Billigelse betydning

Billigelse betegner en positiv tilkendegivelse af, at noget anses for passende, rimeligt eller rigtigt. Det anvendes ofte i:

• Formelle/administrative sammenhænge: “med ministerens billigelse”, “rådets billigelse”, “den krævede billigelse foreligger”.
• Moralske og sociale vurderinger: “forældrenes billigelse”, “samfundets billigelse”, “offentlig billigelse”.
• Professionelle/organisatoriske forhold: “bestyrelsens billigelse”, “lederens billigelse af planen”.

Semantisk ligger billigelse tæt på “godkendelse”, men kan signalere en vurdering af rimelighed eller anstændighed, ikke kun en teknisk procedure. Man kan sige, at nogen giver, får, indhenter eller stiller sin billigelse til noget. Konstruktioner som “med/uden X’s billigelse” er meget almindelige.

• Ordklasse: substantiv (fælleskøn)
• Ubestemt ental: en billigelse
• Bestemt ental: billigelsen
• Ubestemt flertal: billigelser
• Bestemt flertal: billigelserne
• Tællelighed: både utællelig (“søge billigelse”) og tællelig (“flere billigelser fra relevante myndigheder”).
• Afledninger: billige (verbum: at godkende/anse for rimeligt), misbilligelse (modsætning), samt sammensætninger som billigelsesstempel, billigelseserklæring.
• Typiske præpositioner: med/uden, under, for (“under chefens billigelse”, “forældrenes billigelse”).

Billigelse er dannet af verbet billige + substantivendelsen -else. Verbet billige stammer fra middelnedertysk billigen (‘anse for rimeligt/retfærdigt’), beslægtet med germanske rødder i betydningen ‘passende, rimelig, retfærdig’. Denne betydning skal ikke forveksles med dansk billig i nutidig betydning ‘lav pris’, selv om de historisk hænger sammen via forestillingen om “rimelig pris”.

• Projektet blev gennemført med bestyrelsens billigelse.
• Han gav sin billigelse til forslaget efter en kort drøftelse.
• Uden ministerens billigelse kan bekendtgørelsen ikke udstedes.
• Forældrenes billigelse var afgørende for beslutningen.
• Forsøget blev igangsat med etisk komités billigelse.
• Aftalen trådte i kraft, da parterne indhentede myndighedernes billigelser.
• Kunstnerens værk mødte ikke umiddelbar offentlig billigelse.
• Vi kan ikke handle uden kundens skriftlige billigelse.
• Han søgte kirkens billigelse til ombygningen.
• Ledelsen udtrykte sin billigelse af medarbejdernes initiativ.
• Dommeren handlede med retssalens stiltiende billigelse.
• Direktøren gav ikke sin billigelse til den risikable strategi.
• Organisationen udtalte sin moralske billigelse af kampagnen.
• Reglerne kan afviges med overordnet myndigheds billigelse.
• Handlingen skete uden ejerens billigelse og var derfor ulovlig.
• Han nikkede som tegn på billigelse.
• De handlede på chefens udtrykkelige billigelse.
• Forskeren publicerede data med redaktionens billigelse.
• Hun indhentede naboernes billigelse til at fælde træet.
• Lovforslaget fik kongelig billigelse og blev derefter offentliggjort.

• misbilligelse (udtrykt uenighed/fordømmelse)
• afvisning
• forkastelse
• nægtelse
• klandring
• kritik
• modstand

Brugen af billigelse er belagt fra ældre dansk skriftsprog, hvor det ofte bar en tydelig moralsk eller retlig klang: det, der var “billigt” i betydningen rimeligt/retfærdigt, kunne “billiges”. I moderne dansk optræder ordet fortsat hyppigt i love, bekendtgørelser, politiske dokumenter og formelle udtalelser. I almindelig samtale foretrækkes ofte “godkendelse” eller “accept”, mens billigelse kan virke mere formelt eller højtideligt.

• give sin billigelse (til) - aktivt at tilslutte sig noget.
• få/indhente billigelse (fra) - at modtage formel accept.
• med/uden X’s billigelse - angiver autoritet/ansvar.
• officiel/kongelig/ministeriel billigelse - høj formel grad af godkendelse.
• stille sin billigelse til rådighed - tilbyde sin støtte/accept.
• stiltiende billigelse - manglende indsigelse tolkes som accept.
• moralsk/social billigelse - anerkendelse ud fra normer/værdier.

• Engelsk: approval; assent (formelt samtykke); endorsement (tilslutning/anbefaling - ikke altid juridisk godkendelse).
• Tysk: Billigung; Zustimmung (mere aktiv tilslutning/samtykke).
• Fransk: approbation; aval (formel støtte/garanti i visse kontekster).
• Norsk: billigelse; ofte “godkjenning” i moderne sprogbrug.
• Svensk: godkännande; gillande; bifall (afhænger af kontekst).

• billigelse vs. billig: “billigelse” = godkendelse; “billig” = lav pris.
• billigelse vs. godkendelse: “godkendelse” kan være en formel procedure med tydelig retsvirkning; “billigelse” kan også være en værdimæssig/moralsk accept uden formel hjemmel.
• billigelse vs. samtykke: “samtykke” gives typisk af den, der berøres direkte; “billigelse” kan gives af en overordnet/ekstern part.

• billige (verbum)
• misbilligelse
• godkendelse
• samtykke
• bifald
• tilslutning