At snakke fanden et øre af betydning

At snakke fanden et øre af er et dansk idiom, der bruges om en person, som taler så meget og så vedholdende, at selv Djævelen (fanden) ville miste et øre i forsøget på at følge med. Udtrykket betegner altså overdreven, ofte trættende snakkesalighed.

Betydning og brug

Udtrykket at snakke fanden et øre af betyder i sin kerne:

• at tale uafbrudt og insisterende
• at tømme en samtalepartner for tålmodighed
• at være ekstremt snakkesalig, ofte på grænsen til det irriterende

Det kan både anvendes humoristisk og kritisk, afhængigt af konteksten. Idiomet bruges typisk:

• til at beskrive en persons generelle væremåde: “Han kan snakke fanden et øre af.”
• som reaktion på konkrete situationer: “Efter tre timers møde havde hun snakket fanden et øre af os alle sammen.”

Etymologi

Udtrykket er sammensat af:

• snakke – at tale, føre mundtligt ord
• fanden – en folkelig betegnelse for Djævelen
• et øre af – billedligt at tale så meget, at modtageren “mister” et øre

Grundformen at snakke et øre af nogen findes i ældre dansk (1800-tallet), men allerede i 1700-tallet kendes verber som tale ørene af folk. Tilføjelsen af “fanden” er en senere forstærkende effekt, der formentlig opstod i talesproget i slutningen af 1800-tallet for at understrege overdrevenheden: Hvis selv Fanden – et væsen associeret med list og udholdenhed – ikke kan klare talestrømmen, må den virkelig være enorm.

Bøjning og grammatik

Eksempler på brug

• “Gå ikke hen til Lars, hvis du har travlt – han kan snakke fanden et øre af.”
• “Da præsentationen var færdig, havde chefen næsten snakket fanden et øre af hele afdelingen.”
• “Hun er genial til kundemøder; hun kan nærmest snakke fanden et øre af dem, til de køber alt.”
• “Efter tre kopper kaffe og to timer senere havde jeg snakket fanden et øre af min stakkels nabo.”
• SMS: “Pas på – Tine er her. Hun kan snakke fanden et øre af dig, hvis du giver hende chancen!”

Synonymer

• at tale som et vandfald
• at snakke ørerne af nogen
• at plapre løs
• at kværne / kværulere
• at sludre uden stop

Antonmymer

• at tie stille
• at holde mund
• at være fåmælt
• at være ordknap

Historisk udvikling

Udtrykket fulgte en generel udvikling i dansk retorik, hvor hyperbolske (overdrivende) vendinger blev populære i det nordeuropæiske folkemål i 1800-tallet. Skriftlige kilder med snakke fanden et øre af optræder første gang i slutningen af århundredet, især i folkelige romaner og kåserier. I løbet af det 20. århundrede blev idiomet almindeligt i hele landet, dog særligt i Østdanmark.

I dag bruges det både i tale, i journalistik og på sociale medier, ofte med et glimt i øjet. Samtidig er den religiøse reference til “fanden” blevet mindre kontroversiel, hvilket gør udtrykket mere udbredt også blandt yngre talere.

Relaterede udtryk og varianter

• snakke ørerne af nogen – den mildere grundform.
• snakke benene væk under nogen – overbevise gennem talestrøm.
• snakke et skud hul i hovedet på nogen – mere moderne og rå variant.
• plapre løs – uden konkret genstand for snakken.

Anvendelse i moderne medier

Udtrykket ses ofte i blogs, podcasts og avisoverskrifter som et farverigt alternativ til “tale meget”. Det bruges også i reklamesprog, fx:

“Med vores nye headset kan du snakke fanden et øre af uden at løbe tør for batteri.”

Kulturelle konnotationer

Når man refererer til fanden i dansk kultur, understreges noget ekstremt eller grænseoverskridende. Derfor signalerer idiomet både humor og en let advarsel: Den omtalte er så snakkesalig, at det næsten er overnaturligt.

Sammenfatning

At snakke fanden et øre af er et farverigt og billedskabende dansk udtryk, der beskriver en person, som taler uafbrudt og i en grad, der kan tappe enhver – selv Djævelen – for energi. Udtrykket har rødder i ældre dansk, hvor “at snakke et øre af” siden er forstærket med fanden. Det bruges bredt i både humoristiske og let kritiske sammenhænge, og det har flere synonymer, men få lige så farverige.