Begavet betydning

Begavet er et adjektiv, der beskriver høj evne, talent eller intelligens. Det kan anvendes i bred forstand om generel klogskab, men ofte også om specifikke domæner:

• Generelt: “en begavet elev”, “en begavet forsker”.
• Domænespecifikt: “musikalsk begavet”, “sprogligt begavet”, “teknisk begavet”.
• Om værker/ydelser: “en begavet analyse”, “en begavet roman” (intelligent udtænkt eller fint udført).

Ordet kan antyde en medfødt eller naturlig disposition, men bruges også i dagligsprog om personer, der udviser en tydelig kapacitet - uanset om den primært er medfødt eller udviklet.

I forstærket form: højt begavet, særligt begavet, velbegavet. I nedtonet eller kritisk form: ikke synderligt begavet, ikke videre begavet.

Typiske konstruktioner:

• være begavet (til/på): “Hun er begavet på det sproglige område.”
• være begavet med: “Han er begavet med et skarpt blik for detaljer.”

Begavet er afledt af verbet begave (“udstyre med gaver/evner”), som går tilbage til tysk (begaben) og substantivet Gabe (“gave”). Betydningskernen er dermed “at være udstyret med (en gave/evne)”.

• Hun er usædvanligt begavet og springer ofte et klassetrin over.
• Han er særligt begavet inden for matematik.
• En begavet, men doven studerende kan klare sig langt på talent alene.
• Filmen er begavet fortalt og undgår klichéer.
• Det var en begavet løsning på et komplekst problem.
• Holdet er teknisk begavet, men mangler fysik.
• Hun er begavet med en sjælden kombination af disciplin og fantasi.
• Det er ikke en videre begavet idé (ironisk/nedladende).
• Den unge pianist er naturligt begavet, men arbejder også hårdt.
• Han fremstod som en begavet leder med strategisk overblik.
• En begavet analyse, der går bag om tallene.
• Hun er socialt begavet og læser rummet godt.
• De mest begavede elever har brug for ekstra udfordringer.

• Generel intelligens: intelligent, klog, skarp, kvik, kløgtig, snu (uformelt, kan være tvetydigt)
• Talent/evner: talentfuld, velbegavet, gudbenådet (højstil), anlæg for, lovende
• Ydelse/værk: velfunderet, indsigtfuld, reflekteret, sofistikeret
• Forstærkere: særligt/højt begavet, usædvanligt begavet, stærkt begavet

Velbegavet bruges ofte som en høflig eller let formel betegnelse for en person med god almen intelligens.

• ubegavet, dum, enfoldig (stærk negativ), tungnem
• talentløs, uopfindsom, middelmådig
• Om værker/idéer: ubegavet, flad, banal

I pædagogik og psykologisk praksis omtales “højt begavet” ofte om personer i den øverste del af evnefordelingen; nogle miljøer opererer fx med top 2-5% som praktisk tommelfingerregel. Begrebet dækker dog bredere end en enkelt testscore og omfatter typisk kreativitet, problemløsning og læringshastighed. I dansk skole- og uddannelseskontekst bruges også betegnelser som særligt begavet og talentfuld, ofte med fokus på differentieret undervisning og passende udfordringer.

• Begavet vs. dygtig: Begavet peger ofte på anlæg/potentiale; dygtig på opøvet færdighed gennem øvelse.
• Begavet vs. talentfuld: Næsten overlap; talentfuld bruges hyppigt om specifikke domæner (musik, sport).
• Begavet vs. intelligent: Intelligent knytter sig til kognitiv kapacitet; begavet kan være bredere og omfatte kreativitet/kunstnerisk sans.

• højt/særligt/velbegavet
• naturligt begavet; af natur begavet
• sprogligt/matematisk/musikalsk/teknisk/socialt begavet
• begavet med humor/overblik/empati
• en begavet idé/analyse/roman/kommentar
• ikke videre/synderligt begavet (ironi/understatement)

• begave (verbum): at udstyre med en gave/evne; sjældent i dagligsprog.
• begavelse (substantiv): talent/evne; også om personen (“hun er en begavelse”).
• begavethed (substantiv): det at være begavet; “begavethedsforskning”.
• ubegavet (negation), velbegavet (forstærkning).

Begavet er et overvejende neutralt til positivt ord, velegnet i både formelt og uformelt sprog. I negative eller ironiske vendinger (“ikke særlig begavet”) kan det være skarpt vurderende. Om værker bruges det som ros for intellektuel finesse eller originalitet.