Barnets navn betydning

Udtrykket barnets navn er en genitivkonstruktion, som angiver ejerskab eller tilhørsforhold: det navn, der tilhører barnet. I praksis kan det henvise til:

• Hele navnet (fulde navn), dvs. kombinationen af fornavn(e), evt. mellemnavn(e) og efternavn.
• Fornavnet alene, især i daglig tale (“Har I valgt barnets navn?” med fokus på fornavnet).
• Det registrerede, officielle navn i offentlige systemer (CPR, attester, skole- og sundhedsjournaler).

Udtrykket forekommer i både uformelle og administrative sammenhænge: fra familieovervejelser og navnefest til felter på blanketter, digitale selvbetjeningsløsninger og juridiske dokumenter.

Barnets navn består af det bestemte substantiv barnet i genitiv (barnets) + substantivet navn. På dansk dannes genitiv som regel ved at tilføje -s til grundformen (eller til den bestemte form, som her).

Bemærk forskellen mellem barns og barnets:

• barns = genitiv af den ubestemte form (“et barns udvikling”).
• barnets = genitiv af den bestemte form (“barnets navn”).

Almindelig fejl: at skrive apostrof (barnet’s). Det er ukorrekt på dansk; korrekt er barnets uden apostrof.

• Barn: fra oldnordisk barn, germansk rod med betydningen “barn/afkom”.
• Navn: fra oldnordisk nafn (proto-germansk *namô), “betegnelse, navn”.
• Genitiv -s: nedarvet germansk genitivendelse, produktiv i moderne dansk.
• Bestemthed -et: enclitisk bestemthedsmarkør, udviklet fra oldnordiske suffiksformer.

I dansk sammenhæng er barnets navn også et juridisk anliggende, fordi barnets personnavn skal registreres officielt.

• Registrering: Barnets navn anmeldes og registreres i CPR via sognekontoret (ved dåb/navngivning i Folkekirken) eller digitalt via borger.dk ved civil navngivning. Navnet fremgår af dåbs-/navneattest.
• Frist: Der gælder en lovbestemt frist for, hvornår barnet skal have et navn (i praksis typisk senest 6 måneder efter fødslen). Tjek de aktuelle regler på borger.dk.
• Navneloven: Navneforhold reguleres af lov om personnavne. Overordnede principper:

  • Navnet må ikke være til ulempe for barnet (fx stærkt nedværdigende eller åbenlyst misvisende navne).
  • Der er regler for fornavne, mellemnavne og efternavne (herunder dobbeltnavne og bindestreg).
  • Ændring af barnets navn kræver som udgangspunkt samtykke fra forældremyndighedsindehaver(ne) - og fra barnet selv fra en vis alder (barnet skal høres; tjek gældende aldersgrænser).
  • Nye/ukendte fornavne kan kræve særskilt godkendelse; myndighederne administrerer lister og praksis.

• Myndigheder: Administrationen varetages bl.a. af sognekontorer, kommunen og Familieretshuset; CPR-registeret indeholder barnets registrerede navn.

Bemærk: Regler opdateres jævnligt. For nyeste praksis, søg på “navngivning” eller “navneændring” på borger.dk.

• Dåb og navngivning: Mange får barnets navn ved dåb i Folkekirken, mens andre vælger civil navngivning og evt. en privat navngivningsfest.
• Navnetraditioner: I dele af Skandinavien har man traditionelt opkaldt efter bedsteforældre. Kaldnavne og mellemnavne har spillet en stor rolle.
• Efternavne: Danmark gik i 1800-tallet (bl.a. med reskript af 1828) fra skiftende patronymika (fx Jensdatter/Jensen) til faste slægts-/efternavne.
• Mode og tendenser: Navne popularitet skifter over tid; statistikker (Danmarks Statistik) viser klare bølger af klassiske og moderne fornavne.

• “Har I besluttet barnets navn?”
• “Barnets navn skal anmeldes inden fristen.”
• “Vi offentliggør først barnets navn ved navnefesten.”
• “Skriv barnets navn og CPR-nummer på formularen.”
• “Præsten spurgte til barnets navn under dåben.”
• “Ændring af barnets navn kræver forældrenes samtykke.”
• “Hvad bliver barnets navn til daglig brug og på officielle dokumenter?”
• “Vi valgte et dobbelt efternavn som barnets navn.”
• “Stavningen af barnets navn skal være konsekvent.”

• Personnavn - neutralt, juridisk-administrativt.
• Fornavn - hvis fokus er på det givne fornavn.
• Fulde navn - hele navnet (fornavn(e), mellemnavn(e), efternavn).
• Dåbsnavn - navn givet ved dåb (ikke alle børn døbes).
• Kalde-/kaldnavn - navn man bruger til daglig; kan afvige fra det officielle.

Bemærk: “børnenavn” betyder typisk et navn, som ofte gives til børn, ikke nødvendigvis det konkrete barns navn.

• Navnløs - uden navn (konceptuelt; i praksis registreres et navn).
• Anonym - uden oplyst navn i offentligheden.
• Ukendt navn - navn er ikke fastlagt eller oplyst.
• Pladsholdere - fx “NN”, “Ukendt”, “Barn X” i dokumenter.

• Fornavn, mellemnavn, efternavn, dobbeltnavn, bindestregsnavn
• Tilnavn, alias, kælenavn
• Patronymikon (historisk), slægtsnavn
• Navneattest, dåbsattest, CPR-nummer
• Navneændring, navneloven, navnebeskyttelse

• Engelsk: the child’s name
• Tysk: der Name des Kindes
• Svensk: barnets namn
• Norsk (bokmål): barnets navn
• Islandsk: nafn barnsins
• Fransk: le nom de l’enfant

• Apostrof: Skriv “barnets”, ikke “barnet’s”.
• Inkonsekvent stavning: Officiel stavemåde skal bruges konsekvent i alle dokumenter.
• Privatliv: Vær varsom med at offentliggøre barnets navn i åbne fora (databeskyttelse).
• Blandede begreber: At forveksle kaldnavn med registreret navn kan skabe problemer i administrationen.

Betydningen som genitivkonstruktion er stabil, men det, der indholdsmæssigt forstås ved barnets navn, har ændret sig med navneskikke og lovgivning: fra fleksible patronymika til faste efternavne, fra stærkt regulerede navnelister til mere liberal praksis. Samtidig har digitaliseringen gjort registreringen mere ensartet, så barnets navn tidligt indgår i digitale registre og attester.

• Navneloven (lov om personnavne)
• Navngivning og dåb
• CPR-registrering
• Navneændring
• Danmarks Statistik: Navne