Beskæftigelse betydning
Beskæftigelse betegner overordnet det at være optaget af en aktivitet
I snæver, samfundsøkonomisk forstand betyder det, at personer har arbejde (er i job/erhverv). I bredere dagligdags sprog bruges ordet også om enhver meningsfuld aktivitet eller tidsfordriv.
Betydning og hovedanvendelser
- 1) Arbejde/erhverv (økonomisk betydning) - at være ansat eller selvstændig og udføre lønnet arbejde. Fx “at være i beskæftigelse”, “fuld beskæftigelse”, “beskæftigelsesgrad”.
- 2) Aktivitet/tidsfordriv (almindelig betydning) - enhver aktivitet, der optager en person, også uden for arbejdsmarkedet. Fx “en kreativ beskæftigelse”, “pædagogisk beskæftigelse i dagtilbud”.
- 3) Administrativ/fagpolitisk betydning - bruges i sammenhæng med arbejdsmarkedspolitik, fx “beskæftigelsesindsats”, “beskæftigelsesreform”, “Beskæftigelsesministeriet”.
Etymologi og orddannelse
Ordet er dannet af verbet beskæftige + suffikset -else (der danner substantiver af verbale rødder). Verbet beskæftige er et lån fra nedertysk/tysk beschäftigen (“at beskæftige, optage, holde i gang”), der igen er beslægtet med tysk schaffen (“at skabe/udføre”). I dansk har beskæftigelse siden 1700-1800-tallet dækket både “arbejde” og “aktivitet”.
Grammatik og bøjning
- Køn: fælleskøn - en beskæftigelse
- Bestemt form: beskæftigelsen
- Flertal: beskæftigelser; bestemt flertal: beskæftigelserne
- Udtale (vejledende stavelser): be-skæf-ti-gel-se
- Relaterede former: beskæftige (verbum), beskæftiget (adjektiv), beskæftigelses- (forled i sammensætninger)
Kollokationer og faste udtryk
- Være i beskæftigelse (have arbejde)
- Komme i beskæftigelse, føre i beskæftigelse
- Fuld beskæftigelse, høj/lav beskæftigelse, beskæftigelsesgrad
- Beskæftigelsestal, beskæftigelsesfrekvens, beskæftigelsesniveau
- Beskæftigelsesindsats, beskæftigelsespolitik, Beskæftigelsesministeriet, beskæftigelsesreform
- Beskæftigelsestiltag, beskæftigelsesfradrag, beskæftigelsestilskud
- En meningsfuld beskæftigelse, pædagogisk beskæftigelse, kreativ beskæftigelse
- Beskæftige sig med (have som emne/interesse): “Hun beskæftiger sig med klimaøkonomi.”
Eksempler på brug
- Efter endt uddannelse kom han hurtigt i beskæftigelse som softwareudvikler.
- Regeringens mål er fuld beskæftigelse i løbet af planperioden.
- Kommunen styrker den aktive beskæftigelsesindsats for langtidsledige.
- Krisen førte til fald i beskæftigelsen i byggeriet.
- Hækling er en hyggelig beskæftigelse på mørke vinteraftener.
- Beboerne på plejehjemmet tilbydes daglig beskæftigelse med musik og let motion.
- Hun søgte en beskæftigelse, der forenede faglighed og formål.
- Der er høj beskæftigelse blandt nyuddannede ingeniører.
- Praktikforløbet skal føre de studerende i relevant beskæftigelse.
- Børn har brug for meningsfuld beskæftigelse i frikvartererne.
- Projektet skabte midlertidig beskæftigelse for 200 personer.
- Han er ikke i beskæftigelse for tiden, men tager kurser.
- Værkstedet tilbyder beskæftigelse til borgere i beskyttet miljø.
Synonymer, nærstående ord og nuancer
| Ord | Nuance/brug |
|---|---|
| Arbejde, job | Konkrete stillinger eller udført lønnet arbejde; mere personligt og hverdagsnært end “beskæftigelse”. |
| Erhverv | Fag/branche; kan også betyde levevej. |
| Sysselsættelse | Nært beslægtet; ofte anvendt i statistik om antal/andel i arbejde. Kan lyde mere teknisk/formelt. |
| Tidsfordriv | Neutral til uformel om aktivitet uden arbejdsaspekt; kan virke mindre seriøst end “beskæftigelse”. |
| Aktivitet | Meget bred betegnelse for enhver handling/indhold; ikke begrænset til arbejde. |
| Aktivering | Specifik for arbejdsmarkedstiltag; at bringe ledige i forløb med henblik på job. |
Antonymer og kontraster
- Ledighed, arbejdsløshed - fravær af arbejde på arbejdsmarkedet.
- Inaktivitet, passivitet - fravær af aktivitet generelt.
- Underbeskæftigelse - delvis udnyttelse af arbejdskraft (færre timer end ønsket).
Historisk udvikling og samfundsmæssig kontekst
I økonomisk sprog blev “beskæftigelse” centralt med industrialiseringen og senere i mellemkrigstiden, hvor målet om fuld beskæftigelse blev et kerneprincip i velfærds- og finanspolitik. I Danmark har begrebet siden 1900-tallet været tæt knyttet til arbejdsmarkedets parter, konjunkturpolitik og statistiske opgørelser over arbejdsstyrken. I 2001 fik det tidligere Arbejdsministerium navnet Beskæftigelsesministeriet, hvilket understreger begrebets politiske tyngde.
Relaterede begreber og afledte former
- Beskæftigelsesgrad/-frekvens - andel af befolkningen i beskæftigelse.
- Beskæftigelsesniveau/-tal - absolutte eller relative mål for beskæftigede.
- Beskæftigelsesfradrag - skatteelement knyttet til indkomst fra arbejde.
- Beskæftigelsesindsats - samlet betegnelse for offentlige tiltag på området.
- Beskæftigelsespolitik - politiske strategier for at øge/vedligeholde beskæftigelsen.
- Beskæftiget (adj.) - om person i arbejde; også “travl/optaget”: “Jeg er beskæftiget i dag.”
- Beskæftige sig med - at have som genstand for arbejde/interesse: “De beskæftiger sig med biotek.”
Brugsnoter og tips
- “I beskæftigelse” vs. “i arbejde”: Begge er korrekte; førstnævnte er mere formelt/teknisk, sidstnævnte mere hverdagsligt.
- “Beskæftigelse” vs. “sysselsættelse”: I mange statistikker bruges “sysselsættelse” synonymt, men “beskæftigelse” er bredere i dagligsprog.
- Pluralformen (beskæftigelser) bruges oftest i betydningen “aktiviteter” og sjældnere i den makroøkonomiske betydning.