Banats betydning

banats bruges på engelsk som flertal af banat, dvs. “flere banater”. Et banat var i middelalderen og den tidlige moderne tid en grænseprovins eller administrativ enhed i dele af det ungarske rige samt i kroatisk-bosniske områder, ledet af en ban (en guvernør eller stedfortræder for monarken). I tysksprogede sammenhænge kan Banats (med stort B) være genitiv af Banat, den historiske region, der i dag hovedsageligt ligger i Rumænien og Serbien.

I dansk sammenhæng ses ordet mest i citerede engelske eller tyske kilder. Hvis man skriver dansk, anbefales det normalt at bruge banat (ent.) og kun sjældent at bøje det i flertal.

• ban: middelalderlig titel i bl.a. Kroatien og Bosnien; oprindelsen er omdiskuteret og kan have rødder i sydslaviske, ungarske eller bredere centraleurasiske (türkiske/avariske) traditioner.
• banat: afledning “område styret af en ban”. Paralleller findes i regionale betegnelser som kroatisk/serbokroatisk banovina, ungarsk bánság og engelsk banate.
• banats: engelsk flertalsendelse “-s” på banat; på tysk er Banats genitiv singularis af Banat (fx “des Banats Befolkning”).

• Engelsk: banats = flertal (se eksempler nedenfor).
• Tysk: Banats = genitiv singularis af regionen Banat (“af Banat”).
• Dansk: “banats” er ikke almindeligt. Man skriver typisk “banat”. Skulle flertal være nødvendigt, vil den naturlige tilpasning være “banater” efter dansk mønster som “mandater/formater”.

• Engelsk (historie): “The Hungarian Crown established several banats along its southern frontiers.”
• Engelsk (oversigt): “Medieval banats included the Banate of Severin and the Banate of Macsó.”
• Engelsk (kontrast): “Unlike duchies, banats were typically frontier provinces.”
• Tysk (genitiv): “Die deutsche Bevölkerung des Banats wird oft als Banater Schwaben bezeichnet.”
• Tysk (genitiv i sætning): “Die Geschichte des Banats ist vielschichtig.”
• Dansk (forklaring af engelsk brug): “I engelsksprogede værker om middelalderen omtales flere ‘banats’ i Kongeriget Ungarn.”
• Dansk (om tysk genitiv): “Formen ‘Banats’ i tyske tekster betyder blot ‘af Banat’.”
• Fejl at undgå (engelsk): “Banats economy” bør på korrekt engelsk skrives “Banat’s economy” (med apostrof), hvis man mener ejefald af regionen Banat og ikke flertal.

• Engelsk: banate (nær-synonym), march (grænsemark; ikke altid dækkende), frontier province (forklarende).
• Regionalt: banovina (kroatisk/serbokroatisk), bánság (ungarsk).
• Dansk (forklarende): grænseprovins, grænsemark (tilnærmede begreber).

• kerneland (ikke grænseområde)
• indlandsprovins
• selvstændigt kongedømme/fyrstedømme (i modsætning til en underlagt grænseprovins)

Banater opstod som funktionelle grænseområder i middelalderens Centraleuropa og Balkan, ofte som værn mod nabomagter. I og omkring det ungarske rige fandtes flere banater, eksempelvis:

• Banatet Bosnien (middelalderligt forstadium til Kongeriget Bosnien)
• Banatet Kroatien/Slavonien (områder styret af en kroatisk/slavonsk ban)
• Banatet Severin (grænse mod Karpaterne og Donauområdet)
• Banatet Macsó og andre sydlige banater
• Banatet Temeswar (Habsburgsk administrativ enhed, 1718-1778), i dag forbundet med regionen Banat i Rumænien/Serbien

I moderne sprogbrug henviser Banat oftest til regionen på tværs af Rumænien, Serbien og en lille del af Ungarn, mens flertalsformen banats primært lever i engelske, historiske beskrivelser af flere forskellige banater.

• Engelsk: banat → banats (flertal); ejefald af regionen skrives Banat’s.
• Tysk: Banat → des Banats (genitiv singularis).
• Dansk: “banat” bruges hyppigst ubøjet; et muligt flertal er “banater”, men forekommer sjældent i praksis.

• Banat (region): nutidig historisk-geografisk betegnelse i Rumænien/Serbien/Ungarn.
• ban: titel for en hersker/guvernør i de relevante områder.
• banovina: beslægtet sydslavisk begreb (administrativ region ledet af en ban).
• Banater Schwaben: betegnelse for den tysktalende befolkning i Banat-regionen.

“Banats” er ikke en dansk standardform, men forekommer:

1) på engelsk som flertal af “banat” (flere banater), og

2) på tysk som genitiv af “Banat” (Banats = “af Banat”).

I dansk tekst anbefales det at bruge “banat” og kun undtagelsesvis danne flertal (evt. “banater”). Ordet hører hjemme i historiske og geografiske sammenhænge om grænseprovinser og om den centraleuropæiske region Banat.