Bebrejde betydning

Bebrejde betyder at tillægge nogen skyld eller ansvar for noget uheldigt, forkert eller skuffende; at klandre eller rette en moralsk kritik mod en person (eller sig selv) for en handling, undladelse eller beslutning.

Betydning og nuancer

At bebrejde er et transitivt verbum, der udtrykker en vurdering af skyld og ansvar. Det bruges oftest om:

• Mennesker: “Hun bebrejder ham løftet, han ikke holdt.”
• Sig selv (refleksivt): “Han bebrejder sig selv ulykken.”
• Institutioner eller grupper: “Vælgerne bebrejder regeringen den manglende handling.”

Nuancemæssigt ligger bebrejde mellem kritisere og anklage:

- Kritisere kan være mere generelt og mindre moralsk.

- Anklage kan være stærkere og/eller juridisk ladet.

- Bebrejde peger på skyld/ansvar i en personlig eller etisk forstand, ofte uden formel konsekvens.

Stilistisk virker bebrejde neutral til let formel og bruges hyppigt i offentlig debat, journalistik og hverdagsdansk (“Ingen kan bebrejde dig noget”).

Grammatik, bøjning og konstruktioner

Bøjning (regelmæssigt verbum):

Infinitiv	Præsens	Præteritum	Perfektum participium	Imperativ	Passiv
at bebrejde	bebrejder	bebrejdede	har bebrejdet	(bebrejd!)	bebrejdes / bebrejdedes

Valens og mønstre (standard og udbredte varianter):

• bebrejde + nogen + noget (standard): “Jeg bebrejder dig forsinkelsen.”
• bebrejde + nogen + for + noget/at-sætning (meget udbredt i moderne sprog): “Hun bebrejder ham for at komme for sent.”
• bebrejde + sig (selv) + noget (refleksivt): “Han bebrejder sig selv fejlen.”
• bebrejde + nogen, at + ledsætning: “De bebrejdede hende, at hun ikke informerede i tide.”

Negation og høflighed: Formlen “Ingen kan bebrejde dig (for) at …” bruges ofte for at fritage nogen for skyld.

Udtale: /beˈbʁɑjðə/ (tryk på -brej-).

Etymologi og beslægtede ord

Bebrejde er dannet med forstavelsen be- og stammen -brejd-, som også kendes fra bebrejdelse. Dannelsestypen be- + rod er udbredt i dansk og sandsynligvis påvirket af nedertysk afledningsmønster. Ordet er belagt i moderne dansk fra nyere tid og har nære paralleller i norsk bebreide. Semantisk knytter det an til feltet “skyld/klander”.

Eksempler på brug

• “Jeg bebrejder ikke lægerne noget; de gjorde, hvad de kunne.”
• “Hun bebrejdede ham hans tavshed under mødet.”
• “De bebrejder kommunen den langsomme sagsbehandling.”
• “Han bebrejder sig selv, at han ikke sagde fra.”
• “Man kan næppe bebrejde spillerne indsatsen.”
• “Det er urimeligt at bebrejde børnene den beslutning.”
• “Naboerne bebrejder entreprenøren de mange forsinkelser.”
• “Hun blev mødt af bebrejdende blikke.”
• “Ingen kan bebrejde dig for at have forsøgt.”
• “Han bebrejdede ledelsen, at informationen kom for sent.”
• “Efter ulykken var han fuld af selvbebrejdelse.”
• “De bebrejdede ikke vejret, men forberedelserne.”

Kollokationer og faste vendinger

• skarp/mild bebrejdelse
• bebrejdende blik/tone
• fyldt med selvbebrejdelse
• fritaget for bebrejdelser
• ingen kan bebrejde X (noget/for at …)
• at rette bebrejdelser mod nogen

Synonymer og nærstående udtryk

• klandre – meget nær betydning; ofte lidt mere formelt/litterært.
• dadle – formelt/ældre; moralsk kritik.
• give skylden (for) – dagligdags, mere direkte om skyldplacering.
• bebrejde sig (selv) – svarer til angre/”be at fault oneself”.
• kritisere – bredere, ikke nødvendigvis om skyld.
• anklage – stærkere, kan være juridisk.
• bebrejdelse (sb.) – en ytring/holdning, der udtrykker bebrejdning.
• bebrejdende (adj./adv.) – i en tone, der udtrykker bebrejdelse.

Antonymer og modudtryk

• frikende – formelt, fritage for skyld.
• fritage for skyld – neutral sagsprosa.
• undskylde – undlade at bebrejde; give dispensation.
• tilgive – ophæve bebrejdelse moralsk/personligt.
• rose – positiv vurdering (modsætning i vurderingsaksen).

Historisk og stilistisk udvikling

I ældre og mere formelt sprog forekom bebrejde ofte sammen med klander og dadel. I moderne dansk bruges ordet bredt i både presse og hverdag, ofte i faste vendinger som “Man kan ikke bebrejde …”. Konstruktionen bebrejde nogen for (at) … er meget udbredt i nutiden, mens den traditionelle norm er bebrejde nogen noget. Desuden har nyere diskurser (fx i arbejdsmiljø og sundhedsvæsen) introduceret termer som bebrejdelsesfri eller no-blame-kultur.

Pragmatik og brugstips

• Brug bebrejde når fokus er på skyld og ansvar, ikke blot utilfredshed.
• Refleksivt (bebrejder sig selv) signalerer skyldfølelse/anger.
• Neutraliserende og diplomatiske formuleringer: “Jeg ønsker ikke at bebrejde nogen, men …”
• I sensitive sammenhænge kan alternativer som pege på, påpege eller udtrykke bekymring virke mindre anklagende.

Relaterede ord og afledninger

• bebrejdelse (sb., en/–n): “Hans ord var uden bebrejdelser.”
• selvbebrejdelse (sb.): “Langvarig selvbebrejdelse kan være belastende.”
• bebrejdende (adj./adv.): “Et bebrejdende blik.”
• bebrejdelsesfri (adj.): “En bebrejdelsesfri kultur.”

Oversættelser og ækvivalenter

• Engelsk: to blame, to reproach, to fault
• Tysk: vorwerfen, tadeln (kontekstafhængigt)
• Norsk: bebreide
• Svensk: nærmeste funktionelle ækvivalent er förebrå

Retskrivning og små faldgruber

• Stavning: bebrejde (ikke “bebrejte”).
• Standardkonstruktion: bebrejde nogen noget; den udbredte variant bebrejde nogen for (at) … ses ofte i nutidigt dansk.
• Pas på styrken: bebrejde kan opleves mere anklagende end kritisere.