Beruset betydning

Beruset betyder at være påvirket af alkohol – eller mere generelt et rusmiddel – i en grad, så sanser, dømmekraft og motorik er ændret. Ordet bruges også billedligt om en stærk, euforisk optagethed, som i at være “beruset af lykke”.

Betydning og anvendelse

Beruset er et adjektiv (og perfektum participium af verbet beruse) med disse hovedbetydninger:

• Konret/primær: Påvirket af alkohol (eller andre rusmidler) i en grad, der kan mærkes på adfærd, tale og koordination. Eksempler: “en beruset bilist”, “han var tydeligt beruset”.
• Udvidet/medicinsk-juridisk: Påvirket i målbar grad; ofte i formelle eller myndighedstekster: “spiritusberuset”, “påvirket/beruset i trafikken”.
• Overført/billedlig: Stærkt grebet, euforisk, henført: “beruset af succes”, “beruset af forelskelse”.

Ordet er stilistisk neutralt og egner sig til både formelt og uformelt sprog. I daglig tale forekommer dog ofte det mere hverdagslige fuld.

Grammatik og bøjning

• Ordklasse: Adjektiv (perfektum participium af beruse).
• Bøjning: Ubestemt fælleskøn: “en beruset mand”; ubestemt intetkøn: “et beruset menneske”; flertal: “berusede gæster”; bestemt form: “den berusede fører”, “de berusede tilskuere”.
• Komparation: “beruset – mere beruset – mest beruset” (bruges i praksis, især i talesprog: “han var mere beruset end de andre”).
• Verbumforbindelser: “at være/virke/synes beruset”, “at blive beruset”, “at beruse sig”.

Etymologi og udtale

Etymologi: Dannet til substantivet rus (‘drukkenskab, ekstase’) med præfikset be- og verbalendelsen -e i beruse. Formen er sandsynligvis påvirket af tysk berauschen (‘beruse’), jf. tysk Rausch (‘rus’). Dansk rus går tilbage til nordisk rús (‘drukkenskab, begejstring’).

Udtale: omtrent [be-ˈruː-səd]; tryk på anden stavelse: be-RU-set.

Kollokationer og faste vendinger

• let/tydeligt/kraftigt/stærkt beruset
• synligt beruset; mærkbart beruset
• spiritusberuset; spirituspåvirket (myndigheds-/fagsprog)
• køre i beruset tilstand; “en beruset fører/fodgænger”
• beruset af lykke/kærlighed/succes/magt (overført)
• erkende at være/at have været beruset
• afvise servering til berusede gæster (restauration)

Eksempler på brug

Bogstaveligt (alkohol/rusmidler):

• Han fremstod tydeligt beruset efter firmafesten.
• Politiet anholdt en beruset bilist på hovedvejen.
• Flere berusede tilskuere blev bortvist fra stadion.
• Hun var kun let beruset og gik tidligt hjem.
• Vidner beskrev ham som stærkt beruset og ude af stand til at gå lige.

Overført/billedligt:

• Publikum var beruset af begejstring efter den lange ovation.
• Han blev næsten beruset af den pludselige succes.
• Hun talte i et beruset øjeblik af kreativ inspiration.
• Magten kan gøre selv fornuftige mennesker berusede.
• Byen var beruset af forår med blomster overalt.

Synonymer og nært beslægtede udtryk

Udtryk	Register/nuance	Bemærkning
fuld	talesprog, neutralt	Meget brugt i daglig tale.
spirituspåvirket	formelt/juridisk	Typisk i myndighedstekster.
spiritusberuset	formelt	Angiver specifikt alkohol.
påvirket	neutralt/formelt	Kan være alkohol, stoffer eller medicin.
drukken	højtideligt/ældre	Litterært eller arkaisk præg.
snaldret	slang	Mild grad; uformelt.
plørefuld / spritstiv	slang	Høj grad af beruselse.
tipsy	låneord/ungdoms-/slang	Let beruset; engelskpåvirket.
henført, euforisk, betaget	stilistisk	Overført betydning (ikke alkohol).

Antonymer

• ædru (primær modpol)
• upåvirket, nøgtern (formelt/overført)
• klar i hovedet (talesprog)

Historisk udvikling og stil

Historisk har dansk haft flere betegnelser for påvirkning: det ældre drukken, det hverdagslige fuld og det mere formelle beruset. Siden 1900-tallet har beruset fået en relativt neutral status i skrift, mens myndighedssprog ofte foretrækker spirituspåvirket. Den overførte brug (“beruset af lykke”) har været produktiv i litteratur og journalistik og signalerer stærk følelsesmæssig intensitet.

Relaterede termer

• beruse (vb.): gøre (sig) beruset; “at beruse sig”.
• beruselse (sb.): tilstanden af at være beruset; også billedligt.
• rus (sb.): grundordet; både om alkoholrus og euforisk tilstand.
• rusmiddel: stof der fremkalder rus (alkohol, narkotika m.m.).
• spiritus: alkoholiske drikke med høj alkoholprocent; i jurasprog: alkohol generelt.

Sproglige råd og faldgruber

• Forveksling med “alkoholiseret”: alkoholiseret betegner som regel en person med alkoholafhængighed, ikke blot en midlertidig beruselse.
• Præpositioner: Man er typisk “beruset af” noget (af alkohol, af lykke), ikke “beruset på”.
• Gradangivelse: Forstærkere som let, temmelig, stærkt, kraftigt kombineres naturligt med beruset.
• Formelt vs. uformelt: Vælg beruset/spirituspåvirket i formel skrift; fuld og slangord passer bedst i uformel tale.

Se også

• fuld
• drukken
• ædru
• beruselse
• rus
• påvirket
• spirituspåvirket