Bauhaus betydning

bauhaus betegner først og fremmest den tyske kunst-, design- og arkitekturskole og den tilhørende modernistiske bevægelse (1919–1933), kendt for funktionalisme, enkel geometri og tæt kobling mellem kunst, håndværk og industri. Ordet bruges i dag både som egennavn (Bauhaus-skolen) og som stilangivelse/adjektiv (bauhaus-inspireret design).

Betydning og brug

Bauhaus (ofte skrevet med stort som egennavn) refererer til:

• Skolen og bevægelsen: Staatliches Bauhaus, grundlagt af Walter Gropius; en banebrydende skole for arkitektur, kunst og design med base i Weimar, Dessau og kortvarigt Berlin.
• Stilen: En modernistisk æstetik kendetegnet ved funktionalitet, reduktion af ornamentik, geometriske former, standardisering og industrielle materialer.
• Afledt brug: Som stilbetegnelse i sammensætninger og adjektiver, fx “bauhaus-inspireret”, “Bauhaus-bygning”, “Bauhaus-møbel”.

Etymologi og udtale

Ordet kommer af tysk Bau (byggeri) + Haus (hus). Skolens officielle navn var Staatliches Bauhaus. På tysk udtales det cirka [ˈbaʊ̯haʊ̯s]. På dansk udtales det typisk i samme retning, ofte med tryk på første stavelse: “BAU-haus”.

Som egennavn skrives det normalt Bauhaus med stort. Som afledt adjektiv og i sammensætninger kan man se små bogstaver og bindestreg: “bauhaus-inspireret”, “Bauhaus-bygning”.

Historisk udvikling og nøglepersoner

Bauhaus blev grundlagt i 1919 i Weimar af Walter Gropius med visionen om at forene kunst og håndværk i tjeneste for det moderne samfund. Skolen flyttede i 1925 til Dessau, hvor den opførte sin ikoniske skolebygning. I 1932 flyttede den til Berlin og lukkede i 1933 under politisk pres.

Ledende rektorer: Walter Gropius (1919–1928), Hannes Meyer (1928–1930), Ludwig Mies van der Rohe (1930–1933).

Vigtige undervisere og formgivere omfatter bl.a. Paul Klee, Wassily Kandinsky, Johannes Itten, László Moholy-Nagy, Josef Albers, Marcel Breuer, Gunta Stölzl, Marianne Brandt og Herbert Bayer.

Grundprincipper og æstetik

• Form følger funktion: Æstetik udspringer af brug og formål.
• Materialernes ærlighed: Synliggørelse af konstruktion, brug af stål, glas, beton, træ uden overflødig pynt.
• Geometri og enkelhed: Rette linjer, cirkler, trekanter, modulære proportioner.
• Standardisering: Design til industrielt fremstillede, rationelle produkter og byggesystemer.
• Tværfaglighed: Integration af arkitektur, møbeldesign, grafik, tekstil, scenekunst og typografi.
• Farveteori og perception: Systematiske studier af farver, kontrast og visuel balance.

Typiske eksempler og kendte værker

• Arkitektur: Bauhaus-bygningen i Dessau og Masters’ Houses (atelierboliger) med flade tage, båndvinduer og åbne planløsninger.
• Møbler: Marcel Breuers rørstålstole (fx “Wassily Chair” og “Cesca”), lette, modulære og egnet til masseproduktion.
• Produktdesign: Marianne Brandts metalarbejder (lamper, tekander), Wagenfeld-lamper, der kombinerer glas og metal i enkle former.
• Grafik/typografi: Herbert Bayers eksperimenter med geometriske, lavere-grafemer og funktionsorienteret layout.

Bauhaus i Danmark og Norden

Bauhaus’ funktionalistiske idealer fik stor resonans i Skandinavien. I Danmark ses paralleller og påvirkninger i 1930’ernes funkis og i skandinavisk modernisme. Navne som Kaare Klint og senere Arne Jacobsen og Mogens Lassen delte fokus på funktion, proportionering, materialernes kvalitet og industriel tænken. Bauhaus’ idé om helhedsdesign (arkitektur, interiør, møbler, grafisk identitet) blev også en vigtig del af dansk designkultur.

Relaterede begreber og afgrænsninger

• International Style: Global arkitekturstrømning i 1920’erne–30’erne; Bauhaus regnes ofte som kernen i denne retning.
• De Stijl (Holland): Slægtskab i brug af geometri og primærfarver, men med egen teori (fx Mondrian).
• Arts and Crafts: Forgængerbevægelse; håndværksværdier som Bauhaus kombinerede med industri.
• Neue Sachlichkeit (Ny Saglighed): Samtidig tysk strømning for nøgternhed og funktion.
• Konstruktivisme (Rusland): Teknologi- og industriinspireret formsprog, ideologisk beslægtet i visse aspekter.

Brug i sproget: grammatik, stavning og afledning

• Stor/lille begyndelsesbogstav: Egennavn skrives “Bauhaus”. Afledte adjektiver kan skrives “bauhaus-inspireret”.
• Sammensætninger: Almindeligt med bindestreg i danske forbindelser: “Bauhaus-skolen”, “Bauhaus-bygning”, “bauhaus-agtig”.
• Ordklasse: Substantiv (egennavn) og adjektivisk brug (“et meget bauhaus udtryk” forekommer, men “bauhaus-inspireret” er mere almindeligt).

Eksempler på brug

• “Museet viser en stor samling af Bauhaus-møbler fra 1920’erne.”
• “Bygningen er bauhaus-inspireret med fladt tag og båndvinduer.”
• “Hun skrev speciale om Bauhaus-skolens typografi.”
• “Køkkenet har et bauhausagtigt præg: stål, glas og rene linjer.”
• “Plakaten bruger bauhaus farvekontraster og geometriske former.”
• “Designeren trækker på Bauhaus’ idé om standardiserede moduler.”
• “Han samlede på lamper i Bauhaus-stil.”

Synonymer og nærliggende ord

Bauhaus har ikke fulde synonymer, men følgende ord ligger tæt på som stilbeskrivelse:

• funktionalistisk, modernistisk, nøgtern, stram, geometrisk, industripræget, rationalistisk.

Antonymer og kontraster

• ornamental, dekoreret, historicerende, barok, eklektisk, romantisk, postmoderne (som stilreaktion).

Typografi og skrifter forbundet med Bauhaus

Bauhaus-miljøet udviklede eksperimentel typografi med fokus på læsbarhed og funktion. Herbert Bayer arbejdede med en geometrisk, ofte minuskelløsning. Eksterne skrifter såsom Futura (Paul Renner, ikke Bauhaus-lærer, men åndsbeslægtet) forbindes ofte med perioden. Senere kom kommercielle skrifter inspireret af Bauhaus’ former.

Ofte forvekslet med

• BAUHAUS (byggemarkedskæde): En kommerciel detailkæde grundlagt i Tyskland i 1960’erne; navnet er inspireret af bygge- og gør-det-selv-området, men kæden er ikke identisk med den historiske skole.

Tidslinje (udvalgte år)

År	Begivenhed
1919	Grundlæggelse i Weimar af Walter Gropius.
1925	Flytning til Dessau; opførelsen af den ikoniske skolebygning.
1928	Hannes Meyer bliver rektor; stærkere fokus på socialt boligbyggeri.
1930	Mies van der Rohe overtager ledelsen.
1932	Flytning til Berlin pga. politisk pres.
1933	Lukning; mange lærere og elever emigrerer og spreder idéerne internationalt.
1937	“New Bauhaus” grundlægges i Chicago (Moholy-Nagy); senere Institute of Design.

Brugsnoter og praktiske råd

• Brug Bauhaus om skolen/bevægelsen; brug bauhaus-inspireret eller Bauhaus-stil om æstetikken.
• Ved sammensætninger er bindestreg ofte mest læsbar: “Bauhaus-bord”, “Bauhaus-skolen”.
• Undgå at forveksle den historiske skole med byggemarkedskæden.

Se også

• Funktionalisme
• International Style
• De Stijl
• Skandinavisk modernisme
• Walter Gropius
• Mies van der Rohe