Attitude betydning
Attitude betyder overordnet en persons holdning eller indstilling til noget - den måde man vurderer, føler og handler over for mennesker, idéer, situationer eller ting
Ordet kan også henvise til kropsholdning eller en bevidst positur, og i visse fagområder betegner det en genstands orientering i rummet.
Betydning
- Psykologisk/social betydning: En relativt stabil evaluering (positiv/negativ) af et objekt, en sag eller en gruppe, som påvirker tanker, følelser og adfærd.
- Almindeligt sprog: En persons generelle indstilling eller tilgang (fx “professionel attitude”, “negativ attitude”).
- Kropslig betydning: Kropsholdning, positur - hvordan man bærer sig i rummet, bevidst eller ubevidst.
- Kunst/ballet: En klassisk balletposition, hvor det frie ben er løftet og let bøjet.
- Teknisk/luftfart/rumfart: Et køretøjs eller objekts orientering i rummet (forholdet mellem dets egne akser og referenceplaner som horisonten).
Etymologi
Attitude er via fransk attitude lånt fra italiensk attitudine (opr. “egnethed, tilbøjelighed”), beslægtet med senlatin aptitudo (af aptus, “egnet, passende”). I 1700-tallet fik ordet i fransk/engelsk betydningen “positur” i kunst, og senere udvidedes det til den mentale/sociale betydning “holdning/indstilling”. På dansk optages ordet som et lån med både den mentale og kropslige betydning; i ballet bevares den franske term.
Historisk udvikling
- Kunsten (1700-): Bruges om fremstilling af kroppen i en karakteristisk positur.
- Almensprog (1800-): Fra kropslig positur til overført betydning: en persons optræden, manerer, tone.
- Psykologi/samfundsvidenskab (1900-): Fagligt defineret som evaluative dispositioner (attituder) med kognitive, affektive og adfærdsmæssige komponenter.
- Teknologi og flyvning (1900-): “Attitude” som orientering i forhold til pitch, roll og yaw; på dansk ofte beskrevet som “orientering/rumlig stilling”.
Grammatik og bøjning (dansk)
- Køn og antal: en attitude; flertal: attituder.
- Bestemt form: attituden; flertal: attituderne.
- Afledninger og sammensætninger: attitudemæssig, attitudeskift, attitudeændring, attitudemåling, attitudepåvirkning.
Kollokationer og faste udtryk
- have en positiv/negativ/afventende attitude
- attitude over for X / attitude til arbejdet/livet/forandring
- professionel/servicemindet/åben attitude
- dårlig attitude (calque af eng. “bad attitude”; ofte også: dårlig indstilling/negativ holdning)
- at ændre/justere sin attitude
- attitudeproblem, attitudetræning, attitudemåling
- i ballet: attitude devant, attitude derrière
Eksempler på brug
- Hun møder kunderne med en imødekommende attitude.
- Hans attitude over for feedback gør samarbejdet svært.
- Skolen arbejder målrettet med elevernes attitude til læring.
- De nye tiltag kræver en mere fleksibel attitude i teamet.
- Han indtog en selvsikker attitude, da forhandlingerne begyndte.
- Modellens attitude understregede kollektionens kantede stil.
- Instruktøren bad danseren korrigere sin attitude.
- Pilotens kontrol af flyets attitude er afgørende under indflyvning.
- Kampagnen sigter mod at ændre attituder til genbrug.
- Hun har en no-nonsense attitude, som kollegerne respekterer.
- En defensiv attitude kan blokere for læring.
- Analysen viste en klar sammenhæng mellem attitude og adfærd.
- Brandets tone of voice skal afspejle en optimistisk attitude.
- Han stod med rank ryg og en beslutsom attitude.
- Virksomheden rekrutterer efter både kompetencer og attitude.
Synonymer og nuancer
| Synonym | Nuance/brug |
|---|---|
| holdning | Meget nært i betydningen mental indstilling; neutral og bred. |
| indstilling | Nær; ofte om tilgang til arbejde, læring eller opgaver. |
| tilgang | Metodisk/strategisk vinkel; lidt mere handlingsorienteret. |
| opfattelse | Kognitivt præg; hvordan man ser på noget. |
| sindelag | Mere formel/ældre tone; indre disposition. |
| kropsholdning | Fysisk betydning, ikke mental. |
| positur/pose | Bevidst stiliseret kropslig fremtoning (kunst, mode). |
| mindset | Engelsk lån; mere varig mental ramme end en specifik attitude. |
Antonymer
- Til positiv attitude: negativ attitude, modvilje, afvisende holdning.
- Til åben attitude: lukket, rigid, dogmatisk.
- Til imødekommende attitude: fjendtlig, kold, uvenlig.
- Til kropsligt rank/selvsikker attitude: sløset, sammenfaldet, usikker positur.
I psykologi og samfundsvidenskab
I socialpsykologi forstås attitude ofte gennem ABC-modellen: Affekt (følelser), Behavior (adfærdstendens) og Cognition (tanker/overbevisninger). Attituder måles typisk med Likert-skalaer (fx “helt uenig”-“helt enig”), semantiske differentialer eller indirekte metoder (fx implicitte associationstests). Attitudeændring forklares bl.a. via overtalelsesmodeller (ELM, troværdighed, argumentkvalitet) og sociale normer.
I kunst og ballet
Inden for klassisk ballet er attitude en standardposition: det frie ben er hævet og bøjet i knæet, mens overkrop og arme balancerer posituren. Variationer omfatter attitude devant (foran) og attitude derrière (bagved). I billedkunst beskriver attitude en figurativ positur, der udtrykker karakter, bevægelse eller emotion.
I teknik, luftfart og rumfart
Attitude betegner et objekts orientering i forhold til referenceakser (pitch/nick, roll/krængning, yaw/gir). I cockpittet overvåges orienteringen typisk via et “kunstigt horisont”-instrument. I rumfart taler man om attitude control (holdningskontrol) for at stabilisere eller ændre en satellits rumlige orientering.
Relaterede termer og afgrænsning
- Aptitude: Evne/egnethed; lyder lig “attitude” men betyder noget andet.
- Altitude: Højde over havet; ofte forvekslet pga. lydlig lighed.
- Habitus: Sociologisk begreb om varige dispositioner; bredere end enkeltattituder.
- Værdier og normer: Dybdeliggende rammer, som attituder ofte bygger på.
- Forudindtagethed/bias: Systematisk skævhed i vurderinger; kan udmønte sig i attituder.
Brugstips og stil
- I formelt dansk er “holdning” og “indstilling” ofte mere neutrale end “attitude”.
- I fagtekster (psykologi/marketing) bruges “attitude” præcist om evaluerende vurderinger.
- “Dårlig attitude” er udbredt i talesprog; i skriftsprog kan “negativ holdning” virke mere idiomatisk.