Bagstiv betydning

• 1) Tømmermændsramt (primær, uformel): præget af hovedpine, kvalme, tørst, træthed m.m. efter at have drukket alkohol. Eksempel: “Jeg er helt bagstiv i dag.”
• 2) Stiv i ryggen/lænden (konkret, kropslig): øm eller ufleksibel bagtil i kroppen efter fx søvn, anstrengelse eller kulde. Eksempel: “Jeg vågnede helt bagstiv i lænden.”
• 3) Teknisk/overført (sjældnere): med for stiv bagende, fx om køretøjer eller cykler (“en bagstiv opsætning”).

Ordet er dannet af præfikset bag- (‘bagtil, efter’) og adjektivet stiv (‘ufleksibel; i dagligsprog også ‘beruset’). Sammensætningen peger humoristisk på det at være “stiv bagefter” - altså dagen derpå. I moderne sprogbrug er bagstiv belagt fra det 20. århundrede og står i slægt med andre bag--dannelser som bagklog (‘klog i bagklogskabens lys’).

Udtale (omtrent): [ˈbɑwˌstiˀw]. Stavel­s­edeling: bag|stiv.

Bemærk: I praksis gradbøjes ordet ofte med gradadverbier (“helt/ret/meget bagstiv”) snarere end komparativ/superlativ.

• Register: uformelt/hverdagssprog; almindeligt i tale, også i medier med afslappet tone.
• Konnotation: let humoristisk eller selvironisk, men neutralt i de fleste sammenhænge.
• Formel erstatning: “ramt af tømmermænd”, “har tømmermænd”.

• “Jeg er helt bagstiv efter firmafesten i går.”
• “Vi møder klokken otte, men halvdelen af holdet var bagstive.”
• “Er du ikke lidt bagstiv i dag, eller er det bare mig?”
• “Han dukkede bagstiv op til forelæsningen.”
• “Søndag var hun stadig bagstiv efter brylluppet.”
• “Jeg vågnede bagstiv i lænden efter at have sovet på sofaen.”
• “Pas på ryggen - man bliver nemt bagstiv af at male loftet.”
• Teknisk: “Bilen er for bagstiv, så den slipper let med bagenden i regnvejr.”
• Cykel: “Den opsætning føles ret bagstiv på brosten.”

• Om tømmermænd: tømmermændsramt; med tømmermænd; dagen-derpå (adj. brug: “dagen-derpå-agtig”); medtaget; mat; sløj (kontekstafhængigt).
• Om kropslig stivhed: stiv i ryggen; rygstiv; øm i lænden; gigtstiv (ikke altid synonymt, men nært beslægtet).
• Teknisk/jargon: stiv bagende; hård bagaffjedring.
• Beslægtede dagligdagsudtryk: tømmermænd; dagen derpå; “slatten” (fam.).

• Om tømmermænd: frisk; på toppen; upåvirket; veltilpas; uden tømmermænd.
• Om kropslig stivhed: smidig; løsnet op; bevægelig.

Betydningen ‘tømmermændsramt’ udspringer af, at stiv længe har været anvendt i dagligsprog om at være beruset. Med præfikset bag- flyttes fokus til eftervirkningen. Ordet er udbredt i store dele af rigsdansk tale, og forekommer hyppigt i uformel skrift (fx på sociale medier), men sjældnere i formelle tekster.

• Metaforisk udvidelse: kan i overført betydning bruges om systemer eller genstande, der er for “stive” bagtil (mekanisk kontekst).
• Ikke at forveksle med: adjektiver som stivnakket (om en persons holdning) - bagstiv bruges normalt ikke om mental ufleksibilitet.

• helt/temmelig/ret/virkelig bagstiv
• stadig bagstiv (dagen efter)
• bagstiv efter [fest/julefrokost/bryllup]
• møde op/dukke op bagstiv
• vågne bagstiv (i lænden/ryggen)

• I professionelle eller formelle sammenhænge foretrækkes ofte neutral formulering: “har tømmermænd”.
• Ved kropslige gener kan bagstiv erstattes af mere præcis angivelse som “stiv i lænden”.
• Den tekniske brug (om køretøjer) er kontekstkær og bør forklares for ikke-fagfolk.

• Engelsk: hungover (primær); stiff in the lower back (kropsligt); rear-stiff (teknisk, køretøjsopsætning).
• Tysk: verkatert (primær, uformel); steif im Rücken (kropsligt).
• Svensk: bakis (primær, uformel); stel i ryggen (kropsligt).
• Norsk (bokmål): fyllesyk (primær); stiv i ryggen (kropsligt).