Ascendant betydning

Primær betydning (astrologi): Ascendanten er det punkt på horisonten, hvor ekliptika (solens tilsyneladende bane) stiger op mod øst. I personastrologi angives ascendanten som et stjernetegn (fx “Vædderen som ascendant”) og menes i den astrologiske tradition at beskrive ydre fremtoning, førstegangsindtryk og den måde, man spontant går til verden på.

Udvidet/overført betydning: I mere generel sprogbrug kan “ascendant” eller udtrykket “i ascendant” bruges om noget, der er stigende, på fremmarch eller får voksende indflydelse. Denne brug er relativt sjælden på dansk og farvet af fremmedsprog, men kan mødes i kultur- og politiksprog.

Ordet stammer via fransk ascendant og engelsk ascendant fra latin ascendens (genitiv ascendentis), præsens participium af ascendere “stige op”. I astrologiske tekster på latin bruges også termen ascendens om det opstigende punkt på horisonten. Den danske form “ascendant” afspejler især fransk/engelsk indflydelse.

• Ordklasse: substantiv, fælleskøn.
• Ubestemt/bestemt form: en ascendant - ascendanten.
• Flertal: (sjældent i praksis) ascendant(er)/ascendanterne, fx ved flere horoskoper.
• Stavevariant: “ascendent” forekommer i ældre eller uformelle tekster, men standardformen i moderne dansk er “ascendant”.

• Descendant (DSC): Punktet modsat ascendanten i vest; forbindes i astrologi med relationer og “den anden”.
• Medium Coeli (MC): Kulminationspunktet i syd; forbindes ofte med karriere og offentlig profil.
• Imum Coeli (IC): Punktet i nord; forbindes med rødder, hjem og privatliv.
• Soltegn: Det tegn, solen stod i ved fødslen; det mest kendte horoskopsymbol.
• Månetegn: Tegnet, månen stod i ved fødslen; forbindes med følelser og vaner.
• Huse: Horoskopets 12 sektorer; ascendanten markerer begyndelsen på 1. hus.

• “Hendes ascendant er i Tvillingen, så hun virker nysgerrig og udadvendt.”
• “Med Løven som ascendant fremstår han ofte selvsikker.”
• “Astrologen bad om klokkeslæt for at kunne beregne min ascendant.”
• “Når ascendanten falder i Skorpionen, tillægges det intensitet og dybde i udtryk.”
• “I horoskopet danner Mars en aspektforbindelse til ascendanten.”
• “Partiet er i ascendant i meningsmålingerne.” (overført, sjældent)
• “Den nye genre er i ascendant blandt unge kunstnere.” (overført, sjældent)

• Astrologisk: (nærmeste ækvivalenter) opstigende tegn, stigende tegn (forklarende omskrivninger).
• Overført betydning: stigende, opadgående, tiltagende, i fremmarch, i medvind.

• Astrologisk modstykke: descendant (det nedstigende punkt i vest).
• Overført betydning: dalende, aftagende, på retur, i modvind.

I hellenistisk og middelalderlig astrologi omtales det opstigende punkt som hōroskopos (græsk) og senere ascendens (latin). Via renæssancens og oplysningstidens astrologiske traditioner blev begrebet udbredt i Europa. I dansk sprogbrug har “ascendant” været kendt især i esoteriske, astrologiske og populærkulturelle sammenhænge fra 1800-1900-tallet og frem.

• Domæne: Mest anvendt i astrologi, horoskoper og populærmedier.
• Formel status: Ordet er ikke naturvidenskabeligt begreb; brugen er knyttet til astrologisk tradition og trosforestillinger.
• Overført brug: Kan forekomme i kultur- og samfundsbeskrivelser (fx “en tendens i ascendant”), men er relativt sjældent og kan virke højstillet eller fremmedpræget.

• “Ascendant” forveksles nogle gange med ens soltegn. De er forskellige: ascendanten afhænger stærkt af fødselstidspunkt og -sted, mens soltegn kun afhænger af fødselsdatoen.
• Stavningen “ascendent” ses, men “ascendant” er den almindelige moderne form i dansk.
• I genealogisk/juridisk sammenhæng bruges i dansk typisk ascendens eller “opstigende slægt” frem for “ascendant” (som i fransk/engelsk kan betyde ‘forfader’). På dansk er denne brug ikke standard.

• Ascenderende (adj./part.): opadstigende; anvendes bl.a. i medicin (fx colon ascendens) og typografi (bogstavdele over x-højde kaldes ascenders på engelsk).
• Ascension (sb.): opstigen, opfart; i astronomi/astrometri kendt fra rektascension (RA).

Ascendant er primært et astrologisk nøglebegreb for det opstigende punkt/tegn i horoskopet og bruges som markør for ydre fremtoning og tilgang til verden set i astrologisk lys. Ordet har rødder i latin “ascendere” og forekommer sporadisk i overført betydning som udtryk for noget stigende eller tiltagende, men er i dansk især knyttet til astrologi.