Assertiv betydning

Assertiv betyder at være tydelig, direkte og respektfuld i sin kommunikation: at stå ved egne behov, grænser og meninger uden at krænke andres. En assertiv person udtrykker sig klart og selvsikkert, men ikke aggressivt.

Betydning

Ordet assertiv beskriver en kommunikations- og adfærdsstil kendetegnet ved:

• Klarhed – man siger, hvad man mener og ønsker, uden omsvøb.
• Respekt – man anerkender både egne og andres rettigheder og grænser.
• Ansvar – man tager ejerskab over sine budskaber (fx via “jeg-budskaber”).
• Rolig fasthed – man står fast uden at hæve stemmen eller dominere.

At være assertiv adskiller sig fra at være passiv (undertrykke egne behov) og fra at være aggressiv (presse, true eller dominere). Målet er ligeværdig, effektiv og etisk kommunikation.

Etymologi

• Latin: asserere “at hævde, forsvare, påstå”; substantivet assertio.
• Engelsk/fransk: “assertive”/“assertif”, der via faglitteratur om psykologi og kommunikation er optaget i dansk som assertiv.

I dansk er ordet udbredt i psykologi, pædagogik, HR/ledelse og kommunikation, men bruges også mere bredt i hverdagssprog.

Brug og eksempler

Nedenfor ses typiske formuleringer og situationer, hvor assertiv eller assertivt forekommer.

• Grænsesætning: “Jeg vil gerne hjælpe, men jeg kan først i morgen.”
• Uenighed: “Jeg ser det anderledes. For mig peger data på en anden løsning.”
• Ønske/forhandling: “Jeg ønsker en løn, der afspejler mit ansvar. Skal vi drøfte et spænd på 38–42.000?”
• Feedback: “Når møderne starter sent, bliver min planlægning presset. Lad os starte til tiden fremover.”
• Afslag: “Tak for invitationen, men jeg siger nej denne gang.”
• Styring af samtaler: “Lad os holde os til dagsordenen og tage resten bagefter.”
• Klager konstruktivt: “Jeg er ikke tilfreds med kvaliteten. Hvordan kan vi løse det?”
• Dagligdags: “Han svarede roligt og assertivt, uden at være pågående.”
• Professionelt: “Vi træner assertiv kommunikation på kurset.”
• Ledelse: “Hendes ledelsesstil er tydelig og assertiv – klare mål, tydelige forventninger.”

Synonymer og relaterede termer

• Synonymer (nærbetydning): selvhævdende (positiv), bestemt, tydelig, direkte, ligeværdig, selvsikker, rolig fast.
• Nære fagudtryk: assertiv kommunikation, assertiv adfærd, assertiv ledelse, assertiv træning, jeg-budskaber, grænsesætning.
• Afledninger: assertivt (adverbium), assertive (flertal), assertivitet (substantiv: egenskaben).

Bemærk: “påståelig” kan på dansk have en negativ klang (stivsindet, stridbar) og er derfor ikke en god erstatning for assertiv i neutral/faglig betydning.

Antonymer og kontraster

• Antonymer: passiv, underdanig, konfliktsky, undskyldende.
• Kontraster/modpoler: aggressiv, dominerende, autoritær, pågående, manipulerende, passiv-aggressiv.

Stilarter i sammenligning

Stil	Grundtone	Typisk sprog	Effekt på relationer
Passiv	Tilbageholdende	“Det er lige meget…”, “Som du vil.”	Uklare grænser; frustration, lav indflydelse.
Assertiv	Tydelig og respektfuld	“Jeg har brug for…”, “Jeg foreslår at…”	Klare aftaler; gensidig respekt.
Aggressiv	Dominerende	“Du skal…”, “Gør det nu!”	Modstand, frygt, skadede relationer.
Passiv-aggressiv	Indirekte, sarkastisk	“Fint… hvis det er så vigtigt for dig.”	Uklarhed, mistillid, konflikt.

Historisk udvikling og faglige anvendelser

• Psykologi og pædagogik: “assertiveness training” fra 1960’erne–70’erne indførte systematisk træning i at udtrykke behov og grænser.
• Ledelse/HR: brugt om tydelig, ikke-autoritær ledelsesstil med klare forventninger og respektfuld dialog.
• Kommunikation og konflikthåndtering: centralt i forhandling, feedback, kundeservice, sundhedsvæsen m.m.
• Lingvistik og filosofi: “assertiv” bruges også om talehandlinger der udtrykker påstande (se nedenfor).

Assertiv i lingvistik (talehandlinger)

I pragmatik og talehandlingsteori betegner assertive ytringer, der udtrykker en påstand eller beskrivelse af verden, som taleren forpligter sig til sandheden af. Eksempler: “Det regner.”, “Rapporten er færdig.”

• Modsætninger i talehandlinger: direktiver (anmodninger), kommissiver (løfter), ekspressive (følelser), deklarationer (skabende udsagn).
• Bemærk: Denne lingvistiske brug er beslægtet med ordets grundbetydning (at hævde/påstå), men adskiller sig fra den interpersonelle adfærdsbetydning.

Grammatik og bøjning

• Adjektiv: en assertiv person; et assertivt svar; assertive ledere.
• Komparation: mere assertiv; mest assertiv.
• Adverbium: “Han svarede assertivt.”
• Substantiv: assertivitet (fx “øge sin assertivitet”).

Kendetegn ved assertiv kommunikation

• Bruger jeg-budskaber (“Jeg oplever… Jeg ønsker…”).
• Konkret og specifik frem for vag eller bebrejdende.
• Balancerer rettigheder – både egne og andres.
• Holder rolig tone, neutral mimik og passende øjenkontakt.
• Anmoder og forhandler frem for at diktere.

Typiske misforståelser

• “Assertiv = aggressiv” – Nej; assertivitet er respektfuld fasthed, ikke dominans.
• “Assertiv = altid sige sin mening” – Nej; det handler også om timing, relevans og respekt.
• “Man er enten assertiv eller ej” – Assertivitet er en færdighed, der kan læres og tilpasses situationen.

Kollokationer og faste forbindelser

• assertiv kommunikation/adfærd/stil/ledelse
• at være/forblive/fremstå assertiv
• at udtrykke sig assertivt
• træning i assertivitet; assertiv træning
• assertive grænser, assertivt sprog

Brugsnoter

• Ordet kan virke som fagsprog uden for professionelle sammenhænge; alternativer er “tydelig”, “bestemt” eller “selvhævdende (på en god måde)”.
• I organisationskontekst værdsættes assertivitet ofte, men kultur og normer påvirker, hvordan og hvor direkte man bør være.