Betaget betydning

• Som adjektiv (om en person): Følelsen af at være fascineret, henført eller dybt imponeret. Ofte i forbindelsen: betaget af (fx “betaget af musikken”).
• Som perfektum participium af verbet “betage”: “at betage” = at fascinere, fortrylle eller gribe stærkt. Fx “Koncerten betog publikum; alle var helt betaget”.
• Ældre/formelt (sjældnere): “at betage nogen noget” = at fratage eller berøve nogen noget (“betage nogen deres ret”). Denne betydning knytter sig til verbet og ses især i juridisk eller ældre sprog. Adjektivet “betaget” bruges næsten altid i den følelsesmæssige betydning.

Udtale: be-TA-get (hovedtryk på anden stavelse). I almindelig tale udtales -get blødt, omtrent som “-jət”.

• Dannet af: præfikset be- + tage (gammeldansk/norrøn “taka”, ‘tage’). Præfikset be- giver ofte en mere målrettet eller transitiv betydning (“ramme med handlingen”).
• Udvikling: Den ældre betydning “fratage” (fx “betage nogen deres ret”) ligger tæt på den konkrete idé om at “tage fra”. Den moderne, hyppigste betydning er semantisk overført: noget “tager” sindet, opmærksomheden eller følelsen - altså at gribe og fastholde nogen følelsesmæssigt eller æstetisk.

• Hun stod længe og så ud over fjorden, dybt betaget af lysets skiftende farver.
• Publikum var helt betaget, da solisten slog an de første toner.
• Jeg blev betaget af hans stille humor og eftertænksomme blik.
• Børnene sad betaget og lyttede til eventyret.
• Han var betaget over håndværkets præcision i den gamle bygning.
• De lod sig betage af byens natteliv og glemte tiden.
• Hun var ikke længere betaget af glamouren; det var arbejdsro, hun søgte.
• Turisterne var fuldstændig betaget af gejserens udbrud.
• Jeg kan stadig blive betaget af en velkomponeret sætning.
• Han blev straks betaget af ideen og kastede sig ud i projektet.
• De stod helt stille, betaget af stilheden efter stormen.
• Hun så ham med et betaget blik, da han trådte ind.

• dybt betaget (af)
• helt/fuldstændig betaget
• betaget af skønheden/udsigten/musikken/fortællingen/øjeblikket
• betaget over (ofte om en præstation, opfindsomhed, håndværk)
• lade sig betage (af)
• betaget blik, stå betaget, sidde betaget

• Tæt betydning: fascineret, bjergtaget, henført, fortryllet, grebet, tryllebundet, betaget, opslugt.
• Lidt svagere/andre nuancer: imponeret, begejstret, rørt, draget.
• Mere poetisk: henrykt, henført, bjergtaget.
• Relateret adjektiv: betagende (om det, der betager: “en betagende udsigt”).

• uimponeret, uanfægtet, ligeglad, indifferent
• forbeholden, skeptisk, kølig
• frastødt, uinteresseret

• betage (vb.): at fascinere, gribe; også ældre: at fratage.
• betagende (adj.): noget der virker stærkt fascinerende.
• betagelse/betagethed (sb.): tilstand af at være betaget (sjældnere i dagligsprog, men forståelige).
• bjergtage/bjergtaget: tæt synonym med lidt mere poetisk klang.

• Register: neutralt til let litterært. Almindeligt i omtale af natur, kunst, kultur, førstehåndsindtryk og forelskelsens tidlige faser.
• Nuance: “betaget” antyder en modtagende, stille, intens optagethed; mindre brusende end “henrykt”, mere følt end blot “imponeret”.
• Romantisk vs. ikke-romantisk: Kan være romantisk (“betaget af hende”), men også helt ikke-romantisk (“betaget af matematik”).

• I ældre og klassisk litteratur ses både “betage” i betydningen “fratage” og i den æstetiske betydning. I moderne sprog dominerer den æstetiske/affektive betydning.
• Ordet forekommer ofte i beskrivelser af naturoplevelser, kunstkritik, rejsebeskrivelser og kærlighedsscener.

• Præposition: Brug “betaget af” (eller “betaget over”). Konstruktioner som “betaget med” er ikke idiomatiske.
• Forveksling: Bland ikke “betaget” (fascineret) med den ældre juridiske brug af verbet “betage” = “fratage”. Konteksten afgør betydningen.
• Sammenligning: Der sammenlignes normalt perifrastisk: “mere/mest betaget” (ikke “betagere/betagest”).