Behov betydning

Behov beskriver en mangeltilstand eller et krav, der motiverer handling for at blive tilfredsstillet. Begrebet kan omfatte:

• Fysiologiske behov: mad, vand, søvn, varme.
• Psykologiske behov: tryghed, autonomi, mening, anerkendelse.
• Sociale behov: tilhørsforhold, nærhed, fællesskab.
• Praktiske/tekniske behov: ressourcer, udstyr, data, kompetencer.

Semantisk ligger ordet tæt på nødvendighed og krav, men bruges også i mildere betydning i daglig tale (nær ved ønske eller lyst) afhængigt af kontekst. Ofte forekommer det i konstruktionen have behov for + substantiv/at-infinitiv.

Behov stammer fra middelnedertysk behōf med betydningerne “fornødenhed, gavn, nytte”. Det er beslægtet med det danske verbum behøve og har slægtninge i bl.a. engelsk (behoof) og tysk (Befehl er ikke beslægtet; jf. i stedet tysk Behuf i juridisk stil). I dansk har ordet siden nytid udviklet sig fra at betegne noget nyttigt/gavnligt til bredt at dække både det strengt nødvendige og det, der “skal til” for at opnå et mål.

• Ordklasse: substantiv (fællesbetegnelse), intetkøn.
• Udtale: behóv (tryk på sidste stavelse).
• Bøjning: et behov - behovet - behov - behovene.
• Valens/konstruktion: “have behov for + substantiv/at + infinitiv” (fx “have behov for ro”, “behov for at sove”).
• Afledninger (forled): behovs- (fx behovsanalyse, behovsprøvet).

• Verber: have/udtrykke/afdække/identificere/dække/opfylde/tilgodese/afklare/vurdere/prioritere/begrunde/indfri behov.
• Adjektiver: akut, basalt, grundlæggende, presserende, specifikt, særligt, stigende, uerkendt, latent, reelt, oplevet, falsk, skabt, udækket, dækket.
• Faste udtryk: “efter behov”, “når behovet opstår”, “dække et behov”, “tilpasse efter behov”, “behov og ressourcer”.
• Fejl at undgå: “behov af” (ubrugeligt) i stedet for korrekt “behov for”.

Behov adskiller sig fra nært beslægtede ord ved styrke og formål:

• Overflod (mangel ophævet; rigelige ressourcer).
• Mæthed (behov tilfredsstillet, især fysiologisk).
• Tilfredsstillelse (opfyldelse af behov).
• Uafhængighed/selvtilstrækkelighed (intet aktuelt behov for hjælp/ressourcer).
• Overflødighed/unødvendighed (noget der ikke behøves).

• Hun har et stort behov for ro, når hun arbejder.
• Der er akut behov for bloddonorer efter ulykken.
• Børn har behov for tryghed og forudsigelighed.
• Virksomheden kortlagde kundernes behov før produktlanceringen.
• Jeg har behov for at tale med nogen om det her.
• Planen dækker både nuværende og fremtidige behov.
• Vi opfylder lovens behov for dokumentation gennem månedlige rapporter.
• Hendes sociale behov bliver ikke rigtigt mødt i den nuværende situation.
• Efter stormen var der stort behov for nødhjælp.
• Bevilling gives kun efter en konkret vurdering af borgerens behov.
• Projektet er behovsdrevet og tager afsæt i brugernes input.
• Der er ikke behov for yderligere tests på nuværende tidspunkt.
• Teamet identificerede et skjult behov i markedet.
• Uddannelsen er tilrettelagt efter de studerendes forskellige behov.
• Han forvekslede sine ønsker med reelle behov.
• Produktet adresserer et meget specifikt behov i sundhedssektoren.
• Hvis behovet opstår, kan vi skalere systemet horisontalt.
• Politikken er behovsbestemt og fleksibel “efter behov”.

I dansk brug træder ordet tidligt frem i administrative og økonomiske sammenhænge om “fornødenheder” og praktiske krav. Senere udvides betydningen til psykologi og pædagogik, hvor behov ses som drivkraft for motivation og læring. I velfærdsstatens sprogbrug etableres udtryk som behovsprøvet (ydelser, der tilkendes efter dokumenteret behov).

Inden for psykologien anvendes behovsbegrebet til at forklare menneskelig motivation; en kendt ramme er hierarkiske behovsniveauer (fx fysiologiske, sikkerhed, sociale, påskønnelse, selvrealisering). I kritiske samfundsteorier skelnes der ofte mellem reelle og skabte/falske behov, især i diskussioner om forbrug og reklame.

Økonomi/marketing: “Behov” (subjektivt/psykologisk) adskilles fra “efterspørgsel” (betalingsvillig efterspørgsel). Markedsføring søger at identificere eksisterende behov eller skabe opmærksomhed om dem.

Social- og sundhedsområdet: Behovsvurdering afgør indsatser og ydelser. Begreber som behovsdækning, behovsprofil og behovsprøvet er centrale.

Projektledelse/IT: Behovsanalyse og behovsafdækning danner grundlag for kravspecifikationer. Man skelner ofte mellem need-to-have og nice-to-have.

Planlægning/infrastruktur: Kapacitetsberegning efter behov, “trafikale behov”, “boligbehov”.

• behovsafdækning: systematisk kortlægning af behov.
• behovsanalyse: analytisk vurdering af art, omfang og prioritet.
• behovsbaseret/behovsorienteret: tilgang hvor beslutninger styres af identificerede behov.
• behovsbestemt/behovsstyret: om fordeling/planlægning efter behov.
• behovsdrevet: udvikling initieret af konkrete behov.
• behovsprøvet: ydelse/adgang gives efter dokumenteret behov.
• behovsdækning: i hvilken grad behov er opfyldt.
• behovsmætning: niveau hvor yderligere tilbud ikke øger tilfredsstillelse.

• Neutral og bredt anvendelig i både formelt og uformelt sprog.
• Kan instruere prioritering: “Behov før ønsker.”
• I teknisk sprogbrug kan “behov” være tæt på “krav” (requirements).

• Forveksling af behov og ønske: et ønske er ikke nødvendigvis et behov.
• Forkert præposition: korrekt er “behov for”, ikke “behov af/til”.
• Overgeneralisering: “markedet har behov” er uklart uden segment og evidens.

• behøve: verbum, at have behov for noget.
• nødvendighed: det uundværlige.
• krav: normativt/kontraktsligt påbud.
• ønske: positiv præference, ofte svagere end behov.
• efterspørgsel: markedets købsvillighed.
• motivation: psykologisk drivkraft, ofte udløst af behov.