Biedermeier betydning

• Historisk/kulturel betydning: En stilperiode i de tysktalende områder (særligt Østrig og Sydtyskland) mellem Wienerkongressen (1815) og revolutionerne i 1848. Den omfatter indretning, møbelkunst, billedkunst og litteratur, ofte med fokus på hjemlighed, nøgtern skønhed, håndværkskvalitet og et borgerligt ideal om ro og orden.
• Overført betydning (adj./substantivisk brug): Beskriver noget som pænt, afdæmpet, trygt og konformt - undertiden med negativ nuance: “småborgerligt”, uambitiøst eller konfliktsky. Fx “en biedermeier holdning” eller “et biedermeieragtigt kompromis”.

Ordet biedermeier stammer fra et satirisk digterpseudonym, Gottlieb Biedermaier, skabt af lægen Adolf Kußmaul og forfatteren Ludwig Eichrodt i 1850’erne i det satiriske tidsskrift Fliegende Blätter. Figuren var en godmodig, konventionel skolelærer - et billede på den respektable, men lidt snusfornuftige borger. Navnet blev en ironisk samlebetegnelse for den forudgående periode og dens borgerlige idealer. Grundleddet bieder betyder “redelig, simpel, pæn” (afledt af oldhøjtysk biderbe), mens Meier/Maier er et almindeligt efternavn. Oprindeligt havde ordet en nedsættende klang; i dag bruges det både neutralt (om stilperioden) og vurderende (om en mentalitet).

Biedermeier udviklede sig i en politisk restaurationsperiode præget af censur og social stabilitet. Det offentlige rum var kontrolleret; til gengæld dyrkedes hjemmet som fristed for dannelse, komfort og stillesiddende livsnydelse. Det afspejles i æstetikken:

• Interiør og møbler: Enkle, velproportionerede former; begrænset ornamentik; fine snedkerdetaljer; brug af lysere, lokale træsorter (kirsebær, ahorn, bøg, birk, også valnød/mahogni); polstrede siddemøbler; vitriner; sekretærer; runde borde; fokus på funktionalitet og hygge.
• Billedkunst: Realistiske genrebilleder, portrætter og interiører; klare lysvirkninger og detaljerigdom; motiver af hverdagsliv, natur og borgerlige dyder. Navne som Carl Spitzweg, Ferdinand Georg Waldmüller og Moritz von Schwind forbindes ofte med perioden.
• Litteratur: Dyrker det hjemlige, moralske og stilfærdige; skildrer hverdagsliv, natur og karakterdannelse; ofte i noveller og korte former. Forfattere som Adalbert Stifter, Eduard Mörike, Annette von Droste-Hülshoff og i visse henseender Franz Grillparzer nævnes ofte.
• Musik og dagligkultur: Salon- og hjemmemusik, klaverstykker og lieder (fx hos Schubert) knyttes til det borgerlige hjem som musikalsk samlingspunkt.

• Empire og senklassicisme: Biedermeier kan ses som en borgervenlig videreførelse af empirestilen med færre monumentalgestusser og mere intim skala.
• Vormärz og Junges Deutschland: Samtidige strømninger, der - i modsætning til biedermeierlig tilbageholdenhed - var mere politisk og samfundskritisk orienterede frem mod 1848.
• Dansk kontekst: I Danmark overlapper perioden delvist med Guldalderen; man taler også om biedermeiermøbler i dansk snedkertradition, men begrebet er historisk forankret i det tysksprogede Centraleuropa.

I dag bruges ordet på to måder:

• Fagligt/neutral beskrivel­se: “Rummet er indrettet i biedermeier med kirsebærtræ og enkle profiler.”
• Vurderende/overført betydning: “Forslaget blev kritiseret som biedermeier - pænt, men uvisionært.”

• Museet viser en stor samling biedermeiermøbler fra Wien og München.
• Hun foretrækker biedermeierstil med lyse træsorter og diskret pynt.
• Forfatterens senere værker har en vis biedermeieragtig ro og hverdagslighed.
• Kritikeren kaldte filmen “smuk, men lidt biedermeier i sit konfliktniveau”.
• Udstillingen fokuserer på Biedermeier-portrætter og intime interiører.
• Han købte en biedermeiersekretær med fine snedkerdetaljer.
• Politikernes kompromis blev udlagt som et biedermeier svar på en kompleks krise.
• Hendes salon var møbleret med biedermeierstole og et rundt sofabord.
• Romanens biedermeierske idealer brydes først i slutkapitlerne.
• Arkitekten ønskede at undgå et for biedermeieragtigt udtryk i renoveringen.

• Som stilbetegnelse (neutralt): senklassicistisk, borgerlig klassicisme (tilnærmede, kontekstafhængige).
• Som vurderende karakteristik: småborgerlig, konform, pæn, forsigtig, tryg, gemytlig, uforpligtende.
• Afledninger og sammensætninger: biedermeierstil, biedermeiermøbel, biedermeierportræt, biedermeieragtig, biedermeiersk.

• avantgardistisk, eksperimenterende, radikal, bohemeagtig, progressiv, dekadent, flamboyant.

• 1815-1848: Periodens kerneår, defineret af restaurationspolitik og borgerlig kultur i hjemmet.
• Efter 1848: Begrebet bruges retrospektivt; den nedsættende tone afsvækkes gradvist, og “Biedermeier” bliver en kunsthistorisk standardbetegnelse.
• Revivaler: Periodiske genoplivninger i indretning (f.eks. sent 1800-tal og i det 20. århundrede) med ny interesse for håndværk, varme materialer og “hygge”.
• Nutid: Fortsat neutral fagterm om stilperioden; i dagligsprog kan ordet stadig bruges polemisk om pæn, konform kultur.

• Vægt på hjemmet som centrum for dannelse og nydelse.
• Funktionelle, elegant enkle former i møbler og interiør.
• Hverdagsmotiver i billedkunst; realistisk, detaljeorienteret stil.
• Litterær dyrkelse af det nære, moralske og “stille” liv.
• Foretrukne materialer: kirsebær, birk, bøg, valnød, mahogni (ofte som finer), polstringsstoffer i lyse, rolige mønstre.

• Stavning: På dansk oftest biedermeier (små bogstaver), fx “biedermeierstil”; stor begyndelsesbogstav ses især i tyske sammenhænge.
• Bøjning: Bruges som ubøjeligt lånord i grundformen; sammensætninger bøjes som danske substantiver (fx biedermeiermøbler).
• Udtale (omtrent): “BI-der-maj-er”.

• Billedkunst: Carl Spitzwegs genrebilleder (fx “Bogormen”) fremhæver det hverdagslige og lune, ofte set som indbegrebet af biedermeierhumor.
• Østrigsk maleri: Waldmüllers lysklare portrætter og landskaber illustrerer periodens realisme og sans for naturen.
• Litteratur: Adalbert Stifters prosatekster værdsætter det stille, naturbundne og moralsk opbyggelige; Eduard Mörikes lyrik forener enkelhed og inderlighed.
• Design: Sekretærskriveborde, vitrineskabe og komfortable siddemøbler bliver typiske borgerlige statussymboler - men i nedtonet, brugbar form.

• Skeln mellem biedermeier som neutral stilbetegnelse og som vurderende adjektiv. I faglig sammenhæng er ordet ikke nedsættende.
• Undgå at bruge ordet om alt “gammelt og pænt”; Biedermeier er tids- og regionelt forankret.
• Ved indretning: “biedermeier” behøver ikke betyde tungt eller mørkt - stilen er ofte lys, enkel og funktionel.

• Empire
• Senklassicisme
• Vormärz
• Småborgerlig
• Guldalderen (Danmark)