Assimilering betydning
Assimilering betegner en proces, hvor noget – oftest mennesker, sproglyde, næringsstoffer eller data – bliver gjort mere ens med noget andet gennem optagelse, tilpasning eller indordning. Begrebet bruges både i samfundsdebatten (kulturel/sociologisk assimilering), i sprogbeskrivelse (fonetisk/fonologisk assimilering), i biologi (optagelse og omdannelse af stoffer) og i fag som psykologi og meteorologi.
Betydning
Assimilering er grundlæggende at gøre noget ligt eller mere lig noget andet. Afhængigt af fagområde rummer ordet følgende kernesignifikationer:
- Sociologi/kultur: Optagelse af individer eller grupper i en dominerende kultur, ofte med reduktion af oprindeligt særpræg.
- Lingvistik: En lydlig proces hvor nabolyde påvirker hinanden, så de bliver mere ens i udtale (fx sted, måde eller stemthed).
- Biologi/fysiologi: Optagelse og omdannelse af næringsstoffer til kropsligt væv; i plantefysiologi også binding af CO₂ (fotosyntetisk assimilering) og kvælstofassimilering.
- Psykologi (Piaget): Indpasning af ny information i eksisterende kognitive skemaer.
- Data og modeller: Inddragelse af observationer i matematiske modeller (fx vejrudsigter) for at opdatere en tilstand – dataassimilering.
Etymologi
Ordet stammer fra latin assimilare (”gøre lig”), afledt af ad- (til) + similis (lig). Via latin og fransk (assimilation) er det optaget i dansk som assimilering og assimilation. Den fælles betydningskerne – at gøre noget mere lig noget andet – går igen i alle moderne anvendelser.
Anvendelse i forskellige fagområder
Kulturel/sociologisk assimilering: Beskriver en proces, hvor en minoritetsgruppe eller individ overtager majoritetskulturens sprog, normer og praksisser. Det kan være frivilligt, pragmatisk eller forbundet med socialt pres. I politisk debat modstilles det ofte integration og multikulturalisme.
Lingvistisk assimilering: Dækker typisk fonologiske ændringer, hvor lyde bliver mere ens. Det kan være regressiv (en efterfølgende lyd påvirker en forudgående) eller progressiv. I mange sprog – også dansk – ses fx, at n bliver til ŋ foran k/g i hurtig tale.
Biologi og økologi: Indeholder både organismers omdannelse af optagne stoffer til kropsvæv (næringsassimilering) og planters fotosyntetiske assimilering af kulstof. I mikrobiologi og plantefysiologi taler man desuden om kvælstofassimilering (omdannelse af nitrat/ammonium til organiske kvælstofforbindelser).
Psykologi: Hos Jean Piaget beskriver assimilering den kognitive mekanisme, hvor nye indtryk tolkes gennem eksisterende skemaer; modsætningen er akkommodation, hvor skemaerne ændres for at rumme det nye.
Data- og jordvidenskab: Dataassimilering kombinerer observationer med modeltilstande for at forbedre prognoser (fx i numeriske vejrudsigter og havmodeller).
Eksempler på brug
- Kulturel/samfundsmæssig:
- ”Debatten om assimilering kontra integration fyldte valgåret.”
- ”Nogle oplever assimilering som en forudsætning for fuld deltagelse i samfundet, andre som et tab af kulturel arv.”
- ”Sprogskiftet til majoritetssproget kan ses som et skridt i retning af assimilering.”
- Lingvistisk:
- ”I dansk talesprog assimileres n ofte til ŋ foran k/g: ‘bank’ kan udtales [bɑŋk].”
- ”I låneord assimileres det latinske in- til im-/il-/ir- før visse konsonanter: immoral, illegal, irregulær.”
- ”Stemthed kan udlignes ved assimilation, så nabolyde får samme stemthed.”
- Biologi/fysiologi:
- ”Plantenes kulstofassimilering stiger med lyset op til et mætningspunkt.”
- ”Efter fordøjelsen følger assimilering, hvor næringsstoffer bygges ind i kroppens væv.”
- ”Kvælstofassimilering kræver energi og reduktionskraft for at omdanne nitrat til aminosyrer.”
- Psykologi:
- ”Barnet assimilerer den nye oplevelse ved at indpasse den i et kendt skema.”
- ”Når skemaet ikke rækker, må der ske akkommodation i stedet for ren assimilering.”
- Data/modeller:
- ”Satellitmålinger blev assimileret i modellen for at forbedre prognosen.”
- ”Uden dataassimilering divergerer modeltilstanden fra virkeligheden.”
Synonymer og antonymer
Domæne | Synonymer/nært beslægtede | Antonymer/kontraster |
---|---|---|
Sociologi/kultur | indoptagelse, indlemmelse, tilpasning, fordanskning (historisk), sammensmeltning | integration (ofte kontrasteret), pluralisme, multikulturalisme, segregation, differentiering |
Lingvistik | lydtilpasning | dissimilation |
Biologi | indbygning, anabolisme (delvist overlappende), optagelse | katabolisme (i ældre terminologi: dissimilation) |
Psykologi | indpassning (i skemaer) | akkommodation |
Data/modeller | indfusion, inkorporering | ignorering, eksklusion af data |
Historisk udvikling og debat
I 1800- og 1900-tallet var assimilering et udbredt ideal i mange nationalstats- og koloniale projekter, hvor minoriteter ofte forventedes at opgive sprog og praksisser til fordel for majoritetskulturen. I senere tid er begrebet blevet mere omstridt, fordi det kan indebære magtulighed og pres for ensretning. I skandinavisk sammenhæng optræder ”assimilering” hyppigt i indvandrings- og uddannelsesdebatten fra slutningen af det 20. århundrede, ofte i kontrast til ”integration” og ”inklusion”.
I lingvistik og naturvidenskab er termen overvejende beskrivende og værdineutral: den betegner en observerbar proces (lydlig tilpasning, stofomdannelse, modelopdatering) uden normative implikationer.
Grammatik og afledninger
- Substantiv: en assimilering; assimileringen; assimileringer; assimileringerne.
- Verbum: at assimilere; assimilerer; assimilerede; assimileret.
- Adjektiv: assimilativ; assimilerende (præsens participium).
- Afledninger/sammensætninger: assimilationspolitik, kulturassimilering, dataassimilering, kvælstofassimilering.
- Variant: assimilation (substantiv) bruges også i dansk, især i lingvistik og naturvidenskab.
Brugsbemærkninger og konnotation
- I samfundsdebatten kan ”assimilering” have en normativ klang, som nogle forbinder med krav om ensretning. Overvej kontekst og målgruppe.
- I faglige, naturvidenskabelige og sproglige sammenhænge er ordet neutralt og teknisk.
- Skeln mellem assimilering (”at blive mere lig”) og integration (”at blive del af en helhed uden nødvendigvis at opgive særpræg”).
Relaterede begreber
- Integration: Inkorporering i en helhed uden fuld ensliggørelse.
- Akkulturation: Kulturforandring gennem kontakt mellem grupper; kan rumme både assimilative og ikke-assimilative elementer.
- Dissimilation (lingvistik): Lyde bliver mere forskellige – det omvendte af assimilering.
- Akkommodation (psykologi): Tilpasning af skemaer for at rumme nye indtryk.
- Anabolisme/katabolisme: Opbyggende og nedbrydende stofskifteprocesser; i ældre biologisk terminologi koblet til assimilering/dissimilation.
Korte, praktiske råd
- Angiv altid domæne: skriv fx ”kulturel assimilering”, ”fonologisk assimilering” eller ”dataassimilering” for at undgå tvetydighed.
- I tekster om minoriteter: overvej, om ”integration” eller ”inklusion” er mere præcise, hvis bevarelse af særpræg er central.
- I lingvistik: præciser type (regressiv/progressiv; sted/måde/stemthed).