Assimilation betydning

Ordet assimilation bruges i flere faglige og hverdagslige sammenhænge. Den overordnede idé er tilpasning gennem indoptagelse, men nuancerne varierer efter fagområde:

Assimilation kommer af latin assimilatio “gøren lig”, af assimilare “gøre lignende”, fra ad- “til” + similis “lignende, ens”. Den historiske rod forklarer den fælles idé om at gøre noget mere lig noget andet.

• Omtrentlig udtale: a-si-mi-la-sjon (tryk mod slutningen).
• Stavelsesdeling (orddeling): as-si-mi-la-tion.
• Navneord: assimilation (fælleskøn). Bestemt form: assimilationen. Flertal: assimilationer. Genitiv: assimilationens/assimilationers.
• Afledninger: assimilere (verbum), assimilering (proces), assimilationspolitik, dataassimilering.

Sociologi og kultur

• “Debatten om integration kontra assimilation fylder meget i dansk udlændingepolitik.”
• “Skolesystemet lagde i årtier op til kulturel assimilation af minoritetssprogede børn.”
• “Frivillig assimilation kan ske gennem arbejde, naboskab og venskaber.”

Sprogvidenskab (fonologisk assimilation)

• “I talesprog ser vi ofte assimilation, fx bliver ‘en pose’ til [em ˈpoːsə].”
• “Stemte lyde kan påvirke nabolyde til at blive stemte: en form for regressiv assimilation.”
• “Ortografien afspejler ikke altid den fonetiske assimilation.”

Biologi og ernæring

• “Assimilation af næringsstoffer sker efter fordøjelsen og muliggør vækst.”
• “Planters kulstof-assimilation sker via fotosyntese.”
• “Nedsat assimilation kan føre til mangeltilstande.”

Psykologi/kognition

• “Barnet assimilerer nye indtryk til kendte kategorier, indtil skemaerne ikke rækker.”
• “Når assimilation ikke er nok, kræves akkommodation for at ændre skemaet.”

Data og modeller

• “Dataassimilering forbedrer klimamodellers initialtilstand.”
• “Radar- og satellitdata assimileres til numeriske vejrmodeller.”

• Synonymer (afhængigt af kontekst): tilpasning, indoptagelse, indlejring, indslusning, optagelse, indarbejdning, forening, indordning.
• Faglige nærbegreber: akkulturation (kulturel udveksling), integration (gensidig tilpasning uden tab af særpræg), inkorporation, konvergens.
• Specifikke fagtermer: dataassimilering, fonologisk assimilation, kulstof-assimilation.

• Sprogvidenskab: dissimilation/dissimilering (lyd bliver mindre lig nabolyden).
• Sociologi/kultur: segregation, separation, multikulturalisme (som politik), pluralisme.
• Psykologi: akkommodation (ændring af skemaer for at rumme ny erfaring).

I 1800- og 1900-tallet blev “assimilation” ofte brugt normativt om politikker, der pressede mindretal til at opgive sprog og kultur for at smelte sammen med majoriteten (“smeltedigel”-idealet). Dette har i dag et problematisk eftermæle, fordi det kan indebære tab af identitet, magtasymmetrier og kulturel udviskning. I moderne diskussioner skelnes der ofte mellem:

• Assimilation: minoriteten antager majoritetens normer.
• Integration: gensidig tilpasning med plads til særpræg.
• Inklusion: fokus på adgang og deltagelse uden krav om ensretning.

Inden for sprogvidenskab har assimilation som teknisk betegnelse derimod en neutral, deskriptiv status for velbeskrevne lydprocesser.

Sproglyd (fonologi)

• Regressiv assimilation (bagudrettet): En lyd påvirkes af den efterfølgende lyd (fx n → m foran p/b).
• Progressiv assimilation (fremadrettet): En lyd påvirker den efterfølgende lyd.
• Total vs. delvis: Lyd bliver helt identisk med nabolyden eller kun mere lig på et træk (fx sted, måde, stemthed).
• Kontakt vs. fjern: Nabolyde eller lyde adskilt af andre lyde.

Sociologi/kultur

• Strukturel assimilation: Indtræden i institutioner (uddannelse, arbejdsmarked, foreninger).
• Adfærdsmæssig assimilation: Hverdagspraksis og normer ændres.
• Identitetsmæssig assimilation: Selvidentifikation nærmer sig majoritetens.

Biologi

• Metabolisk assimilation: Kemisk omdannelse og indbygning i kroppens egne stoffer.
• Fotosyntetisk assimilation: Planters binding af CO₂ til organiske forbindelser.

• I samfundsdebatten kan “assimilation” have en normativ klang (krav om ensretning); vær opmærksom på konteksten.
• I faglige sammenhænge (fonologi, biologi, data) er ordet som regel neutral-deskriptivt.
• Som paraplybegreb kan “tilpasning” bruges, men det er ofte mindre præcist.

• kulturel/fuldstændig/gradvis/strukturel assimilation
• assimilation af næringsstoffer/kulstof/kvælstof
• fonologisk/regressiv/progressiv assimilation
• statens/kommunal/uddannelses- assimilationspolitik
• dataassimilering i vejr-/klimamodeller

• Integration: Deltagelse på lige fod uden krav om at opgive særpræg.
• Akkulturation: To-vejstilegnelse af kulturelle træk mellem grupper.
• Inklusion: Tilgængelighed og deltagelse uanset forskelle.
• Dissimilation/dissimilering: Lydligt modsætningsforhold til assimilation.
• Akkommodation (psykologi): Skemaændring, modsætning/komplement til assimilation.

• “Rapporten dokumenterer en høj grad af sproglig assimilation i anden generation.”
• “Modellen blev markant bedre efter assimilation af nye måledata.”
• “Assimilationen af fedtsyrer er hæmmet hos patienten.”
• “Dansk udviser ofte progressiv assimilation i uformelt tale.”
• “Museets udstilling diskuterer assimilation kontra pluralisme.”

Assimilation beskriver processer, hvor noget bliver gjort mere lig noget andet gennem tilpasning og indoptagelse. Betydningen spænder fra kulturel ensretning og sociale integrationsprocesser til nøgterne, tekniske fænomener i sproglyd, biologi og datavidenskab. Konteksten afgør derfor både præcision og værdiladning i brugen af ordet.