Bæredygtigt betydning

• Miljømæssigt: At noget sker med lav miljøbelastning og inden for naturens regenereringsevne (fx bæredygtigt skovbrug, bæredygtigt fiskeri).
• Økonomisk: At en praksis eller model kan bære sig selv økonomisk over tid (fx en bæredygtigt finansieret virksomhed, en bæredygtigt dimensioneret forretning).
• Socialt: At forholdene er forsvarlige for mennesker og samfund (fx bæredygtigt arbejdsliv, retfærdige løn- og arbejdsforhold).
• Overført/strategisk: Holdbar, robust eller velbegrundet i længden (fx et bæredygtigt argument, et bæredygtigt kompromis).

I praksis bruges “bæredygtigt” ofte som en samlet betegnelse for løsninger, der balancerer miljømæssige, sociale og økonomiske hensyn (de tre “søjler”).

• Ordklasse: Adjektivets intetkønsform af “bæredygtig”; bruges også adverbialt (at handle bæredygtigt).
• Stamme: bæredygtig (fælleskøn), bæredygtigt (intetkøn), bæredygtige (flertal/bestemt form), komparativ: mere bæredygtig(t), superlativ: mest bæredygtig(t).
• Eksempler: Et bæredygtigt valg (intetkøn); Vi arbejder bæredygtigt (adverbialt); Mere bæredygtigt materialevalg; De mest bæredygtige løsninger.

Ordet er en sammensætning af bære (at kunne holde, understøtte, opretholde) og dygtig (egnet, kompetent). I moderne dansk fik “bæredygtig/bæredygtigt” bred udbredelse i kølvandet på Brundtland-rapporten “Vores fælles fremtid” (1987), som definerede “bæredygtig udvikling” som udvikling, der imødekommer nuværende behov uden at kompromittere fremtidige generationers muligheder.

• Miljø og ressourcer: bæredygtigt landbrug, bæredygtigt fiskeri, bæredygtigt skovbrug, bæredygtigt materialevalg, bæredygtigt forbrug, bæredygtig omstilling.
• Byggeri og design: bæredygtigt byggeri, bæredygtigt arkitekturdesign, bæredygtigt renoveret, bæredygtigt indeklima.
• Forretning og finans: bæredygtigt forretningsgrundlag, bæredygtigt afkast, bæredygtigt cashflow, bæredygtig forretningsmodel.
• Energi og transport: bæredygtigt energimix, bæredygtigt brændstof, bæredygtig mobilitet, bæredygtig logistik.
• Mode og forbrug: bæredygtigt tøj/tekstil, bæredygtigt produceret, bæredygtig emballage.
• IT og data: bæredygtigt datacenter, bæredygtigt softwaredesign (energi- og ressourceeffektivt).
• Samfund og arbejdsmarked: bæredygtigt arbejdsliv, bæredygtigt tempo, bæredygtige lokalsamfund.

• Virksomheden driver nu mere bæredygtigt ved at reducere energiforbruget og skifte til vedvarende kilder.
• Vi har valgt et bæredygtigt alternativ til plastemballage.
• Planen er ikke bæredygtig økonomisk; den kræver løbende tilskud.
• Projektet er bæredygtigt socialt, fordi det skaber stabile lokale jobs.
• Det er ikke et bæredygtigt tempo at arbejde i 60 timer om ugen.
• Et bæredygtigt argument bør være empirisk underbygget og langsigtet holdbart.
• Bygningen er opført med bæredygtigt træ certificeret af FSC.
• Vi rejser mere bæredygtigt ved at vælge tog frem for fly, hvor det er muligt.
• Investeringen anses for bæredygtig efter EU’s taksonomi.
• Menuen er sammensat bæredygtigt med sæsonråvarer og minimalt madspild.

Beslægtede termer: cirkulær (økonomi), ansvarlig, regenerativ, langsigtet, resiliens, ESG, SDG, livscyklusbaseret.

• ikke-bæredygtigt, uholdbart
• miljøskadeligt, ressourcekrævende, spildfuldt
• tabsgivende, urentabelt
• uansvarligt, kortsigtet

Fra at være en relativt teknisk betegnelse i miljø- og udviklingsdebatten i 1980’erne er “bæredygtigt” i dag et bredt anvendt nøgleord på tværs af sektorer. Nutidigt fokus omfatter klimakrise, biodiversitetstab, sociale rettigheder og ansvarlig styring. Debatten kredser om, hvordan man konkret måler bæredygtighed, hvordan man undgår greenwashing, og hvordan kompromiser håndteres mellem miljø, økonomi og sociale hensyn.

• Livscyklusvurdering (LCA) og produktdeklarationer (EPD) til at vurdere miljøpåvirkning fra vugge til grav.
• Klimaindikatorer: CO₂e-aftryk, energiintensitet, SBTi-målsætninger (videnskabsbaserede klimamål).
• Ressourceindikatorer: materialecirkularitet, vandforbrug, arealbrug, affald og genanvendelse.
• Sociale indikatorer: arbejdsvilkår, ligestilling, menneskerettigheder, sikkerhed.
• Styring og finans: ESG-rapportering, EU’s taksonomi for bæredygtige aktiviteter, CSRD-krav.
• Certificeringer (eksempler): Svanemærket, EU-Blomsten, Ø-mærket, FSC/PEFC (træ), GOTS (tekstiler), Fairtrade, DGNB/LEED/BREEAM (byggeri), B Corp (virksomheder).

• Kun klima: Bæredygtigt er bredere end CO₂ og omfatter også natur, ressourcer og sociale forhold.
• “Grøn” = bæredygtig: Et “grønt” produkt er ikke nødvendigvis bæredygtigt over hele livscyklussen.
• En enkelt indsats er nok: Bæredygtighed kræver systemiske forbedringer, ikke kun enkeltstående tiltag.
• Manglende dokumentation: Påstande bør underbygges med data, standarder eller certificeringer for at undgå greenwashing.

• bæredygtig (adj., fælleskøn)
• bæredygtige (flertal/bestemt form)
• bæredygtighed (substantiv; læren/praksis om bæredygtig udvikling)
• bæredygtiggørelse (processen med at gøre noget mere bæredygtigt)
• bæredygtighedsrapport/-strategi/-mål (sammensætninger i virksomheds- og policykontekst)

• Brug bæredygtigt som intetkøn adjektiv (et bæredygtigt valg) eller adverbialt (handle bæredygtigt).
• Angiv gerne dimension: “miljømæssigt bæredygtigt”, “økonomisk bæredygtigt”, “socialt bæredygtigt” for præcision.
• Underbyg påstande med konkrete mål, data eller certificeringer.

• bæredygtighed
• cirkulær økonomi
• klimaneutralitet
• resiliens
• ESG og SDG