Begæret betydning

Ordet begæret betegner i sin kerne en stærk tiltrækning eller trang mod noget – fysisk, følelsesmæssigt eller abstrakt – der opleves som eftertragtelsesværdigt. På dansk bruges formen både som bestemt form ental af substantivet begær (“det stærke begær”) og som kort tillægsform af verbet at begære i juridisk og formel sprogbrug (“det begærede beløb”).

Betydning og definition

1) Substantivisk betydning
Som bestemt form ental af begær henviser begæret til den konkrete, identificerede eller allerede omtalte lyst, drift eller trang, der driver et menneske til at søge tilfredsstillelse.

2) Verbal/particielform
I juridisk, administrativt og teknisk sprog optræder begæret som kort tillægsform af at begære, hvor det betyder “det anmodede, det krævede eller det ønskede”. Eksempel: “Sagsøgeren blev tilkendt det begærede erstatningsbeløb.”

Etymologi

Begær kommer af det middelnedertyske begære, der stammer fra germansk *gaiz- (trang, lyst) og er beslægtet med nederlandsk begeerte og tysk Begehren. Præfikset be- forstærker handlingen, mens roden gære oprindeligt betyder “at længes” eller “at være ivrig efter”.

Grammatisk status

• Substantiv: et begær (ubestemt), begæret (bestemt), begær (flertal), begærene (bestemt flertal).
• Verbum: at begære – begærer – begærede – har begæret. Kort tillægsform (begæret) bruges attributivt: “det begærede”.

Eksempler på brug

Nedenfor illustreres ordets nuancer:

1. “Han kunne ikke modstå begæret efter eventyr.”
2. “Begæret mellem dem var intenst, men skrøbeligt.”
3. “Domstolen tilkendte hende det begærede beløb.”
4. “Romanens plot drives frem af hovedpersonens begær efter magt.”
5. “For at dække det begærede areal udarbejdede kommunen en ny lokalplan.”
6. “Begæret efter viden har drevet forskere gennem århundreder.”

Synonymer og beslægtede termer

Antonymer

• ligegyldighed
• afsky
• modvilje
• frastødelse
• askese (ved bevidst afkald på begær)

Historisk udvikling og brug

I middelalderens religiøse tekster betegnede begæret ofte syndigt kødsligt begær, mens renæssancen og oplysningstiden udvidede betydningen til intellektuel trang. I moderne filosofi (f.eks. Freud, Lacan, Deleuze & Guattari) diskuteres begær som fundamental drivkraft, ikke blot seksuelt men også økonomisk og kulturelt.

Begæret i forskellige fagområder

• Psykologi: Driftsbegrebet (Freud) og menneskelig motivation (Maslow).
• Filosofi: Aristoteles’ orexis, Spinozas conatus, Schopenhauers vilje.
• Religion: Buddhismen anser begær (tanhā) som kilde til lidelse; kristendommen taler om syndigt begær kontra retledning.
• Jura: Formaludtryk i stævninger, “det begærede” for det i sagen påståede.
• Litteratur: Central drivkraft i romantikken, naturalismen og moderne prosa.

Kulturelle og litterære referencer

Danske værker som Henrik Pontoppidans Lykke‐Per og Tove Ditlevsens digte kredser om begæret som positiv kraft og destruktiv længsel. Internationalt ses det i Tennessee Williams’ A Streetcar Named Desire (En sporvogn til begær).

Relaterede udtryk og faste vendinger

• “Kødets begær” – stærk seksuel lyst.
• “Begæret om aktindsigt” – formel anmodning i forvaltningen.
• “At være drevet af begær” – at lade sig styre af lyst.
• “Det begærede objekt” – filosofisk/psykoanalytisk term for målet for længslen.

Se også

• Lyst
• Drift
• Trang
• Motivation