Assertion betydning

Assertion betyder grundlæggende en påstand eller erklæring fremsat som sand, ofte uden at der samtidig gives beviser; ordet dækker altså handlingen at hævde noget fast og bestemt.

Definition og grundbetydning

En assertion er en udsagn, i form af en fastslået eller kategorisk påstand, fremsat med vægt og overbevisning. På dansk bruges ordet oftest om:

• En mundtlig eller skriftlig påstand fremsat som fakta: “Hans assertion om klimaændringer blev ikke underbygget af data.”
• Et logisk eller formelt udsagn, der forudsættes sandt: I filosofi og matematik taler man om at “gøre en assertion”.
• Et test- eller kontroludsagn i programmering, som forventes at være sandt under kørsel: assert(x > 0);.

Etymologi

Ordet kommer via fransk assertion fra latin assertio (”forsikring, påstand”), afledt af asserere (”tilkendegive, hæve, erklære”). Rødderne er:

• ad- (til, hen imod)
• serere (at ræsonnere, slutte)

Samlet betegner det “at bringe frem som sandt”.

Brug i moderne dansk

I dag møder man ordet især i:

1. Akademisk prosa – “Forfatterens centrale assertion er, at kultur bestemmer moral.”
2. Debat og retorik – “Det er blot en assertion uden dokumentation.”
3. Programmering og softwaretest – “Vi bruger assertions til at stoppe programmet, hvis antagelser brydes.”
4. Logik & filosofi – “En proposition bliver til en assertion, når taleren tager ansvar for dens sandhed.”

Eksempler på brug

Nedenfor en række illustrative eksempler:

• Daglig tale: “Hans konstante assertioner om sin uskyld blev mødt med skepsis.”
• Juridisk sammenhæng: “Forsvarerens assertion blev afvist som uunderbygget af dommeren.”
• Videnskabeligt paper: “Denne assertion testes i afsnit 4 gennem et kontrolleret eksperiment.”
• IT-kode (C): assert(ptr != NULL); // programmet må ikke fortsætte med en null-pointer
• Filosofi: “At udtale ‘Sneen er hvid’ er en assertion om virkeligheden.”

Relaterede fagområder og teknisk brug

I softwareudvikling benyttes assertions til at validere forudsætninger ved runtime:

import math
def kvadratrod(x):
    assert x >= 0, "Negative tal har ingen reel kvadratrod"
    return math.sqrt(x)

Fejler assertionen, udløses en AssertionError, hvilket hjælper udvikleren med hurtigt at lokalisere fejl.

Synonymer og antonymer

Historisk udvikling

På dansk har “assertion” aldrig opnået helt samme udbredelse som ‘påstand’, men:

• 1700-tallet: Importeres via teologiske og filosofiske tekster.
• 1800-tallet: Ses i naturvidenskabelige disputatser.
• 1900-tallet: Bliver almindeligt i logik- og sprogfilosofi, særligt gennem Wittgenstein og Austin.
• 1970’erne og frem: Informatikken adopterer begrebet som programmerings-instruks.

Ordliste over relaterede begreber

• Assumption – en antagelse; noget tages for givet uden bevis.
• Premis – forudsætning i et argument, hvorfra konklusionen drages.
• Deklaration – formel bekendtgørelse, ofte juridisk.
• Specifikation – detaljeret beskrivelse af krav; kan indeholde assertions.
• Invariant – et forhold der forbliver sandt gennem hele et programs kørsel; håndhæves med assertions.

Anvendelse i andre sprog

Mange europæiske sprog har enne direkte parallel:

• Engelsk: assertion
• Tysk: Assertion (sjældent), oftere Behauptung
• Fransk: assertion
• Spansk: aserción (fagligt), afirmación (dagligt)

Betydningen er gennemgående “en fastslået påstand” med eller uden bevisførelse.

Konklusion

En assertion er altså en kategorisk påstand, der udtrykker talerens eller skribentens (eller programmets) forvisning om sandheden af et udsagn. Forståelse af begrebet er central inden for argumentation, filosofi og ikke mindst softwareudvikling, hvor det fungerer som et vigtigt værktøj til at fange fejl tidligt.