Ateisme betydning

Ordet ateisme bruges om et spektrum af positioner, der alle på en eller anden måde afviser teistiske påstande om guders eksistens.

• Svag/negativ ateisme: Manglende tro på guder uden at hævde, at det er bevist, at guder ikke findes.
• Stærk/positiv ateisme: Overbevisningen om, at guder ikke findes.
• Implicit ateisme: Fravær af gudstro uden bevidst stillingtagen (fx små børn).
• Eksplicit ateisme: Bevidst og reflekteret afvisning af gudstro.

Ateisme siger i sig selv ikke noget om moral, politik eller livsmening. Nogle ateister kombinerer dog positionen med sekulær humanisme, skepticisme eller naturalisme, mens andre blot forholder sig tavse om videre filosofiske spørgsmål.

Etymologi: Fra græsk a- (uden, ikke) + theos (gud) via latin atheismus og senere europæiske sprog. Oprindeligt kunne atheos også betyde “gudforladt” eller “uden gudernes gunst”.

Dansk brug: ateisme er et substantiv (fælleskøn) og bruges typisk som utælleligt navneord: “ateisme”, “ateismens …”. Afledninger: ateist (person), ateistisk (tillægsord). Udtales typisk som fire stavelser: a-te-IS-me.

• Ikke det samme som agnosticisme: En agnostiker mener, at spørgsmålet om guders eksistens er ukendt eller uerkendeligt; man kan være agnostisk ateist (mener ikke, at guder findes, men uden at hævde sikker viden) eller agnostisk teist.
• Ikke nødvendigvis “en religion”: Ateisme er oftest fraværet af en bestemt tro snarere end et trossystem med ritualer og dogmer.
• Relaterede positioner: Antiteisme (aktiv modstand mod religion), apateisme (ligegyldighed over for gudsspørgsmålet), nontheisme (bredere paraply for ikke-teistiske holdninger).
• Metodologisk ateisme: I videnskab betyder det at forklare fænomener uden at henvise til overnaturlige forklaringer; det er en metode, ikke en metafysisk påstand.

• “Hans vej mod ateisme begyndte med kritiske studier af teologi.”
• “Hun beskriver sig selv som agnostisk ateist.”
• “Debatten om ateisme og moral er gammel og mangfoldig.”
• “Bogen giver en historisk gennemgang af ateismens udvikling i Europa.”
• “Konferencen samlede forskere med fokus på sekularisme og ateisme.”
• “Han er ateist, men går stadig til kirkelige højtider af kulturelle grunde.”
• “Artiklen skelner mellem svag og stærk ateisme.”
• “Kritikere af religiøs indflydelse i politik fremhæver ofte ateistiske perspektiver.”
• “Hun forsker i sammenhængen mellem ateisme, etik og velvære.”
• “I middelalderen blev mange kættere fejlagtigt kaldt for tilhængere af ateisme.”

Faste vendinger og kollokationer:

• “bekende sig til ateisme”
• “kritik af ateismen”
• “sekulær/filosofisk ateisme”
• “militant/konfronterende ateisme” (ofte polemisk)
• “pragmatisk ateisme” (hverdagens fravær af gudshypoteser)

• Synonymer (delvise/kontekstafhængige): gudløshed, gudebenægtelse, ikke-tro på guder, nontheisme (paraply). Bemærk, at “gudløshed” kan have negativ eller historisk værdiladet klang.
• Beslægtede begreber: sekularisme, rationalisme, skepticisme, naturalisme, humanisme, fritænkeri.

• Teisme (overordnet modstykke: troen på guder)
• Deisme (tro på en skaber-gud, som ikke griber ind)
• Panteisme og panenteisme (varianter af gudsforståelse)
• Polyteisme (tro på flere guder)

• Antikken: Græsk atheos brugtes ofte polemisk om personer eller bystater “uden gudernes gunst”. Filosoffer som Demokrit og Epikur blev lejlighedsvis anklaget for irreligion, men kategorien var bred.
• Middelalderen: Ordet fungerede ofte som anklage mod kætteri; egentlig reflekteret ateisme var sjælden i kristne og islamiske kulturer.
• Oplysningstiden: Kritik af åbenbaringsreligion og vægt på fornuft førte til mere eksplicit ateistisk og deistisk tænkning. Tænkere kunne fejlagtigt kaldes ateister, selv hvis de var panteister eller deister.
• 1800-1900-tallet: Naturvidenskabens fremskridt og sekularisering styrkede ikke-teistiske perspektiver. Nogle stater eksperimenterede med statslig ateisme, mens andre fastslog religionsfrihed.
• Samtiden: Globalt varierer holdninger betydeligt. I mange samfund er ateisme socialt accepteret; andre steder er den stigmatiseret eller juridisk problematisk. Digitale fora og populærvidenskab har synliggjort ateistiske stemmer.

• Etik og mening: Ateisme implicerer ikke amoral. Ateister kan begrunde etik via menneskelige behov, konsekvenser, dyd eller rettigheder uden guddommelige bud.
• “Tro” vs. “manglende tro”: Nogle kalder ateisme en tro. Mange ateister foretrækker at se den som fravær af en specifik tro, analogt med at “ikke-samling på frimærker” ikke er en hobby.
• Social og juridisk kontekst: Religions- og samvittighedsfrihed omfatter også retten til ikke at tro. I sekulære stater adskilles stat og religion; dette forpligter ikke borgerne til ateisme.

• Humanistisk ateisme: Forenes med humanistiske værdier og ofte med engagement i menneskerettigheder og uddannelse.
• Eksistentiel ateisme: Fokuserer på mening, frihed og ansvar uden guddommeligt grundlag.
• Metafysisk/naturalistisk ateisme: Udleder guders ikke-eksistens af en naturalistisk verdensforståelse.
• Pragmatisk ateisme: Lever som om guder ikke findes, uanset teoretisk stillingtagen.

• Ordklasse: Substantiv (fælleskøn), utælleligt.
• Bestemt form: ateismen (fx “ateismens historie”).
• Afledninger: ateist (navneord), ateistisk (adjektiv), antiteist (navneord), antiteistisk (adjektiv).
• Stavning: a-te-is-me.

• Ateist
• Agnosticisme
• Teisme
• Sekularisme
• Humanisme
• Skepticisme