Attentat betydning

Attentat bruges i dansk om:

• Et forsætligt, planlagt angreb på en specifik person, ofte en politiker, embedsmand, aktivist eller anden offentlig kendt person.
• Både det fuldbyrdede drab og forsøg herpå; man taler derfor om “et attentat” og “et attentatforsøg”.
• I udvidet forstand om et ideologisk motiveret angreb på et mål med symbolsk værdi (fx en institution) - især når ordvalget lægger vægt på motivet og målrettetheden.

I dagligsprog er der ofte nuanceforskelle mellem “attentat”, “mord/drab”, “overfald” og “terrorangreb”: “attentat” fremhæver typisk det målrettede personangreb og den politiske/ideologiske dimension; “terrorangreb” betoner frygtskabende effekt mod bredere målgruppe; “mord/drab” er juridisk kategorisering af selve drabshandlingen uden nødvendigvis at angive motivet.

• Dansk “attentat” er lånt fra fransk attentat (voldelig forbrydelse, angreb),
• som går tilbage til latin attentare / attemptare = at forsøge, at prøve (jf. engelsk “attempt”).

Betydningsudviklingen i europæiske sprog har i høj grad knyttet ordet til politisk motiverede drab eller drabsforsøg på fremtrædende personer.

• Ordklasse: substantiv (intetkøn).
• Ub bestemt/bestemt ental: et attentat / attentatet.
• Flertal: attentater / attentaterne.
• Sammensætninger: attentatforsøg, attentatmand, selvmordsattentat, attentatplaner, attentattrussel.
• Stavelse: at-ten-tat. Tryk ofte på sidste stavelse.

• Målrettethed: Angrebet er rettet mod en bestemt person eller et særligt mål.
• Motiv: Ofte politisk, ideologisk eller religiøst; kan også være hævn mod offentlige personer.
• Konnotation: Kraftig, alvorlig og formel; hyppig i nyhedssprog.
• Afgrænsning: Ikke alle drab på kendte personer kaldes “attentat”; motivets karakter og den planlagte, målrettede natur vægter.

• Politiet afværgede et planlagt attentat mod ministeren.
• Statslederen overlevede attentatet med mindre skader.
• Efter attentatet blev sikkerheden omkring domstolene skærpet.
• Flere blev anholdt i forbindelse med et mislykket attentatforsøg.
• Byen mindedes ofrene for attentatet med et minut stilhed.
• Efterforskningen peger på et politisk motiveret attentat.
• Myndighederne beskrev eksplosionen som et selvmordsattentat.
• Oppositionslederen fordømte attentatet i stærke vendinger.
• Han blev sigtet for medvirken til attentat mod ambassaden.
• Pressen diskuterede, om der var tale om et attentat eller et bredere terrorangreb.

• Snigmord (ofte om det fuldbyrdede, skjulte drab på en fremtrædende person).
• Attentatforsøg (når forsøget ikke lykkes).
• Politisk drab, likvidering (overlapper delvist, men har forskellig stil og konnotation).
• Terrorangreb (overlapper, især når motivet er at skabe frygt i offentligheden; ofte bredere end personfokuseret attentat).

• Beskyttelse, sikkerhed, afværgelse.
• Forhandling, fred, deeskalation (i politisk kontekst).

• Attentatmand: personen der udfører et attentat.
• Mål: den person/institution som angrebet er rettet imod.
• Bagmænd: dem, der planlægger/finansierer.
• Efterfølgende begivenheder: attentatforsøg, efterforskning, motivafklaring, sikkerhedsoptrapning.

Ordet kom i bredere europæisk brug i 1800-tallet, bl.a. i kølvandet på politisk vold og anarkistiske angreb. Det har siden været knyttet til markante verdensbegivenheder.

• Attentatet i Sarajevo (1914) mod ærkehertug Franz Ferdinand - udløste Første Verdenskrig.
• Attentatet mod John F. Kennedy (1963) - amerikansk præsident dræbt i Dallas.
• Attentatet mod Olof Palme (1986) - Sveriges statsminister dræbt i Stockholm.
• Attentatet mod Yitzhak Rabin (1995) - Israels premierminister dræbt i Tel Aviv.

Brugen i medier afspejler ændringer i politisk vold: Fra enkeltperson-fokuserede handlinger til også at inkludere spektakulære angreb med bredere, terrorlignende formål.

I dansk ret er “attentat” ikke en særskilt paragrafbetegnelse. Handlinger, der i almindelig sprogbrug kaldes et attentat, falder typisk under:

• Drab eller forsøg på drab (Straffeloven § 237 og § 21).
• Terrorhandlinger (fx Straffeloven § 114 ff.), hvis formål er at skræmme befolkningen eller påvirke myndigheder.
• Andre bestemmelser afhængigt af midler (sprængstoffer, ulovlige våben, mv.).

Bemærk: Dette er en generel sproglig orientering og ikke juridisk rådgivning.

• Nyhedsmedier anvender ofte “attentat” ved målrettede angreb på kendte personer.
• Ved hændelser med uklart motiv kan mere neutrale ord som “angreb” eller “skyderi” anvendes, indtil motiv er afklaret.
• Ordet er formelt og bærer en høj alvorlighedsgrad.

• “Enhver voldshandling er et attentat”: Nej, ordet forudsætter målrettethed og ofte et ideologisk/politisk motiv.
• “Attentat = terrorangreb”: Overlap findes, men terrorangreb kan være bredere og ikke kun personfokuseret.
• “Attentat kræver dødelig udgang”: Nej, et attentat kan være et drabsforsøg, der mislykkes.

• planlægge/gennemføre/afværge et attentat
• et mislykket/lykkedes attentat
• attentatmand, attentatgruppe, attentatnetværk
• attentatforsøg, selvmordsattentat, bombeattentat
• motiv bag attentatet; efterforskning af attentatet

• Mord/drab: juridisk kategori for at berøve livet.
• Mordforsøg: forsøg på drab; et attentatforsøg vil normalt også være et mordforsøg.
• Overfald: fysisk angreb; ikke nødvendigvis dødeligt eller politisk motiveret.
• Terrorisme: vold for at opnå politiske mål ved at skabe frygt i befolkningen; kan omfatte attentater.

• Attentat = målrettet, ofte politisk motiveret angreb på en fremtrædende person.
• Attentat kan være både fuldbyrdet og forsøgt handling.
• Vælg “terrorangreb” ved bredere, ikke-personspecifikke mål; “attentat” ved personfokus.