Autoimmun betydning

Autoimmun bruges især i medicinske og biologiske sammenhænge til at karakterisere fænomener, mekanismer eller sygdomme, hvor immunsystemet forårsager skade på værtsorganismen selv. Begrebet dækker både enkelte immunologiske hændelser (fx en autoimmun reaktion) og hele sygdomsenheder (fx en autoimmun sygdom).

• Som adjektiv: “autoimmun reaktion”, “autoimmun respons”, “autoimmun betændelse”.
• Som del af sammensætning: “autoimmunitet” (substantiv for tilstanden), “autoimmune sygdomme”, “autoimmun patogenese”.
• Typisk kontekst: reumatologi, endokrinologi, dermatologi, neurologi, gastroenterologi, immunologi.

Ordet er dannet af græsk autós (“selv”) og latin immunis (“fri for, undtaget; beskyttet”). Sammensat betegner det en tilstand, hvor “selvet” bliver mål for immunreaktion. På dansk skrives det i ét ord: autoimmun.

• Ordklasse: adjektiv.
• Bøjning: fælleskøn ental: autoimmun; intetkøn: autoimmunt; bestemt/flertal: autoimmune.
• Afledninger: autoimmunitet (sb., “det at være autoimmun”), autoimmunologisk (adj., vedr. autoimmunologi), autoimmunologi (sb., læren om autoimmune fænomener).
• Stavelsesdeling: au-to-im-mun.
• Udtale (vejledende): “au-to-im-MUN” med tryk på sidste led.

• Autoimmunitet: Overordnet fænomen, hvor immunsystemet reagerer mod selvantigener.
• Autoantigen: Kroppens eget molekyle, som genkendes af immunsystemet.
• Autoantistof: Antistof rettet mod et autoantigen (fx anti-TPO, ANA).
• Autoreaktive T/B-celler: Lymfocytter, der genkender selv.
• Immunologisk tolerance/selvtolerance: De mekanismer, der normalt forhindrer autoimmunitet; deres svigt muliggør autoimmun sygdom.
• Autoinflammatorisk: Sygdomme drevet af medfødt immunitet og inflammasom-aktivering snarere end autoantistoffer/T-celler; beslægtet, men ikke det samme som autoimmun.
• Alloimmun: Immunreaktion mod væv fra et andet individ af samme art (fx transfusionsreaktioner) - ikke autoimmun.
• Hypersensitivitet/allergi: Overdreven immunreaktion mod fremmede antigener (fx pollen); kan være immunmedieret, men ikke autoimmun.
• Immunmedieret: Overordnet betegnelse for sygdomme drevet af immunsystemet; omfatter både autoimmune og ikke-autoimmune tilstande.

I begyndelsen af 1900-tallet beskrev Paul Ehrlich princippet “horror autotoxicus” - antagelsen om, at kroppen naturligt undgår at angribe sig selv. I midten af det 20. århundrede blev det klart, at selvtolerancen kan bryde sammen. Frank Macfarlane Burnets klonale selektionsteori (1957) forklarede, hvordan lymfocytter, der genkender “selv”, normalt elimineres eller inaktiveres, og hvordan svigt i disse mekanismer kan give autoimmunitet. Witebskys postulat (1950’erne) opstillede kriterier for at definere en sygdom som autoimmun. Fra 1960’erne og frem accelererede identificeringen af specifikke autoantistoffer og vævsmarkører, hvilket cementerede begrebets kliniske betydning.

• Patienten fik konstateret en autoimmun thyroiditis.
• Sygdommen har en udtalt autoimmun komponent.
• Fund af ANA taler for en autoimmun proces.
• Behandlingen dæmper den autoimmune inflammation.
• Type 1-diabetes er en autoimmun destruktion af betaceller.
• Der påvistes autoimmune antistoffer i serum.
• Tilstanden betragtes som en autoimmun bulløs dermatosesygdom.
• Der er overlap mellem autoimmune og autoinflammatoriske fænomener.
• Hun har flere autoimmune komorbiditeter.
• Studiet undersøger genetiske risikofaktorer for autoimmun sygdom.

• autoimmun sygdom/reaktion/respons/inflammation
• autoimmun thyroiditis/hepatitis/encefalitis/gastritis
• autoimmun hæmolyse/trombocytopeni
• autoimmune markører/autoantistoffer/autoantigener
• autoimmun patogenese/ætiologi
• autoimmun komorbiditet/polyglandulært syndrom

• selvangribende (fagsprogsligt, beskrivende)
• egenkropsreaktiv (beskrivende)
• autoimmunologisk (vedr. området; ikke helt synonymt, men ofte brugt nært)
• immunmedieret (overbegreb; ikke altid strengt synonymt)

• selvtolerant/tolerant (bevarer tolerance mod eget væv)
• ikke-autoimmun (neutral negation)
• alloimmun (reaktion mod andres væv, ikke eget)
• infektiøs (sygdom forårsaget af mikroorganismer; kontrast, ikke egentlig antonym)

Ikke-udtømmende oversigt over hyppige eller klassiske autoimmune sygdomme og typisk målorgan:

Bemærk: Nogle tilstande betegnes bredt som “immunmedierede” og er ikke altid entydigt klassificerede som autoimmune i snæver forstand.

• “Autoimmun” vs. “autoinflammatorisk”: Førstnævnte involverer typisk adaptive mekanismer (T/B-celler, autoantistoffer), sidstnævnte primært medfødt immunitet.
• “Autoimmun” er adjektiv: Substantivet er autoimmunitet. Man siger fx “autoimmun sygdom” men “udvikling af autoimmunitet”.
• Ikke alt immunrelateret er autoimmun: Allergi og infektioner er immunologiske, men ikke autoimmune.

• Autoimmunitet
• Autoantigen og autoantistof
• Immunologisk tolerance
• Autoinflammatorisk
• Alloimmun
• Immunmedieret sygdom