At annektere betydning

Kernebetydning: At annektere er at overføre suverænitet over et område fra én stat/enhed til en anden uden nødvendigvis at have legitimt samtykke fra den oprindelige suveræn eller befolkningen. Det adskiller sig fra midlertidig besættelse (okkupation), idet annektering hævder en varig ændring af territoriets juridiske status.

Overført betydning: Bruges billedligt om at tage noget i besiddelse eller “sluge” det ind i en større helhed, fx at “annektere” en debat, en sofa eller et forretningsområde. I sådanne tilfælde er ordet ofte farvet og kan virke polemisk.

Dansk annektere er afledt af tysk annektieren og/eller fransk annexer, med rødder i latin annexare/annectere (‘knytte til, føje til’). Substantivet annektering betegner processen, mens annektion (også skrevet annexion i ældre tekster) kan betegne resultatet.

Ordklasse: verbum (transitivt).

Afledninger: annektering (subst.), annekteret (adj./perf.part.), annektion (subst.).

• Besættelse (okkupation): Militær kontrol uden suverænitetsskifte. Annektering søger at gøre suverænitetsskiftet permanent.
• Afståelse (cession): Lovlig overdragelse af territorium via traktat og samtykke.
• Løsrivelse (secession): Et områdes udtræden fra en stat; kan efterfølges af anerkendelse eller forsøg på annektering af en tredjepart.
• Indlemmelse/inkorporation: Neutral betegnelse for at optage noget i en helhed; kan være lovlig (ved aftale) eller ulovlig, afhængigt af konteksten.
• De facto vs. de jure: Et område kan være de facto annekteret (kontrolleret og administreret) uden de jure anerkendelse internationalt.

• Staten annekterede den omstridte region efter en ensidig folkeafstemning.
• Flere lande nægtede at anerkende annekteringen og indførte sanktioner.
• Området blev først besat og dernæst formelt annekteret ved lov.
• Oppositionen kaldte det en de facto annektering, selv uden officiel proklamation.
• Grænsen blev ændret efter krigen, da sejrherren annekterede flere provinser.
• I traktaten afstod landet territoriet; der var altså ikke tale om annektering.
• Virksomheden har nærmest “annekteret” hele markedet for nicheproduktet (billedligt).
• Børnene har totalt annekteret stuen med deres legetøj (billedligt).
• Kommunen kritiseres for at ville “annektere” opgaver fra nabokommunen (billedligt/polemisk).
• Historikere er uenige om, hvorvidt processen bedst beskrives som besættelse eller annektering.

Hyppige kollokationer: ulovlig annektering, ensidig annektering, de facto annektering, formel annektering, annekteringslov, annekteret område, international (ikke)anerkendelse af annektering.

• Indlemme, inkorporere (neutral/administrativt; kan være lovligt eller ulovligt afhængigt af kontekst)
• Tilegne sig, tage til sig, sluge (billedligt/retorisk)
• Erobre (fokus på militær erobring; før en evt. annektering)

Bemærk: besætte/okkupere er ikke egentlige synonymer, da de ikke i sig selv indebærer suverænitetsskifte.

• Afgive/afstå territorium (frivilligt eller ved traktat)
• Tilbagegive/restituere (genafstå et annekteret område)
• Uafhængiggøre (give/anerken­de selvstændighed)
• Afkolonisere (ophøre med kolonial kontrol)

• 19. århundrede: Talrige annekteringer i forbindelse med nationalstatsdannelser og kolonial ekspansion (fx USA’s annektering af Texas, 1845).
• 1938-1940: Tysklands annektering af Østrig (Anschluss) og områder i Tjekkoslovakiet; senere generelt fordømt.
• 1960’erne-1980’erne: Flere kontroversielle sager, fx Indonesiens annektering af Østtimor (1976; bredt ikke anerkendt).
• Senere eksempler: Irak forsøgte at annektere Kuwait (1990; afvist militært og diplomatisk). Israels annektering af Østjerusalem (1980) og Golanhøjderne (1981) er ikke internationalt anerkendt. Ruslands annektering af Krim (2014) og proklamerede annekteringer i Ukraine (2022) er bredt fordømt som ulovlige.

Disse sager illustrerer, at moderne folkeret generelt afviser territorial erhvervelse ved magt.

• Forbud mod magtanvendelse: FN-pagtens artikel 2(4) forbyder trussel om eller brug af magt mod staters territoriale integritet; heraf følger princippet om, at territorium ikke lovligt kan tilegnes ved angrebskrig.
• Ikke-anerkendelse: Stater forventes at undlade at anerkende ulovlige annekteringer (non-recognition).
• Mulig lovlig indlemmelse: Territorieændringer kan være lovlige ved traktatlig afståelse eller legitim samtykkeproces (fx internationalt overvåget folkeafstemning og aftale mellem stater). Sådanne betegnes oftest afståelse frem for annektering.
• Selvbestemmelse og menneskerettigheder: Befolkningens vilje og rettigheder spiller en central rolle i vurderingen af legitimitet og anerkendelse.

• Anneks: Et anneks er en tilbygning/udbygning (fx et husanneks) eller et bilag; det er et andet ord, selv om rødderne er beslægtede.
• Besætte vs. annektere: Besætte er midlertidig kontrol; annektere søger at ændre suveræniteten permanent.

Annektere er et formelt, ofte politisk ladet ord. I nyhedssprog og fagtekster bruges det præcist om ændringer i territoriel suverænitet. I hverdagssprog kan det forekomme billedligt og polemisk for at understrege, at nogen tager mere, end de med rimelighed kan gøre krav på.

• Besættelse (okkupation)
• Afståelse (cession)
• Suverænitet
• Territorial integritet
• Løsrivelse (secession)
• Indlemmelse, inkorporation