Balder betydning

Balder er et dansk ord med flere betydninger: Dels bruges det oftest i flertal om de to runde muskeldele bag på kroppen (endeballer), dels er Balder navnet på en central gud i nordisk mytologi

Ordet indgår desuden i en række faste udtryk og sammensætninger.


Betydning og ordklasse

# Ordklasse Kort forklaring Typisk form Eksempel Register/brug
1 Substantiv (fælleskøn), pluralia tantum Endeballer; den runde, bageste del af kroppen, man sidder på flertal: balder; bestemt flertal: balderne “Han faldt på balderne.” Dagligdags, neutralt-humoristisk; bruges næsten altid i flertal
2 Egennavn (proprium) Balder/Baldur: lys, god og elsket gud i nordisk mytologi, søn af Odin og Frigg Balder; genitiv: Balders “Balders død varsler Ragnarok.” Litterært, mytologisk, historisk
3 Del af sammensætninger Forekommer i ord dannet til guden Balder (fx plantenavnet balderbrå) balder- / Balders- “Marken var fuld af balderbrå.” Fagsprog (botanik), almensprog

Etymologi

  • Balder (endeballer): Forbundet med dansk balle (endeballe), historisk beslægtet med ord for noget rundt/“bold”-agtigt (jf. “bold”, tysk “Ball”, engelsk “ball”). I moderne sprogbrug veksler man ofte mellem formerne balder og baller, og begge forekommer i praksis.
  • Balder (guden): Oldnordisk Baldr, sandsynligvis af urgermansk *Balðraz “den modige/dristige” (sml. oldengelsk beald ‘modig’, engelsk bold). En alternativ (minor) tolkning forbinder navnet med lys/skin, hvilket passer tematisk til gudens karakter som lys og godhed.

Udtale og bøjning

  • Udtale: balder (endeballer): omtrent “BAL-der”; Balder (guden): omtrent “BAL-der”.
  • Bøjning (kropsdel): flertal ubestemt: balder; flertal bestemt: balderne. (Bruges næsten kun i flertal.)
  • Egennavn: Balder; genitiv Balders. Varianter: Baldur (islandsk m.fl.), oldnordisk Baldr.

Brug og register

Som betegnelse for endeballer er “balder” et uformelt, men ikke vulgært ord. Det er almindeligt i talesprog og i humoristiske vendinger. Ved mere neutralt eller formelt sprog vælges ofte bagdel eller bagparti; ved grovere stilniveau bruges fx røv (vulgært). Ordet optræder næsten altid i flertalsformen (balder/balderne), da der er to endeballer.


Eksempler på brug

Som kropsdel:

  • “Han gled på isen og landede på balderne.”
  • “Løberen spændte balderne på den sidste bakke.”
  • “Bukserne strammer over balderne.”
  • “Hun fik et venligt klap i balderne - og rynkede på næsen ad det.”
  • “Træneren sagde: ‘Så er det bare med at spænde balderne og komme i gang!’”
  • “Der er risiko for tryksår på balderne ved stillesiddende arbejde.”
  • “Han fik et spark i balderne (billedligt: en påmindelse om at komme i gang).”

Som egennavn (mytologi):

  • Balder var elsket af alle guder og væsener for sin godhed.”
  • “Loke narrede Høder til at dræbe Balder med en mistelten.”
  • Balders død varsler begyndelsen på verdens undergang, Ragnarok.”
  • “I nogle kilder vender Balder tilbage efter Ragnarok.”

I sammensætninger:

  • “Vejen var kantet af balderbrå.” (plantenavn)
  • “Kvadet om Balders død er blandt de mest berømte.”

Synonymer og nært beslægtede ord

Kropsdel (betydning 1):

  • Synonymer: baller, endeballer, bagdel, numse, enden, bag, gump (dialektalt), røv (vulgært).
  • Nært beslægtede: hofter, lænd, lår (nabo-kropsdele).

Mytologi (betydning 2):

  • Varianter/alternative former: Baldur, Baldr.
  • Relaterede navne/termer: Odin, Frigg, Loke, Høder (Höðr), mistelten, Ragnarok, Æserne.

Antonymer

  • Kropsdel: Egentlige antonymer findes ikke for kropsdele; en løs rumlig modstilling er forparti / forside (vs. bagdel).
  • Mytologi: Ikke et direkte antonym, men tematiske modpoler til den lyse og gode Balder kan være Loke (svig), mørke eller ondskab.

Historisk og kulturel baggrund (mytologisk Balder)

I den nordiske mytologi er Balder søn af Odin og Frigg og beskrives som strålende, mild og retfærdig. Efter varsler om hans forestående død får Frigg alle ting i verden til at sværge, at de ikke vil skade Balder - undtagen den tilsyneladende harmløse mistelten. Loke udnytter hullet i ederne og sætter den blinde Høder til at kaste en mistelten mod Balder, som dør. Fortællingen om Balders død bliver et vendepunkt, der peger frem mod Ragnarok. I enkelte traditioner genopstår eller vender Balder tilbage efter verdens undergang, som et håbstegn om fornyelse.

Navnet Balder bruges i dag også som fornavn i Norden og optræder i sted- og virksomhedsnavne. Plantenavnet balderbrå (scentless mayweed) er et særligt eksempel på, at gudens navn har sat spor i naturbetegnelser.


Relaterede udtryk og faste vendinger

  • Spænde/s tramme balderne (gøre sig klar, tage fat, anstrenge sig)
  • Få smæk/et klap i balderne (bogstaveligt eller billedligt skub til handling)
  • Falde på balderne (vælte bagover; også billedligt: “tabe ansigt”)
  • Balders død (fast vending om den mytologiske begivenhed)

Orddannelse og varianter

  • Variant i samtidssproget: I almensprog ses både balder og baller om endeballer; valget afhænger ofte af vane, region og stil.
  • Sammensætninger: balderbrå (plantenavn); genitivsformen Balders- i fx Balders bål, Balders død.

Se også

  • baller, bagdel, numse
  • Balder/Baldur (nordisk mytologi), Loke, Høder, mistelten, Ragnarok
  • balderbrå (plante)