Begær betydning

Kernebetydning: Intens, målrettet lyst eller tilskyndelse til at opnå, besidde eller opleve noget.

• Generelt: En stærk tilskyndelse eller stræben (fx begær efter viden, frihed, retfærdighed).
• Seksuelt: Lyst og tiltrækning mod en anden person (seksuelt begær).
• Materielt/ambitiøst: Ønske om magt, status eller økonomisk gevinst (magtbegær, vindingsbegær).
• Normativt/etisk: Bruges ofte i vurderende sammenhænge, positivt som “drivkraft”, negativt som “forblændet af begær”.

Begær adskiller sig fra almindelig “lyst” ved sin intensitet og målrettethed; det indebærer ofte en dimension af stræben og prioritering over tid.

Dansk begær hænger sammen med verbet begære “at ønske stærkt, attrå” og er beslægtet med tysk Begehren og Begierde. Via nedertysk og højtysk rækker ordet tilbage til oldhøjtysk bigēran “attrå, begære”, relateret til stammen bag tysk gieren. Skandinaviske paralleller ses i norsk begjær og svensk begär.

• Beslægtede danske former: begære (vb.), begærlig (adj.), begærlighed (sb.), begærfuld (adj., mere poetisk/æld­re).
• Ikke at forveksle med: begæring (sb.) = “ansøgning/forlangende” i juridisk/administrativt sprog (“efter begæring”).

• Ordklasse: Substantiv, intetkøn.
• Form: ubestemt “begær”, bestemt “begæret”; normalt utælleligt (ingen flertalsform i almindelig brug).
• Udtale (IPA): [beˈgɛːɐ̯]. Tryk på anden stavelse.
• Typiske konstruktioner: “begær efter + substantiv” (begær efter viden), “styret af begær”, “give efter for begæret”, “tøjle sit begær”.

• Intensitetsmarkører: brændende begær, stærkt/uimodståeligt begær, altopslugende begær.
• Værdi- og moralvendinger: blindt begær, forblændet af begær, tøjle sit begær, overvinde sit begær.
• Område: seksuelt begær, magtbegær, vindingsbegær, begær efter hævn, begær efter anerkendelse, begær efter viden.
• Verber: nære/vække/kanalisere/give efter for/undertrykke begær.

• Hun følte et stærkt begær efter at rejse ud i verden.
• Romanens hovedperson er drevet af et umætteligt magtbegær.
• De to mødtes i et øjeblik af gensidigt, uventet begær.
• Hans begær efter retfærdighed fik ham til at anke dommen.
• Reklamen appellerer bevidst til forbrugernes begær.
• Han forsøgte at tøjle sit begær og tænke langsigtet.
• Videnskabens historie er fuld af begær efter at forstå naturen.
• Begær kan være en kraftfuld drivkraft, men også føre til blindhed.
• Hun gav efter for begæret og skrev beskeden midt om natten.
• Mordet blev ifølge anklageren begået af hævn og vindingsbegær.
• Digteren skildrer et brændende begær, der aldrig bliver opfyldt.
• I ungdommen havde han et udtalt begær efter eventyr.
• Der er forskel på at have lyst og at være opslugt af begær.
• Han næredes af et stille begær efter anerkendelse.
• Hun mærkede, hvordan begæret fortog sig og blev til ømhed.

• Neutrale/nære: lyst, længsel, trang, attrå, drivkraft.
• Seksuelle: lyst, erotik, kådhed (fam.), libido (fagterm).
• Ambitions-/materielle: grådighed, vindingslyst, begærlighed, magthunger/-tørst.
• Nuanceskel:

  • Lyst kan være let og forbigående; begær er stærkere og mere målrettet.
  • Længsel kan rumme afstand og melankoli; begær er mere rettet mod tilegnelse/opfyldelse.
  • Grådighed er normativt negativt, især om materielle goder; begær er bredere og kan være neutralt eller positivt.

• Ligegyldighed, uinteresse, afholdenhed, mådehold, askese, apati, modvilje, frastødelse, afsky.

• Religiøst (kristendom): Det 10. bud: “Du må ikke begære din næstes hus … hustru …” Begær forstås som moralsk fare, der bør tøjles.
• Filosofi (antik/stoicisme): Begær ses som passion, der skal underordnes fornuften.
• Buddhisme: Begær (ofte oversættelse af tanhā) betragtes som en grundlæggende årsag til lidelse.
• Renaissance/romantik: Begær idealiseres også som skabende kraft i kunst og kærlighed.
• Modernitet/forbrugskultur: Begær anskues som motor for økonomi og reklame; samtidig kritiseres “begærets økonomi” for at skabe utilfredshed.
• Psykoanalyse: Hos Freud knyttes begær til libido og fortrængning; hos senere tænkere også til mangel og symbolik.

• Motivationsteori: Begær fungerer som drivkraft (målrettet adfærd, belønning/forventning).
• “Wanting” vs. “Liking”: Skelnen mellem at ville have (begær) og at kunne lide (velbehag); begær kan bestå uden tilsvarende nydelse.
• Selvkontrol/etik: Tøjling og regulering af begær ses som del af dydsetik og selvledelse.

• Begære (vb.): “at begære noget/nogen” (fx at begære skilsmisse i juridisk sprog; at begære en person i dagligsprog).
• Begæring (sb.): Juridisk/administrativ “ansøgning”, fx “efter begæring fremsendes materialet”. Ikke betydningen “desire”.
• Begærlig/begærlighed: Ofte negativt om grådig stræben; kan også betyde ivrig (begærlig efter viden).

• Vælg begær når du vil betone intensitet og målrettethed; vælg lyst for mere afdæmpet nuance.
• I formel skrift: undgå forveksling med begæring (administrativt ord).
• Vær opmærksom på værdiladningen i sammensætninger som magtbegær og vindingsbegær.

• Lyst
• Længsel
• Attrå
• Libido
• Grådighed
• Mådehold
• Askese