Bevaringsværdi 6 betydning

Udtrykket “bevaringsværdi 6” bruges i dansk bygningsforvaltning om en bygning, der efter den officielle SAVE-klassifikation (Survey of Architectural Values in the Environment) er vurderet til en samlet bevaringsværdi på niveau 6 på en skala fra 1 til 9, hvor 1 er højest og 9 lavest. En score på 6 betegner således en bygning med moderat kulturhistorisk og arkitektonisk interesse, som ikke betragtes som intakt bevaringsværdig, men som stadig rummer dokumentations- og miljømæssige kvaliteter, der kan tale for en vis hensyntagen ved ombygning eller nedrivning.

Betydning og anvendelse

Når en bygning tildeles bevaringsværdi 6 betyder det typisk:

• Bygningen har visse kulturhistoriske eller arkitektoniske træk, men de er mindre fremtrædende end i klasserne 1-5.
• Den er ikke automatisk fredet og har ikke lovfæstet nedrivningsforbud, men kommunen bør stadig foretage en vurdering før væsentlige ændringer.
• Der er ofte mulighed for ombygning eller delvis nedrivning, hvis det sker under hensyntagen til de dokumenterede kvaliteter – fx facadeudtryk, volumen eller miljømæssig sammenhæng.

SAVE-klassifikationen i korte træk

Systemet blev indført af Kulturarvsstyrelsen (nu Slots- og Kulturstyrelsen) i 1990’erne for at give kommuner et fælles redskab til registrering og prioritering af den byggede kulturarv.

Etymologi og sproglig dannelse

Ordet bevaringsværdi er et sammensat substantiv:

• Bevaring- – afledt af “at bevare”, altså at beskytte eller fastholde i eksisterende tilstand.
• -sværdi – fra “værdi”, her i betydningen vigtighed eller vægt.

Taltilføjelsen “6” angiver grad i SAVE-systemet. Tilsammen bliver udtrykket en fagteknisk kode: “Denne bygning har bevaringsværdi på niveau 6”.

Eksempler på brug

Nedenfor ses autentiske og konstruerede eksempler, der illustrerer anvendelsen i kommunale sagsakter, lokalplaner og medier:

• “Ejendommen Østergade 25 er registreret med bevaringsværdi 6; facadeombygning kan ske under forudsætning af materialevalg som oprindeligt.” (kommunal byggesagsnotat)
• “For at sikre gatenes helhed anbefales det at bygninger med bevaringsværdi 1-6 indgår i bevarende lokalplan.” (kommuneplan 2021)
• “Selv om huset kun er klassificeret bevaringsværdi 6, fortæller det om den tidlige industri på havnen, og vi ønsker derfor at bevare det.” (byrådsdebat refereret i lokalavis)
• “Bygningen er nedslidt, og eftersom den kun har bevaringsværdi 6, kan nedrivning tillades, men facade til gaden skal dokumenteres fotografisk før fjernelse.” (nedrivningstilladelse)
• “Arkitektforeningen frygter at endnu flere bevaringsværdi-4-til-6-huse forsvinder i den aktuelle byggeboom.” (fagpresse)

Synonymer og relaterede begreber

• SAVE-klasse 6
• Bevaringsklasse 6
• Middel bevaringsinteresse (parafrasebrug)
• Registreringskategori 6

Antonymer

• Bevaringsværdi 1 – højeste bevaringsgrad
• Bevaringsværdi 9 – laveste bevaringsgrad

Historisk udvikling

Den første landsdækkende SAVE-registrering fandt sted i perioden 1992-2001. Her blev størstedelen af Danmarks bygningsmasse opført før 1940 vurderet og klassificeret. De efterfølgende år har kommunerne løbende opdateret registreringerne:

1. 1992-2001: Initial landsdækkende registrering. Mange bygninger fik bevaringsværdi 6, fordi de var karakteristiske for perioden men i relativt ændret stand.
2. 2004-2010: Digitalisering i databasen FBB (Fredede og Bevaringsværdige Bygninger). Borgere får adgang til data om fx bevaringsværdi 6.
3. 2015-nu: Holistisk fokus på bæredygtighed: kommuner inddrager CO₂-regnskab og cirkulær økonomi, når de vurderer om bygninger med værdi 6 bør renoveres frem for nedrives.

Vurderings­parametre inden for SAVE

Værdien 6 er resultatet af en samlet weighting af fem underkriterier, som også scorer 1-9:

• Arkitektonisk værdi
• Kulturhistorisk værdi
• Miljømæssig værdi
• Originalitet
• Teknisk/funktionel værdi

En bygning kan fx score 4, 5, 6, 7 og 8 på de fem parametre, hvilket giver gennemsnit 6,0 og derfor placering i klasse 6.

Praktiske konsekvenser og anbefalinger

For ejere, rådgivere og myndigheder indebærer en bevaringsværdi 6 følgende typiske trin:

1. Dialog med kommunen: Før større ændringer anbefales forhåndsdialog om bevaringshensyn.
2. Dokumentationskrav: Én til flere fotoregistreringer af eksteriør og karakteristiske detaljer.
3. Mulige designparametre: Fastholde proportioner, tagform og vinduesrytme; erstatningsmaterialer i tilsvarende farve og struktur.
4. Plan­retligt værktøj: Evt. lokalplan med bevaringsbestemmelser eller §14-standsning hvis hurtig indgriben er nødvendig.

Nedslag i lovgrundlag

• Planloven §15, stk. 2, nr. 14: Kommuner kan fastsætte bestemmelser om bevaringsværdige bygninger.
• Byggeloven §14: Kommunen kan give afslag på nedrivning, hvis bygningen er udpeget med bevaringsværdi 1-4; for værdi 5-6 kræves konkret vurdering.
• Kulturmiljøloven: Gælder kun fredede bygninger (uden for SAVE), men principper kan inspirere praksis for værdi 6.

Ofte stillede spørgsmål

Må jeg rive et hus med bevaringsværdi 6 ned?

Som udgangspunkt ja, men du skal have kommunal nedrivningstilladelse. Kommunen kan stille betingelser eller kræve udarbejdelse af lokalplan.

Hvad betyder det for mit energirenoveringsprojekt?

Efterisolering, udskiftning af vinduer m.m. er som regel mulige, så længe det ydre kulturhistoriske udtryk respekteres.

Kan bevaringsværdi ændres?

Ja. Kommunen kan op- eller nedklassificere ved ny SAVE-registrering, fx efter større restaureringer eller forskningsresultater.

Andre relevante udtryk

• Bevarende lokalplan
• Helhedsplan
• Fredning (statlig) vs. Bevaring (kommunal)
• Facaderegistrant
• Arkitekturpolitik

Kilder og henvisninger

• Slots- og Kulturstyrelsen: SAVE – Vejledning i registrering af bevaringsværdige bygninger.
• Planloven (LBK nr. 1157 af 01/07/2020).
• Byggeloven (LBK nr. 452 af 24/04/2019).
• FBB – Fredede og Bevaringsværdige Bygninger, kulturarv.dk/fbb.
• Københavns Kommune: Retningslinjer for håndtering af bygninger med bevaringsværdi 4-6, 2022.