Bastard betydning
Ordet bastard betegner grundlæggende noget, der er blandet eller ikke ”rent” i oprindelse
I moderne dansk bruges ordet især fagligt om en hybrid eller krydsning af planter og dyr, men i dagligsprog kan det også forekomme som en grov fornærmelse om en person. Historisk har ordet desuden betydet et barn født uden for ægteskab - en betydning, der i dag regnes for forældet og stødende.
Betydning
| Betydning | Domæne/brug | Forklaring | Eksempel |
|---|---|---|---|
| Hybrid/krydsning | Biologi (botanik/zoologi), avl | Et individ eller en sort, der er resultat af krydsning mellem to arter, underarter eller racer. | “En bastard mellem to nært beslægtede roser giver stærke, men sterile frøplanter.” |
| Nedsættende om person | Dagligsprog (grov fornærmelse) | Bruges pejorativt om en person, man foragter; bør undgås som krænkende. | “I replikken ‘Din bastard!’ bruges ordet som grov fornærmelse.” |
| Barn født uden for ægteskab | Historisk/juridisk (forældet) | Ældre betegnelse for “uægte barn”. Ikke anvendt i moderne juridisk sprog og opfattes i dag som stigmatiserende. | “I ældre kilder omtales han som ‘bastard’ af kongen.” |
| Blandingsprodukt i overført betydning | Stilistisk/metaforisk | Noe der er sammensat af uens elementer; en ‘mellemting’ eller blandingsform. | “Filmen er en bastard af komedie og dokumentar.” |
Etymologi
Dansk bastard går via mellemfransk bastard og middelalderlatin bastardus. En udbredt forklaring forbinder ordet med gammelfransk bât “pak-sadel” (jf. frankisk/germansk bast), med suffikset -ard. Ifølge folkeetymologien hentydede det oprindeligt til et barn undfanget “på en sadel” (dvs. uden for ægteskabet). Senere udvidedes betydningen til generelt at dække “blanding/hybrid”.
Grammatik og bøjning
- Ordklasse: substantiv (fælleskøn)
- Ub bestemt ental: en bastard
- Bestemt ental: bastarden
- Flertal: bastarder
- Bestemt flertal: bastarderne
Afledninger (sjældnere i moderne dansk): bastardere (at gøre til en bastard; at krydse/blande), bastardisering (proces hvor noget “forvrides” eller blandes på en måde, der anses for at udvande det oprindelige).
Brug og stilniveau
- Fagligt/neutralt: I biologi og avl er bastard et neutralt eller teknisk ord for en hybrid/krydsning. Her kan man ofte også bruge hybrid eller krydsning.
- Historisk/juridisk: Betydningen “uægte barn” bør betragtes som forældet og nedsættende; den har ingen plads i moderne dansk ret og bør kun omtales i historisk kontekst.
- Dagligsprog (nedsættende): Som fornærmelse er bastard groft og bør undgås i respektfuld kommunikation.
- Overført betydning: Neutralt-til-farvet afhængig af tone: “en bastard af genrer” kan være beskrivende eller let nedladende.
Eksempler på brug
- Fagligt: “Muldyr er en velkendt bastard mellem hest og æsel.”
- Fagligt: “Botanikere markerer bastarder med × i det videnskabelige navn.”
- Overført: “Retten er en charmerende bastard mellem streetfood og gourmet.”
- Historisk: “Krøniken kalder ham kongens bastard, men han fik senere legitimation.”
- Nedsættende (undgås): “Publikum buhede, da en tilskuer råbte ‘bastard’ efter spilleren.”
- Neutral beskrivelse: “Hunden er en bastard, en blanding af to populære racer.”
Synonymer og beslægtede udtryk
- Som hybrid/krydsning: hybrid, krydsning, blandingsform, blandingsrace
- Som fornærmelse (undgås): skurk, slyngel, skiderik (styrke og register varierer)
- Historisk ‘uægte barn’ (forældet): uægte barn (brug kun historisk; undgå i nutidig omtale)
- Relaterede fagtermer: bastardisering, bastardere; i botanik: hybridtegn ×, nothoslægt/notoart (internationale termer for hybridtaksa)
Antonymer
- Til hybrid/krydsning: renavlet, renracet, renlinjet
- Til historisk ‘uægte barn’: ægtefødt (historisk term)
- Til fornærmelsessansen: hæderlig person, flink fyr/ordentligt menneske (kontekstafhængigt, ikke faste antonymer)
Historisk udvikling
I middelalderen og langt op i nyere tid havde “ægtefødt/uægte” barn juridisk og social betydning i Europa. I moderne dansk ret er sådanne skel ophævet, og begrebet bastard i betydningen “uægte barn” er bortfaldet som juridisk kategori og opfattes som stigmatiserende. Samtidig har naturvidenskabelig brug om hybrider bestået og er den mest neutrale og produktive betydning i dag.
Relaterede oplysninger
- Sammensætninger: Ordet forekommer som forled i artsnavne og beskrivelser, fx “bastard-” + planteslægt, når en hybrid omtales i populærnavn.
- Sprogkultur: I nogle sprog (fx engelsk og fransk) er bastard en stærk fornærmelse; på dansk forstås det også som groft i denne brug.
- Konnotationer: I ikke-faglig sammenhæng kan ordet let opfattes negativt; vælg derfor hybrid eller krydsning hvor det er muligt.
Kort at huske
- Neutralt i faglig forstand: en biologisk hybrid/krydsning.
- Grov fornærmelse om personer: bør undgås.
- Historisk betydning om “uægte barn”: forældet og stødende i nutiden.