Atman betydning

I indiske filosofiske traditioner henviser atman til det inderste “jeg” eller selv, ofte betragtet som uforanderligt, tidløst og vidne til alle mentale og fysiske tilstande. I mange kontekster er atman ikke personlighedens skiftende elementer (tanker, følelser, erindringer), men det som er bevidstheden selv - det som “ser” og “er”.

• I Vedanta (især Advaita) identificeres atman med Brahman, den ultimative virkelighed: “Det selvsamme indre Selv er den absolutte.”
• I Sāṃkhya-Yoga parallelliseres atman med puruṣa (rent bevidst princip), adskilt fra prakṛti (naturens stoflige og mentale processer).
• I Dvaita fastholdes en varig forskel mellem atman (individuelt selv) og Gud.
• I buddhismen betones anātman (“ikke-selv”): ingen uforanderlig kerne findes; “selv” er en konventionel betegnelse for foranderlige processer.

• Sanskrit: ātman [aːt̪mɐn]
• Dansk tilnærmelse: “aat-man” [ˈɑːtman] (kort, ubetonet -n)
• Variantstavning uden diakritik: atman; i translitteration bruges også ātma som forstavelse i sammensætninger (fx ātma-jñāna).

Ātman stammer sandsynligvis fra et urindoeuropæisk rodord for “åndedrag”/“ånd”, ofte rekonstrueret som *h₂eh₁tmén-. Det er ofte anført som beslægtet med tysk Atem (“åndedræt”) og græsk atmós (“damp, udånding”; jf. “atmosfære”). I de tidligste vediske tekster kan ātman derfor betyde “livsånde” eller “vitalprincip”, og udvikler siden betydningen “selv” i filosofisk forstand.

• Upanishaderne: Central idé: at opdage atman som identisk med eller forankret i den ultimative virkelighed. Berømte udsagn som tat tvam asi (“det er du”) tolkes som atman = Brahman.
• Advaita Vedanta: Ikke-dualisme: atman og Brahman er ikke to; alle skel er til syvende og sidst fremtrædelser (māyā).
• Viśiṣṭādvaita: “Kvalificeret” ikke-dualisme: atman er en del/attribut af Gud (Brahman), forenet men ikke identisk uden differentiering.
• Dvaita: Dualisme: atman er evigt særskilt fra Gud; frelse er nåde og hengivenhed.
• Sāṃkhya-Yoga: Atman≈puruṣa (rent vidne), adskilt fra prakṛti; frigørelse opnås ved diskrimination (viveka).
• Jainisme: Jīva svarer til en individuel sjæl/atman med karmiske partikler, som kan renses til frigørelse.
• Buddhisme: Læren om anātman afviser en evig, uforanderlig sjæl; fokus på forgængelighed og ikke-tilknytning.
• Sikhisme og Bhakti-traditioner: Hyppig brug af ātma/atma i betydningen “sjæl”, orienteret mod forening med Gud (Paramatma).

• “I vedantisk filosofi forstås atman som identisk med Brahman.”
• “Meditationens mål er indsigt i atman som det uforanderlige vidne.”
• “Buddhismen kritiserer forestillingen om en permanent atman og lærer anātman.”
• “Begrebet jīvātman betegner den individuelle sjæl, i modsætning til Paramātman (den højeste Sjæl).”
• “Ātma-jñāna betyder selv-erkendelse; ātma-bodha selv-indsigt.”
• “I Sāṃkhya adskilles atman/puruṣa fra prakṛti gennem diskrimination.”
• “Udtrykket ‘indre styrke’ oversættes undertiden poetisk med ‘kraft fra atman’.”
• “Selvransagelse (ātma-vicāra) i Ramana Maharshis tradition spørger ‘Hvem er jeg?’ for at pege mod atman.”
• “Nogle moderne yogatekster bruger ‘atma’ som kortform i sammensætninger (fx atma-shakti).”

• Selv (dansk): generelt synonym, men neutral filosofisk term.
• Sjæl (dansk): delvist synonym; kan dog implicere teistiske forestillinger, der ikke altid matcher indiske skolers tekniske betydninger.
• Jīva/jīvātman: den individuelle sjæl/levende entitet; i nogle traditioner underlagt karma og samsara.
• Puruṣa: “bevidsthedsprincippet” i Sāṃkhya-Yoga; ofte funktionelt analogt med atman.
• Paramātman: den højeste Sjæl/Gud; kontrasteres med jīvātman.
• Antaḥkaraṇa (indre instrument: sind, intellekt, ego, hukommelse) - ofte skelnet fra atman som bevidsthedens “redskab”.

• Anātman (buddhisme): “ikke-selv”; nægtelse af et uforanderligt selv; den mest præcise faglige modsætning.
• Prakṛti: natur, stoflighed og mental aktivitet; kontrasteres med atman/puruṣa som rent vidne.
• Ahaṃkāra (ego): ikke strengt antonym, men ofte kontrasteret med atman som forveksling mellem “jeg” og mentale konstruktioner.
• Śarīra (krop) og nāma-rūpa (navn-form): det foranderlige, i modsætning til forestillingen om et uforanderligt selv.

• Vedisk periode: Ātman betyder “åndedrag/vitalprincip”; gradvist udvidelse til “indre kerne”.
• Upanishaderne: Filosofisk vending mod indre erkendelse; atman som fundamentalt identisk med den ultimative virkelighed.
• Klassisk filosofi: Systematisering i Vedanta, Sāṃkhya, Yoga, Nyāya m.fl.; divergerende ontologier og frelselærer.
• Middelalder: Kommentartraditioner (Śaṅkara, Rāmānuja, Madhva) udfolder detaljerede doktriner om atman.
• Moderne tid: Reformbevægelser og global yoga spreder begrebet; ofte populariseret som “højere selv”.

• Jīvātman: den individuelle sjæl
• Paramātman: den højeste Sjæl/Gud
• Ātma-jñāna: selverkendelse (viden om atman)
• Ātma-bodha: forståelse/erkendelse af Selvet
• Ātma-darśana: “syn”/intuition af Selvet
• Ātma-vicāra: selvransagelse (spørgsmålet “Hvem er jeg?”)
• Ātma-vidyā: videnskab/viden om Selvet

• Sanskrit: Substantiv (maskulinum), stamme ātman-. Eksempler: nom. sg. ātman, acc. ātmānam/ātmanam, gen. ātmanas, loc. ātmani.
• Dansk brug: Låneord som substantiv: “en atman, atmanen; flt. atmaner” (sjældent i almindelig sprogbrug; hyppigere i fagtekster).

• “Atman = personlighed”: I klassisk filosofi er atman ikke personlighedens indhold, men bevidsthedens grundlag.
• “Atman = ego (ahaṃkāra)”: Ego anses ofte for et slør over atman, ikke synonymt med det.
• “Universel enhed uanset skole”: Nogle skoler (Dvaita, buddhismen) afviser fuld identitetstanke eller selvidéen.
• Oversættelse med “sjæl”: Brugbar i brede termer, men kan medføre teologiske konnotationer, som enkelte skoler ikke deler.

• Upanishaderne: hyppige meditationer over atman; identitetserklæringer og vejledning i indre erkendelse.
• Bhagavadgītā: beskriver selvet som uforgængeligt og ikke påvirket af død og fødsel.
• Moderne spiritualitet: “højere selv” som populær parafrase, ofte inspireret af vedantiske tanker.

• Brahman - den ultimative virkelighed
• Anātman - læren om ikke-selv
• Puruṣa - bevidsthedsprincip i Sāṃkhya-Yoga
• Prakṛti - naturens stoflige og mentale princip
• Mokṣa - frigørelse/frelse