Asyl betydning
Ordet asyl betegner grundlæggende et fristedsprincip: retten for et menneske til at opholde sig et sikkert sted, hvor det er beskyttet mod forfølgelse, vold eller anden overlast, som truer det i hjemlandet eller andetsteds. Asyl kan både forstås i en juridisk-politisk kontekst og i en bredere historisk-kulturel forstand.
Betydning
I moderne dansk bruges asyl primært om:
- Den beskyttelse en stat giver en asylansøger, der har velbegrundet frygt for forfølgelse på grund af race, religion, nationalitet, politisk overbevisning eller tilhørsforhold til en bestemt social gruppe.
- Selve det geografiske eller institutionelle sted, hvor en person opholder sig under processen (f.eks. et asylcenter).
I overført betydning kan ordet også betegne et tilflugtssted i bred forstand – fysisk, psykologisk eller åndeligt.
Etymologi
Asyl kommer via latin asylum, lånt fra græsk asylon (ἀσύλον), der er afledt af a- (negation) og sy̆lon (ret til beslaglæggelse). Direkte oversat betyder det »ukrænkelighed« eller »et sted, hvor man ikke må krænke«. Begrebet knytter sig historisk til templer og helligdomme i antikkens Grækenland, hvor forfulgte kunne søge beskyttelse.
Juridisk kontekst
Den mest anvendte internationale definition findes i FN’s Flygtningekonvention (1951) og Protokollen af 1967, hvor retten til at søge asyl er et grundlæggende princip, mens selve tildelingen af det er op til den enkelte stat.
- Asylansøger: Person, der anmoder en stat om beskyttelse.
- Flygtning: Person, som har fået anerkendt sin ansøgning og dermed ret til asyl.
- Midlertidig beskyttelsesstatus: Tildeles i nogle lande, når betingelserne for fuld flygtningestatus ikke er opfyldt.
Historisk udvikling
Fra oldtidens helligdomme vandrede asylbegrebet ind i kristendommens kirkeasyler i middelalderen, hvor forfulgte kunne søge sikkerhed på indviet jord. I 1600-1700-tallet blev statslig suverænitet den afgørende ramme. Begrebet fik fornyet aktualitet med masseforflyttelser efter 1. og 2. verdenskrig, hvilket førte til moderne flygtningelovgivning. I dag er asyl et omstridt emne i migrations- og sikkerhedspolitik.
Eksempler på brug
- »Hun søgte asyl i Danmark efter konflikten i Syrien.«
- »Klosteret fungerede som et asyl for de fattige og syge.«
- »IT-whistlebloweren fik politisk asyl i et sydamerikansk land.«
- »Børnene fandt et mentalt asyl i bøgernes verden.« (overført betydning)
- »Efter måneder i et asylcenter fik familien endelig opholdstilladelse.«
- »Udbryderne flygtede til ambassaden og bad om asyl.«
Synonymer & antonymer
Synonymer (nærmeste) | Antonymer / modsætninger |
---|---|
|
|
Relaterede termer
- Asylcenter: Indkvarteringssted for asylansøgere under sagsbehandlingen.
- Intern fordrivelse: Personer, der flygter, men ikke krydser en landegrænse, kaldes internt fordrevne, ikke asylansøgere.
- Humanitær opholdstilladelse: Ophold givet på grund af helbred, alder eller andre særlige forhold.
- Statsløs: En person uden statsborgerskab kan også søge asyl, men har ofte særregler.
Asyl i kultur og sprog
Asyl figurerer ofte i litteratur, film og musik som symbol på håb eller konflikt, fx i Graham Greene-romanen »The Comedians« (1966) eller filmen »The Terminal« (2004), hvor hovedpersonen teknisk set er strandet i asyl-lignende limbo. Udtrykket »at søge asyl« bruges i pressen som et fast begreb, mens »politisk asyl« almindeligt betegner beskyttelse mod statslig forfølgelse.
Se også
- Flygtningekonventionen
- Geneve-protokollen af 1967
- Menneskerettigheder
- Migrationspolitik
Artiklen er udarbejdet af redaktionen på Homepage.dk.