: Arbejdstilrettelæggelse, skiftehold, krav-kontrol-balance, ressourcer, kommunikation.
• Sikkerhedskultur: Holdninger til sikkerhed, rapportering af nærved-ulykker, læring af fejl.

I praksis omfatter arbejdet med arbejdsmiljø forebyggelse af ulykker og sygdomme, fremme af trivsel og produktivitet samt kontinuerlig forbedring gennem vurderinger, handleplaner og opfølgning.

Arbejdsmiljø er et dansk sammensat ord af arbejde og miljø. Ordet miljø kom til dansk via fransk milieu (’omgivelser’/’omverden’). I moderne brug fra midten af det 20. århundrede blev arbejdsmiljø gradvist etableret som fagterm i takt med, at arbejdssikkerhed og -hygiejne udviklede sig til et bredere område, der også indbefatter psykiske og sociale aspekter.

• ”Virksomheden har sat arbejdsmiljø øverst på dagsordenen.”
• ”Vi gennemfører APV for at kortlægge problemer i arbejdsmiljøet.”
• ”Et godt arbejdsmiljø øger både trivsel og produktivitet.”
• ”Arbejdstilsynet gav påbud om at forbedre det psykiske arbejdsmiljø.”
• ”Der er udpeget en arbejdsmiljørepræsentant i hver afdeling.”
• ”Bygherren har ansvar for arbejdsmiljøkoordinering på byggepladsen.”
• ”HR og AMO samarbejder om en arbejdsmiljøindsats mod stress.”
• ”Maskinen blev standset af hensyn til arbejdsmiljøet.”
• ”Skolen arbejder systematisk med elevernes støjniveau for personalets arbejdsmiljø.”
• ”Vi måler på sygefravær og ulykker som indikatorer for arbejdsmiljø.”
• ”Der er sket en forbedring i det sociale arbejdsmiljø efter teamtræning.”
• ”Virksomheden er arbejdsmiljøcertificeret efter ISO 45001.”

• Arbejdsklima: Ofte brugt om den sociale/psykiske del af arbejdsmiljøet.
• Arbejdsforhold / arbejdsvilkår: Overlappende, men kan også dække løn, kontrakter og arbejdstid; ikke kun sikkerhed og sundhed.
• Arbejdssikkerhed / sikkerhed og sundhed: Ofte den snævrere, sikkerhedsorienterede del.
• Arbejdspladsmiljø: Mindre brugt variant, betydningsmæssigt identisk.

Der findes ikke et enkelt etableret antonym. Kontraster udtrykkes typisk som:

• Dårligt/skadeligt arbejdsmiljø ↔ godt/sundt arbejdsmiljø
• Usikre arbejdsforhold ↔ sikre arbejdsforhold
• Høj belastning ↔ bæredygtig belastning

• Industrialisering: Fokus på fabrikssikkerhed og ulykkesforebyggelse.
• 1900-tallets midte: Arbejdshygiejne, støv og kemiske påvirkninger kommer i centrum.
• 1970’erne: Breddere begrebsvifte; i Danmark samles reglerne i Arbejdsmiljøloven og arbejdspladsvurdering (APV) vinder frem som metode.
• 1990’erne-nu: Psykisk arbejdsmiljø, ergonomi og sikkerhedskultur integreres. Internationalt fokus på ledelsessystemer og certificering (fx OHSAS 18001, senere ISO 45001).

• Arbejdsmiljøloven: Overordnet ramme for sikkerhed og sundhed på arbejdspladser.
• Arbejdstilsynet: Myndighed, der fører tilsyn, udsteder påbud og vejleder.
• APV (arbejdspladsvurdering): Obligatorisk kortlægning og handlingsplan, som løbende opdateres og ved væsentlige ændringer.
• Arbejdsmiljøorganisation (AMO): På virksomheder med mindst 10 ansatte organiseres samarbejdet gennem valgte arbejdsmiljørepræsentanter og udpegede arbejdsledere.
• Branchevejledninger og bekendtgørelser: Uddybende krav og anbefalinger for særlige risici og sektorer.

• Kortlægning: APV, trivselsmålinger, risikovurderinger, kemiske arbejdspladsbrugsanvisninger.
• Indikatorer: Ulykkesfrekvens (fx LTIFR), nærved-rapporter, sygefravær, medarbejderomsætning, stressindikatorer.
• Indsatser: Tekniske forbedringer, uddannelse og træning, ledelses- og kulturtiltag, inddragelse og feedback-sløjfer.
• Standarder: Ledelsessystemer som ISO 45001 og integration med kvalitets- og miljøledelse.

• Ergonomi - tilpasning af arbejde og arbejdsplads til mennesket.
• Arbejdsulykke og nærved-ulykke - hændelser med eller uden skade.
• Psykosocialt arbejdsmiljø - relationer, krav-kontrol-støtte, mening i arbejdet.
• Arbejdshygiejne - identifikation og kontrol af kemiske/biologiske påvirkninger.
• Sikkerhedskultur - fælles normer og adfærd om sikkerhed.

• Engelsk: working environment / occupational health and safety (OHS)
• Svensk: arbetsmiljö
• Norsk: arbeidsmiljø
• Tysk: Arbeitsumfeld, Arbeitsumgebung (snævrere), Arbeitsschutz (sikkerheds- og sundhedsarbejde)

• Brug arbejdsmiljø om helheden; præcisér ved behov: ”det psykiske arbejdsmiljø”, ”det kemiske arbejdsmiljø”.
• Skeln mellem arbejdsmiljø (sikkerhed, sundhed, trivsel) og arbejdsvilkår (kan også omfatte løn og kontraktforhold).
• Ved konkrete tiltag: angiv både problem, årsag, handling og ansvarlig - det er kernen i godt arbejdsmiljøarbejde.