Areal Krydsord

Disse 2 ord på 3 bogstaver passer til krydsord-ledetråden 'Areal'.

1. Are: En arealenhed på 100 m², traditionelt brugt i land- og havebrug. Forkortes a. Praktisk til mindre parceller og havelodder. Kan bruges til opmåling ved udstykning, salg og planlægning i lokalt regi.

2. Lod: En kort betegnelse for et jordstykke eller andel. Bruges i matrikulære sammenhænge og ved fordeling. Arealet kan variere fra små parceller til store marker. Kendt fra udstykning og samnotering i ejendomsforhold.

Disse 3 ord på 4 bogstaver opfylder krydsord-ledetråden 'Areal'.

1. Acre: Engelsk-amerikansk arealenhed på cirka 4.047 m². Ses i internationale ejendomssager, landbrugsdata og historiske beskrivelser. Ikke SI, men anvendt i praksis. Giver skala til større jordlodder, især i angloamerikanske sammenhænge.

2. Bane: Et afgrænset sports- eller trafikareal, fx fodboldbane, skinnestrækning eller rullebane. Også brugt om livsbane i overført betydning. Markerede grænser definerer arealet, som har regler og formål i anvendelsen.

3. Felt: Kan være en mark, en sportsbane eller et videnskabeligt område. Bruges i fysik (kraftfelt), sociologi (felt) og militær (slagfelt). I krydsord dækker ordet både konkret areal og overført domæne for aktivitet.

Disse 7 ord på 5 bogstaver opfylder krydsord-ledetråden 'Areal'.

1. Areal: Ordet betegner den todimensionale størrelse af en flade, ofte udtrykt i kvadratmeter eller hektar. I overført betydning kan det også betyde et afgrænset område, fysisk såvel som tematisk. Bruges i matematik, ejendomsvurdering, planlægning og naturforvaltning.

2. Arena: Et fysisk område til begivenheder, men også en metafor for et felt, hvor aktører mødes. Dækker sports- og kultursteder samt politiske eller økonomiske rum. I krydsord et godt svar for areal med offentlig aktivitet.

3. Flade: Henviser til en plan overflade, hvis udstrækning kan måles som areal. Bruges i geometri, design og byggeri. I tale kan det også dække et vist stykke plads, eksempelvis en bordflade eller gulvflade, som har et bestemt mål.

4. Grund: Et afgrænset jordstykke til byggeri, have eller anvendelse. Arealet fastlægges i matrikel og lokalplaner. Ordet bruges bredt i ejendomsmægling, planlægning og hverdag, fra parcelhusgrunde til erhvervsarealer.

5. Revir: Dyrs faste område, der forsvares mod artsfæller. Brugt i biologi, jagt og naturforvaltning. Arealet rummer ressourcer som føde, skjul og ynglepladser. Begrebet kan også bruges billedligt om menneskers personlige domæner.

6. Scene: Et optrædelsesområde i teater og musik, men også en metafor for et miljø, hvor noget foregår. Kan pege på det konkrete areal foran publikum eller et kulturelt felt, eksempelvis en jazzscene.

7. Sfære: En kugleformet form i geometri, men også metafor for et indflydelses- eller interesseområde. Dækker både fysisk rum og symbolsk domæne. I offentlige debatter omtales fx den private eller offentlige sfære som adskilte områder.

Her er 8 gode bud på ord med 6 bogstaver til 'Areal'.

1. Biotop: Et ensartet levested med karakteristisk flora og fauna. Defineres ved arealets fysiske og biologiske forhold. Bruges i økologi, naturpleje og planlægning. Biotoper kan kortlægges, overvåges og beskyttes som særskilte enheder.

2. Domæne: Et område med særlig kontrol eller kompetence, fysisk eller tematisk. Bruges om internetadresser, vidensfelter, organisationers ansvar og personlige sfærer. Ordet kan i krydsord pege på både geografisk areal og specialiseret fagfelt.

3. Hektar: En måleenhed for areal på 10.000 m², ofte brugt i landbrug og natur. Forkortes ha. Anvendes i jordkøb, støtteordninger og naturforvaltning. Giver overskuelig skala for marker, plantager og større arealer.

4. Omfang: Henviser til størrelsen eller udbredelsen af et område eller et emne. Kan beskrive arealets størrelse eller graden af noget, eksempelvis skadeomfang. Anvendes i planlægning, evalueringer og beskrivelser af geografiske eller organisatoriske forhold.

5. Område: Et bredt synonym for areal, der dækker alt fra geografiske zoner til faglige felter. Kan være fysisk afgrænset land, et distrikt i en by eller et emnemæssigt felt. Anvendes i biologi, geografi, virksomhedsledelse og daglig tale.

6. Opland: Areal, der naturligt eller funktionelt hører til et center, fx en by eller et vandsystem. Bruges om afstrømningsområder i hydrologi og handelsoplande i detailhandel. Afgrænser et påvirknings- eller forsyningsområde med relationer.

7. Parcel: En udstykket grund, ofte i parcelhuskvarterer. Angiver et selvstændigt areal med matrikelnummer, servitutter og byggemuligheder. Bruges i planlægning, salg og byggesager, hvor grænser og størrelser har stor betydning.

8. Region: Et større geografisk område med fælles kendetegn eller administration. Kan være politisk, økonomisk eller naturgeografisk afgrænset. Ordet bruges i planlægning, sundhed, statistik og kultur til at beskrive arealbaserede enheder.

Disse 7 ord på 7 bogstaver passer til krydsord-ledetråden 'Areal'.

1. Ejendom: Fast ejendom dækker bygninger og/eller jordarealer. Arealoplysninger er kernen i vurdering, finansiering, forsikring og planlægning. Ordet kan i krydsord pege på den juridiske enhed, der rummer afgrænsede arealer og rettigheder.

2. Habitat: Levested for arter med særlige krav til areal, struktur og ressourcer. Et centralt begreb i naturbeskyttelse og EU’s habitatdirektiv. Kan dække skov, eng, klit eller rev. Beskriver både kvalitet og udstrækning.

3. Jordlod: Et stykke jord tilhørende en ejer, afgrænset og ofte registreret. Anvendes i landbrug, havebrug og ejendomshandel. Dets areal beskrives i enheder som hektar. Begrebet rummer praktiske forhold som hegn, afgræsning og drift.

4. Kvarter: En bydel eller et afsnit af en by med særlige træk. Bruges om bolig-, erhvervs- eller kulturkvarterer. Definerer et afgrænset urbant areal, ofte med egen identitet, historie og planlægningsmæssig opmærksomhed.

5. Luftrum: Det tredimensionelle område over et territorium, juridisk og praktisk kontrolleret af en stat. I krydsord kan det ses som et “areal” i betydningen afgrænset rum. Bruges i luftfart, forsvar og trafikledelse.

6. Nabolag: Det nærmeste boligområde omkring ens hjem. Dækker et lokalt areal med sociale relationer, tryghed og hverdagsfunktioner. Bruges i bysociologi og ejendomsbeskrivelser samt i daglig tale om nærmiljøets kvaliteter.

7. Segment: En delmængde af et marked, publikum eller areal. I geometri betegner det også et område af en cirkel. Ordet bruges bredt om målretning, opdeling og afgrænsning, både fysisk og i analyser af adfærd.

Disse 8 ord på 8 bogstaver opfylder krydsord-ledetråden 'Areal'.

1. Distrikt: Et administrativt eller funktionelt område, eksempelvis politi-, skole- eller postdistrikt. Brugt til styring, statistik og drift. Betegner et afgrænset areal med fælles regler, service eller karakteristika, ofte inden for en større region.

2. Friareal: Udendørs areal uden bebyggelse, planlagt til ophold, leg, grønne funktioner og rekreation. Kræves ofte i lokalplaner og byggesager. Har betydning for sundhed, biodiversitet, regnvandshåndtering og socialt liv i boligområder.

3. Matrikel: Det officielle register over jordstykker, deres areal og rettigheder. Bruges i ejendomshandel, servitutter, planlægning og skatteforhold. Ordet kan i krydsord pege på areal i juridisk og landmålingsteknisk forstand.

4. Randzone: Et kantnært areal langs vandløb eller marker med særlige dyrknings- eller beskyttelseskrav. Mindsker udvaskning og forbedrer naturkvalitet. Bruges i landbrugs- og vandmiljøplaner og kan kompensationsreguleres efter gældende ordninger.

5. Tagareal: Det samlede areal af en bygnings tagflader. Relevante parametre for tagbelægning, afvanding, solceller, efterisolering og snebelastning. Bruges i entrepriser, vedligeholdelsesplaner og bygningsfysik såvel som forsikringssager.

6. Tværsnit: Skæring gennem et legeme, hvor snitfladen udgør et areal. Bruges i fysik, mekanik og byggeri, eksempelvis ved dimensionering af bjælker, rør og kabler. Tværsnittet beskriver belastningsevne og strømninger gennem et givent område.

7. Vejareal: Arealet dedikeret til vejformål, herunder kørebaner, fortove, rabatter og cykelstier. Reguleres af vejlovgivning og lokalplaner. Vigtigt i trafiksikkerhed, kapacitetsplanlægning og byudvikling, ofte med afsmitning på parkering og opholdsrum.

8. Zonering: Opdeling af et område i zoner med bestemte formål og regler. Styrer arealanvendelse, tætheder og beskyttelse. Bruges i byplanlægning, naturforvaltning og industri for at balancere interesser og minimere konflikter på et givet areal.

Til ledetråden 'Areal' fandt vi 7 passende ord på 9 bogstaver.

1. Fagområde: Et afgrænset emnefelt i uddannelse, forskning eller praksis. Bruges om specialer og ekspertiseområder. Ordet peger i krydsord på areal i betydningen domæne, hvor der foregår en bestemt type aktivitet eller videnudvikling.

2. Gridcelle: Et netelement i et gitter, der dækker et område til analyse og planlægning. Anvendes i miljømodeller, statistik og trafik. Hver celle repræsenterer et kendt areal, hvilket gør sammenligninger og aggregering mulige.

3. Gulvareal: Arealet af et rums gulv, brugt til boligbeskrivelser, indretning og byggesager. Danner grundlag for kapacitetsberegninger, brandkrav og komfortvurderinger. Indgår ofte i BBR-data, boligannoncer og arkitekttegninger som et centralt nøgletal.

4. Overflade: Den ydre flade på et objekt, hvis areal kan opgøres. I geometri og fysik skelnes mellem overflade og overfladeareal. I praksis bruges ordet om alt fra bordplader til landskabers ydre lag, målt og beskrevet.

5. Skovareal: Areal dækket af skov, naturnært eller plantage. Vigtigt i biodiversitet, kulstofbinding, friluftsliv og træproduktion. Reguleres delvist af skovlov og naturbeskyttelse. Kan opdeles i fredskov, produktionsskov og urørt skov.

6. Størrelse: Et generelt begreb for mængde eller udstrækning, herunder areal. Bruges om alt fra grundstykker til gulvflader og naturarealer. I faglig sammenhæng kan det suppleres af enheder som kvadratmeter, hektar eller kvadratkilometer for præcisering.

7. Vådområde: Areal præget af høj vandstand, som moser, enge og lavvandede søer. Har stor naturværdi og betydning for kvælstofreduktion, kulstoflagring og klimatilpasning. Anvendes i naturgenopretning, EU-projekter og lokal planlægning.

Disse 8 ord på 10 bogstaver opfylder krydsord-ledetråden 'Areal'.

1. Boligareal: Den del af en ejendoms areal, der anvendes til beboelse. Opgøres efter specifikke regler og registreres i BBR. Vigtigt for værdiansættelse, leje, skat, energirammer og komfort. Skelner ofte fra erhverv og sekundære arealer.

2. Bufferzone: Et afgrænset areal, der beskytter mod påvirkninger fra naboarealer, eksempelvis støj, forurening eller indgreb. Bruges i planlægning, naturbeskyttelse, industri og sikkerhed. Afstandskrav og zoner specificeres ofte i regler og tilladelser.

3. Etageareal: Summen af arealerne på en bygnings etager, ofte reguleret i lokalplaner. Bruges til at styre bebyggelsesprocent, volumener og funktioner. Indgår i myndighedsbehandling, økonomiberegninger og ejendomsvurdering samt byggetilladelser.

4. Grundareal: Arealet af et matrikuleret jordstykke. Danner basis for bebyggelsesprocent, servitutter og ejendomsværdier. Bruges i landmåling, købsaftaler, zoneinddeling og planlægning. Måles ofte i kvadratmeter eller hektar og registreres i matriklen.

5. Grundflade: Den flade, noget står på, ofte brugt om bygningers eller genstandes base. Arealet af grundfladen anvendes i statik, konstruktion og planlægning. I daglig brug kan det dække et fundament, en sokkel eller et bebygget footprint.

6. Grøntareal: Beplantede eller grønne områder i by og land. Understøtter rekreation, biodiversitet, mikroklima og regnvandshåndtering. Indgår i landskabsplanlægning, lokalplaner og drift, ofte med mål for plejeniveau og naturkvalitet.

7. Nettoareal: Det brugbare indvendige areal, typisk eksklusive indvendige vægge, skakte og fællesarealer. Relevant for indretning, udnyttelse, arbejdspladsnormer og lejeaftaler. Står ofte i kontrast til bruttoareal i beregninger og boligannoncer.

8. Tønde land: Historisk dansk arealenhed, ca. 5.516 m², med variationer regionalt. Bruges stadig i kulturhistoriske sammenhænge og ældre dokumenter. Hjælper med at forstå ældre landbrugspraksis og jordstørrelser i historiske kilder og matrikler.

Vi har fundet disse 40 ord med mere end 10 bogstaver, der kan bruges i et krydsord med ledetråden 'Areal':

1. Bruttoareal: Samlet areal inklusive vægge, skakte og fællesarealer efter givne standarder. Anvendes i ejendomsøkonomi, udlejning og byggeri til at sammenligne projekter. Kan afvige væsentligt fra nettoareal, som kun omfatter det brugbare indvendige areal.

2. Facadeareal: Arealet af en bygnings facadeflader. Vigtigt for energiberegninger, facadebeklædning, vedligehold, arkitektonisk udtryk og solindfald. Indgår i tilbudsberegninger, klimaskærmsprojekter og æstetiske vurderinger af bygninger og byrum.

3. Fladeobjekt: GIS-betegnelse for et arealrepræsenterende objekt (polygon) i digitale kort. Bruges til at lagre og analysere jord, bygninger, søer og administrative områder. Understøtter arealopgørelser, zoner og tematiske kort i planlægning.

4. Fællesareal: Areal, som deles af flere brugere, eksempelvis trappeopgange, gårdrum eller fællesrum. Angives i foreninger, udlejning og erhverv. Regler for drift, vedligehold og fordeling fastlægges i vedtægter eller kontrakter og påvirker økonomi.

5. Grundstykke: Generel betegnelse for et stykke jord med fast afgrænsning. Arealet er centralt for værdi, byggeri og brug. Ordet bruges i salgsaftaler, lokalplaner og matrikulære sager og dækker både små og store enheder.

6. Havneområde: Et afgrænset areal til havnedrift, terminaler og logistik. Reguleres af havnelove, sikkerhed og lokalplaner. Omfatter kajer, lagerpladser og serviceområder. Vigtigt for transport, erhverv og byudvikling ved kyster og fjorde.

7. Lokalområde: Et nært geografisk område omkring et hjem, en skole eller virksomhed. Bruges om bydele, forstæder eller landsbyer. Dækker praktisk det areal, beboere orienterer sig i, med service, udbud og sociale relationer.

8. Naturområde: Et areal, hvor naturen og biodiversitet prioriteres. Kan være offentligt eller privat ejet, friholdes ofte for byggeri. Omfatter heder, skove, enge og kyster. Reguleres af naturbeskyttelseslov og planlægningsmål.

9. Rastercelle: En kvadratisk celle i et rasterkort, der repræsenterer et lille areal med en værdi. Bruges i fjernmåling, højdemodeller og miljødata. Opløsningen bestemmer detaljeringsgrad for arealbaserede analyser og visualiseringer.

10. Territorium: Et afgrænset område under kontrol, brugt om stater, dyr eller grupper. Dækker både juridiske og biologiske arealer, hvor adgang og adfærd reguleres. Kan også anvendes metaforisk om et domæne eller ansvarsområde i organisationer.

11. Udstrækning: Beskriver hvor stort et areal eller område er i rummet. Kan bruges konkret om jordstykker, bydele eller landområder, og i overført betydning om et emnes rækkevidde. Fremhæver omfang frem for eksakt måleenhed.

12. Virkeområde: Det område, hvor en person, organisation eller lov virker. Kan være geografisk afgrænset eller emnemæssigt bestemt. Bruges i jobbeskrivelser, myndighedsafgrænsninger og strategier. Dækker i praksis både areal og funktionelt scope.

13. Fladeindhold: Matematisk betegnelse for størrelsen af et areal, altså hvor meget en todimensional figur dækker. Bruges typisk i forbindelse med geometriopgaver, ingeniørberegninger og teknisk dokumentation. Formaliserer arealberegninger for standardfigurer som cirkler, trekanter og rektangler.

14. Kvadratmeter: Standardmåleenheden for areal i SI-systemet. Bruges til boliger, grunde, gulve og projekter. Forkortes m². Opgøres i registreringer, tegninger og aftaler. Danner grundlag for sammenligninger, priser og normer i mange sammenhænge.

15. Opholdsareal: Planlagt areal til menneskers ophold, inde eller ude. Omfatter kvalitet, sol-, vind- og støjforhold, tilgængelighed og funktioner. Kræves typisk i lokalplaner og byggesager for at sikre gode bylivs- og boligmiljøer.

16. Ansvarsområde: Et område, som en person eller enhed har ansvar for. Kan være geografisk, fagligt eller organisatorisk afgrænset. Bruges i stillingsbeskrivelser og governance for at tydeliggøre, hvilket “areal” der hører under en rolle.

17. Arbejdsområde: Det faglige eller geografiske område, hvor en funktion udføres. Kan være en persons opgaver eller et fysisk område på en byggeplads. Dækker både metaforisk og konkret areal for aktivitet og ansvar.

18. Bygningsareal: Samlet areal for en bygning efter nærmere opmåling og standarder. Indgår i BBR, byggesager, energirammer og forsikring. Omfatter typisk gulvarealer, men kan specificeres i brutto- og nettoopgørelser afhængig af formål og regelgrundlag.

19. Markedsområde: Det geografiske eller segmentmæssige område, hvor en virksomhed opererer. Dækker kunder, distribution og konkurrence på et defineret areal. Bruges i salg, marketing og strategisk planlægning til at afgrænse indsatser og mål.

20. Serviceområde: Et afgrænset areal, hvor serviceydelser leveres, eksempelvis langs motorveje, i shoppingcentre eller i forsyningsnet. Dækker faciliteter og tilgængelighed. Bruges også metaforisk om et virksomhedsområde med særlige ydelser.

21. Søterritorium: Et kystlands afgrænsede havområde under national jurisdiktion. Omfatter farvande op til en vis afstand fra kysten. Bruges i havret, fiskeri, miljø og sikkerhed. Dækker et flydende, men juridisk præcist defineret areal.

22. Bebygget areal: Den del af grunden, som bygningsmassen dækker i terrænplan. Bruges i lokalplaner, bebyggelsesprocenter og projektering. Afgør blandt andet afstandskrav, friarealbehov og brandredningsforhold. Kan adskilles fra bygningsareal og etageareal.

23. Dækningsområde: Areal hvor en service er tilgængelig, fx mobilnet, redningstjeneste eller kollektiv trafik. Beskriver rækkevidde, tilgængelighed og kvalitet. Bruges i tele, beredskab, sundhed og infrastrukturplanlægning til at vurdere forsyning.

24. Influensområde: Det areal, hvor en aktivitet, funktion eller struktur udøver indflydelse. Bruges om støj, trafik, handelscentre og naturpåvirkninger. Vigtigt i konsekvensvurderinger, VVM og strategisk planlægning for at afgrænse effekter og afbødning.

25. Kvadratindhold: Et traditionelt udtryk for areal i matematik og teknik. Betoner, at arealet måles i kvadratiske enheder. Anvendes især i undervisning og ældre tekniske beskrivelser, men kan også forekomme i moderne ingeniør- og arkitektursammenhænge.

26. Landbrugsareal: Jord anvendt til dyrkning og husdyrbrug. Registreres og reguleres i landbrugsstøtte, jordbrugslov og miljøkrav. Omfatter marker, enge og sædskiftearealer. Arealets kvalitet og størrelse påvirker produktion, økonomi og naturpåvirkning.

27. Overfladeareal: Summen af arealerne på en genstands overflader. Vigtigt i varmeoverførsel, maling- og materialeberegninger, kemi samt biologi. Kan beskrive alt fra en bygnings facade og tag til et legemes totale ydre i rumlig geometri.

28. Terminalområde: Et areal for omlastning, check-in eller godsbehandling i havne, lufthavne og logistikcentre. Omfatter faciliteter, ramper og sikkerhed. Bruges i transportplanlægning og effektivitet, hvor arealdisponering er afgørende for kapacitet.

29. Tværsnitsareal: Arealet af en tværsnitsflade, centralt i styrkelære og hydrodynamik. Afgørende for beregning af spændinger, tryk, flow og modstand. Anvendes i ingeniørberegninger, materialevalg og dimensionering af konstruktioner, rør, ledninger og profiler.

30. Fredningsområde: Areal underlagt fredning af hensyn til natur, landskab eller kulturhistorie. Begrænser anvendelse og byggeri, men åbner ofte for friluftsliv. Fredninger fastsættes juridisk og administreres typisk af myndigheder og fonde.

31. Lufthavnsområde: Det samlede areal, der udgør en lufthavn med rullebaner, terminaler og sikkerhedszoner. Strengt reguleret af luftfartsmyndigheder. Dækker både airside og landside funktioner og kræver præcis arealstyring for drift.

32. Parkeringsareal: Område reserveret til parkering, enten i terræn eller i konstruktioner. Anvendes i planlægning, serviceniveau, p-normer og detailprojektering. Omfatter også tilkørsler, manøvrearealer og ladezoner i moderne by- og trafikplanlægning.

33. Beskyttelseszone: Areal med særlige restriktioner for at beskytte natur, kultur eller infrastruktur. Omfatter fx drikkevandsboringer, fortidsminder eller ledningsanlæg. Krav defineres i lovgivning, myndighedsvilkår og lokalplaner for at forebygge skader.

34. Forskningsområde: Et afgrænset videnskabeligt felt. Omfatter problemstillinger, metoder og institutionel organisering. Kan beskrive det intellektuelle “areal”, hvor projekter og publikationer placerer sig. Bruges af universiteter, fonde og forskningsråd.

35. Kompetenceområde: Et temafelt, hvor en enhed har særlige evner eller myndighed. Kan være juridisk, organisatorisk eller fagligt afgrænset. Anvendes i stillingsopslag, strategi og governance. Metaforisk et mentalt areal for viden og ansvar.

36. Kvadratkilometer: En millioner kvadratmeter, anvendt til store arealer som kommuner, søer eller skove. Forkortes km². Bruges i geografi, statistik og planlægning, hvor udstrækning og skala skal tydeliggøres på regionalt eller nationalt niveau.

37. Operationsområde: Et afgrænset område for gennemførelse af operationer, civilt eller militært. Dækker logistik, sikkerhed og rækkevidde. Bruges også i sundhedsvæsenet om organisatoriske områder. Ordet markerer et funktionelt areal for handling og ansvar.

38. Forretningsområde: En del af en virksomheds aktivitet, ofte afgrænset som branche, produktlinje eller marked. Dækker et strategisk “areal” for værdiskabelse. Bruges i organisation, regnskab, performance og porteføljestyring til at strukturere ansvar og vækst.

39. Kvadratcentimeter: En arealenhed på en hundrededel af en kvadratmeter i kvadratmeter målestok (1 cm² = 0,0001 m²). Bruges i teknik, håndværk og materialeberegninger, hvor små flader og præcis opmåling er nødvendige for dimensionering.

40. Kvadratmillimeter: En meget lille arealenhed (1 mm² = 0,000001 m²), anvendt i finmekanik, elektronik og materialeteknik. Beskriver små tværsnit eller overflader. Nyttig ved beregning af ledningsarealer, snitflader og mikroskopiske strukturer.

Tak fordi du læste vores gennemgang af 90 forskellige løsningsforslag til ledetråden "Areal". Vi håber, at du har fundet præcis det, du søgte - uanset om det var en kort variant, en teknisk betegnelse eller en mere utraditionel formulering.

Hvis du stadig er i tvivl, så husk at krydsord ofte afhænger af sammenhængen: kig på antallet af bogstaver, tjek krydsende ord og overvej både ental/flertal eller faglige termer. Små variationer i stavemåde eller regionale udtryk kan også være afgørende.

Vil du have flere forslag eller hjælp til andre ledetråde? Du kan finde endnu flere løsninger og inspiration til krydsord på Homepage.dk. Gem gerne siden, del artiklen med andre krydsordsentusiaster, eller kontakt os, hvis du har forslag til nye ordlister.

Held og lykke med dine krydsord - og tak for at du besøger Homepage.dk.