Bekvem betydning
Bekvem betyder overordnet set “praktisk, passende eller hensigtsmæssig” - noget der falder til rette og gør forhold eller handlinger lettere
Ordet kan både handle om bekvemmelighed (convenience) og om fysisk komfort.
Betydning og nuancer
Bekvem bruges om forhold, løsninger, tidspunkter, afstande, genstande m.m., når de er passende eller gør det let for nogen. Ordet har to hovednuancer:
- Praktisk/hensigtsmæssig: “En bekvem løsning”, “et bekvemt tidspunkt”, “i bekvem afstand”.
- Komfortabel/fysisk behagelig: “en bekvem stol”, “at sidde bekvemt”.
Derudover bruges bekvem også i en mere vurderende, ofte let kritisk betydning: “en bekvem undskyldning” eller “en bekvem forklaring” kan antyde, at noget er letkøbt eller tilpasset af afsenderens egen fordel.
Registrering og stil: I moderne hverdagssprog opleves bekvem som en anelse formelt eller litterært; mange vil oftere sige praktisk, belejlig eller komfortabel afhængigt af konteksten.
Udtale og bøjning
Udtale: [beˈkvɛm] (stavelsesdeling: be-kvem).
| Kategori | Form | Eksempel |
|---|---|---|
| Positiv (fælleskøn) | bekvem | en bekvem løsning |
| Positiv (intetkøn/biord) | bekvemt | et bekvemt tidspunkt; det falder bekvemt |
| Bestemt/flertal | bekvemme | den bekvemme stol; bekvemme muligheder |
| Komp./superlativ | bekvemmere / bekvemmest | en bekvemmere adgang; den bekvemmest løsning |
| Alternativ gradbøjning | mere/mest bekvem | mere bekvem løsning; mest bekvem placering |
| Negation | ubekvem, ubekvemt, ubekvemme | en ubekvem sandhed; at sidde ubekvemt |
Etymologi
Bekvem er et låneord fra nedertysk/tysk (bequem), sandsynligvis indlånt i senmiddelalderlig/nyere tid. Det er beslægtet med svensk bekväm og norsk bekvem. Den underliggende germanske rod knyttes ofte til betydningen “at komme (nogen) tilpas”, altså noget der “falder én godt i møde”.
Brug og eksempler
- Vi fandt en bekvem løsning, som alle kunne acceptere.
- Mødet er flyttet til et bekvemt tidspunkt i næste uge.
- Lejligheden ligger i bekvem afstand fra stationen.
- De valgte den bekvemme vej frem for den mest retfærdige.
- Det var en bekvem undskyldning, men den holdt ikke.
- Hun sad bekvemt i den brede lænestol.
- Appen giver bekvem adgang til dine dokumenter.
- En bekvem størrelse, der passer i lommen.
- Det var ikke bekvemt at tage emnet op foran alle.
- Et bekvemt flertal i parlamentet sikrer ro omkring reformen.
- Han gjorde det bekvemt for sig selv og sprang kilderne over.
- Det er ubekvemt at sidde på de hårde bænke i længere tid.
Typiske kollokationer
- bekvem/ubekvem sandhed
- bekvem undskyldning/forklaring
- bekvemt tidspunkt/leje/format
- bekvem afstand/placering/adgang
- bekvem løsning/genvej
- gøre det bekvemt for sig (selv)
- sidde/ligge/bo bekvemt
Synonymer og nærliggende ord
- Synonymer (praktisk nuance): praktisk, hensigtsmæssig, belejlig, passende, formålstjenlig, handy.
- Synonymer (komfort-nuance): komfortabel, behagelig.
- Nærstående udtryk: let, nem, smidig (om processer), brugervenlig.
Antonymer
- ubekvem, ubelejlig, upraktisk, uhensigtsmæssig, ubehagelig
Semantisk afgrænsning
- bekvem vs. praktisk/hensigtsmæssig: ofte overlappende; bekvem kan have en tone af “let for mig” eller “tilpas” i situationen.
- bekvem vs. belejlig: belejlig knytter sig især til tid/lejlighed; bekvem favner både tid, sted, genstand og komfort.
- bekvem vs. komfortabel: komfortabel handler normalt om fysisk velbehag; bekvem kan være både praktisk og komfortabel.
Historisk udvikling og brug
I ældre og mere formelt præget sprog var bekvem udbredt i betydninger som “tilpas” og “egnet”. I dag er ordet stadig almindeligt, men i dagligdags tale erstattes det ofte af mere specifikke alternativer (praktisk, belejlig, komfortabel). Den evaluative brug - “en bekvem forklaring” - er fortsat produktiv og signalerer nytte for afsenderen snarere end objektiv hensigtsmæssighed.
Relaterede ord og afledninger
- bekvemt (biord/intetkøn): “Det passede bekvemt ind i planen.”
- ubekvem: modsætning, både praktisk og komfortmæssigt.
- bekvemmelig (adj.) og bekvemmelighed (sb.): dækker “convenience”/“faciliteter” (fx bekvemmeligheder i en bolig) og danner mange sammensætninger: bekvemmelighedsløsning, bekvemmelighedsflag, ægteskab af bekvemmelighed.
Brugsbemærkninger
- Om personer: Man siger sjældent, at en person “er bekvem”; i stedet: bekvemt indrettet (om bolig), bekvem at håndtere (om genstand).
- Let kritisk tone: I politiske/retoriske sammenhænge signalerer “bekvem” ofte selvbetjening eller opportunisme: “en bekvem alliance”.
- Gradbøjning: Begge mønstre - bekvemmere/bekvemmest og mere/mest bekvem - er brugbare; vælg efter stil.
Korte eksempelpar (betydningskontrast)
- “En bekvem stol” (komfort) vs. “En bekvem løsning” (praktik/nytte).
- “Et bekvemt tidspunkt” (belejligt) vs. “En bekvem forklaring” (selvbetjenende).
- “I bekvem afstand” (passende nærhed) vs. “Ubekvemt tæt” (for tæt/ubehageligt).
Opsummering
Bekvem betegner noget, der er passende, praktisk eller komfortabelt - som falder tilpas i en given situation. Ordet spænder fra neutral beskrivelse af bekvemmelighed til en kritisk nuance om det, der mest tjener afsenderens interesser. Det er stilistisk let formelt, men præcist i betydning, når nuancen ønskes fremhævet.