Basisk fosfatase p betydning

Basisk fosfatase P (ofte forkortet ALP-P eller PLAP) betegner den placenta-specifikke isoform af enzymet basisk fosfatase, et zink- og magnesiumafhængigt hydrolaseenzym, der katalyserer spaltningen af fosfatester i et basisk miljø. I klinisk sammenhæng anvendes måling af basisk fosfatase P især som markør for graviditet, visse tumorer og specifikke genmutationer.

Betydning og biokemisk karakteristik

Basisk fosfatase findes i flere isoenzymer, som hovedsageligt kendes fra:

• Lever (ALP-L)
• Knogle (ALP-B)
• Tarm (ALP-I)
• Placenta (ALP-P / PLAP)

Basisk fosfatase P udgør den isoform, der syntetiseres i placenta under graviditeten, men den kan også udtrykkes ektopisk af visse tumorer, typisk kimcelletumorer i testis samt visse ovarie- og lungekarcinomer. Enzymet har en optimal pH omkring 9–10, et molekylemasse­område på ca. 128–140 kDa og er glykosyleret.

Klinisk anvendelse

• Graviditetsbiomarkør: Niveauerne stiger progressivt fra 15. svangerskabsuge til terminen.
• Tumormarkør: Forhøjet PLAP i serum kan indikere seminomer, choriokarcinomer eller andre germinalcelletumorer.
• Kromosomale abnormaliteter: Kan indgå i prænatale test for Down-syndrom i kombination med β-hCG.
• Genetiske varianter: Mutationer i ALPP-genet kan give nedsat enzymaktivitet (hypofosfatasi-lignende tilstande).

Etymologi og nomenklatur

Internationalt anbefaler IUBMB betegnelsen Placental alkaline phosphatase (EC 3.1.3.1). På laboratorierekvisitioner ses koderne ALP-P, PLAP eller BasFos-P.

Eksempler på brug

Herunder udvalgte eksempler fra medicinske rapporter, lærebøger og laboratorieudskrifter:

• “Patientens basisk fosfatase P var markant forhøjet (580 U/L), hvilket taler for metastatisk germinalcelletumor.”
• “Screening i uge 16 inkluderer måling af β-hCG og ALP-P for at estimere risiko for kromosomafvigelser.”
• “Immunhistokemisk farvning for PLAP var positiv, hvilket understøtter diagnosen seminoma.”
• “Hos ikke-gravide kvinder bør basisk fosfatase P ligge under 2 μg/L.”
• “Isorivalisering mellem lever- og placenta-isoenzymet kan afklares ved elektroforese af ALP-fraktionerne.”

Synonymer

• Placental alkaline phosphatase
• ALP-P
• PLAP
• BasFos-P (laboratorieforkortelse)
• EC 3.1.3.1 (placental isoform)

Antonymer og kontrastbegreber

• Surt fosfatase (ACP) – enzym med optimal pH omkring 5.
• Cytosolisk fosfataser (f.eks. PP2A) – virker på proteinfosforylering, ikke på fosfatestere i ekstracellulært miljø.

Historisk udvikling

1860’erne: Fosfataseaktivitet beskrives første gang i dyre­ekstrakter.
1923: Kay & Robison identificerer “alkaline phosphatase” i knogle.
1959: Gurd & Arbeit indfører elektroforetisk separering af ALP-isoenzymer.
1974: Skillelinjen mellem tarm- og placenta-isoformerne klarlægges.
1980’erne: PLAP etableres som tumormarkør ved testikulære germinalcelletumorer.
2010-nu: Genomiske analyser af ALPP-genet afdækker varianter forbundet med arvelig hypofosfatasi.

Relaterede begreber

• ALP-L (Lever-ALP)
• ALP-B (Knogle-ALP)
• ALP-I (Intestinal-ALP)
• NSE (Neuron-specifik enolase) – anden tumormarkør
• β-hCG – hyppigt målt sammen med ALP-P

Praktiske målemetoder

1. Spektrofotometri: Hydrolyse af p-nitrophenylfosfat (pNPP) ved 37 °C, pH 10,5.
2. Isoenzym­elektroforese: Differentierer placenta-, lever- og knoglefraktioner.
3. ELISA/CLIA: Isoform-specifikke antistoffer mod PLAP.
4. Immunhistokemi: På tumorbiopsier for at påvise PLAP-udtryk.

Sammenfatning

Basisk fosfatase P er således en placenta­specifik isoform af et velkendt fosfyldehydrolaseenzym, der både har fysiologisk betydning under graviditet og patologisk relevans som tumormarkør. Kendskab til enzymets biokemi, normal- og referenceområder samt laboratoriemetodik er afgørende for korrekt tolkning i klinisk praksis.