Balalajka betydning

Balalajka betegner primært et plukket strengeinstrument i lut-familien. Instrumentet har normalt tre strenge, en kort, båndsat hals og en flad, trekantet krop. Den mest udbredte type (prima-balalajka) spilles typisk med fingrene og kan akkompagnere sang eller indgå i et balalajka-orkester. I udvidet betydning kan ordet også henvise til:

• Instrumentfamilien som helhed (fra piccolo til kontrabas).
• Et ensemble bestående af balalajkaer og beslægtede instrumenter.
• Et kulturelt symbol for Rusland og slavisk folkemusik.

Ordet balalajka stammer fra russisk балалайка (translittereret: balalajka/balalaika). Etymologien er sandsynligvis onomatopoietisk eller afledt af østslaviske verber som балакать (balakat’ - at pludre/snakke) eller балаболить (balabolit’ - at ævle), der peger på instrumentets livlige, ”snakkende” klang og spil. Via kulturel kontakt i 1800-tallet er ordet lånt ind i mange europæiske sprog, herunder dansk (balalajka).

Balalajkaen opstod i Rusland senest i 1700-tallet og kan have rødder i ældre østslaviske lut-typer. I slutningen af 1800-tallet standardiserede musikeren og kapelmesteren Vasilij Andrejev instrumentets form, båndinddeling og stemninger og etablerede balalajka-orkestre med instrumenter i flere størrelser. I 1900-tallet blev balalajkaen både et folkeligt og nationalt emblem, ofte hørt sammen med instrumenter som domra, bajan (knapharmonika) og forskellige slagtøj. I dag optræder den i både traditionel, klassisk arrangeret og moderne fusionsmusik.

Balalajkaens særpræg er den trekantede krop, typisk med granspjæld i dækket og løvtræ (f.eks. birk, ahorn) i bund og sider. Halsen er båndsat; antallet af bånd kan variere efter type og epoke. De tre strenge kan være af tarm, nylon eller stål afhængigt af størrelse og tradition.

• Prima-balalajka (mest udbredt): oftest stemt med to unisone strenge og én kvart over (traditionelt E-E-A); spilles med fingrene (tremolo, rasgueado-lignende slag).
• Sekunda/alt: større krop, dybere register, ofte akkompagnerende roller.
• Bas og kontrabas: meget store instrumenter, som typisk spilles med læderplekter for at opnå tydelig attack og volumen.

Balalajkaen forekommer i:

• Folkemusik: danse, ballader, arbejds- og høstsange.
• Orkestre: balalajka- og domra-ensembler med arrangeringer af folke- og kunstmusik.
• Scenekunst og film: som klangligt signal for russiske miljøer.
• Fusionsgenrer: kombineret med jazz, rock eller elektroniske teksturer.

• Han stemte sin balalajka før koncerten i kulturhuset.
• Orkestret bestod af fem balalajkaer, to domraer og en bayan.
• Hendes solo på balalajkaen fik publikum til at tie helt stille.
• Museet udstiller en balalajka fra slutningen af 1800-tallet.
• Komponisten skrev en suite for balalajka og strygekvartet.
• De akkompagnerede koret på balalajka og kontrabas.
• Han lærte de grundlæggende greb på balalajka på en weekendworkshop.
• Lyden af balalajkaen fremkalder billeder af russiske stepper.
• Hun udskiftede nylonstrengene på sin balalajka med stål for mere projektion.
• Teatrets rekvisitør fandt en gammel balalajka til opsætningen.

• Udtale (dansk): ba-la-laj-ka, med tryk på tredje stavelse (-laj-).
• Ordklasse: substantiv, fælleskøn.
• Bestemt form: balalajkaen.
• Flertal: balalajkaer; bestemt flertal: balalajkaerne.
• Sammensætninger: balalajka-orkester, balalajkaspiller, balalajkaensemble.

Synonymer (nøjagtige): ingen udbredte i dansk. Nærbeslægtede eller parafraser:

• russisk trestrenget lut
• østslavisk folkeinstrument

Relaterede instrumenter (ikke synonymer):

• Domra - rundkroppe, plukket strengeinstrument fra Rusland.
• Gusli - slavisk citer/psalterium.
• Mandolin - vestlig lut-type med plektrum.
• Bayan - russisk knapharmonika, ofte i samme orkestre.

Der findes ingen egentlige antonymer til balalajka, da ordet betegner en specifik genstand. I en bred, semantisk kontrast kan man nævne instrumentfamilier som blæseinstrument eller slaginstrument som modsætninger til strengeinstrumenter i almindelighed.

• Nationalt ikon: Balalajkaen bruges ofte som kulturelt symbol på Rusland i kunst, reklame og film.
• Folkedans og sang: Instrumentet ledsager traditionelle danse og korarrangementer.
• Repertoire: Omfatter både traditionelle melodier, bearbejdelser af klassiske værker og moderne kompositioner.

• Tremolo med pegefinger for lang, syngende tone.
• Akkordslag for rytmisk akkompagnement.
• Glissando og slide-effekter via båndene.
• Harmonikatoner for lys, klokkeklar klang.
• Plekter (især på bas/kontrabas) for kraftig attack.

• Soloinstrument: virtuos melodi og ornamentik.
• Akkompagnement: rytmisk støtte i sange og danse.
• Ensemble: del af balalajka- eller folkemusikorkestre.
• Pædagogik: undervisning i folkemusikalske traditioner.

• Engelsk: balalaika
• Tysk: Balalaika
• Fransk: balalaïka
• Spansk: balalaika/balalaica
• Italiensk: balalaika
• Svensk: balalajka
• Norsk: balalaika
• Russisk: балалайка (balalajka/balalaika)

• Domra
• Gusli
• Russisk folkemusik
• Lut (instrumentfamilie)

• Den typiske prima-stemning beskrives ofte som to unisone strenge og én kvart højere (traditionelt noteret E-E-A).
• Balalajkaer bygges i flere størrelser for at dække hele registeret i et orkester.
• Navnets lydlige oprindelse afspejler instrumentets livlige, ”snakkende” spil.