Biodynamisk betydning

“Biodynamisk” beskriver metoder, produkter eller praksisser, der hører under biodynamikken. I praktisk sprogbrug ses ordet oftest i forbindelse med landbrug, fødevareproduktion og vin.

• Som adjektiv: “en biodynamisk gård”, “biodynamisk dyrkede grøntsager”, “biodynamiske vine”.
• Som adverbialt brug: “druerne er dyrket biodynamisk”.

Udtale (omtrentlig): [ˌbio̯dyˈnæːmisk]. Ordklasse: adjektiv. Bøjning: biodynamisk (ental), biodynamiske (flertal/ubestemt), det biodynamiske (substantiveret).

Ordet kommer af græsk bíos (liv) + dýnamis (kraft), formidlet via tysk “biodynamisch”. Begrebet opstod i 1920’erne i forlængelse af Rudolf Steiners (1861-1925) landbrugsforedrag i 1924, hvor han skitserede principperne for et landbrug, der arbejder med “livskræfter” og gården som en lukket organisme.

• Gården som organisme: Integration af jordbrug, dyrehold og naturarealer for at skabe næringsstofkredsløb og robusthed.
• Kompost og præparater: Anvendelse af særlige præparater (ofte kendt som 500-508), herunder:

  • 500: Hornmøg (ko-gødning fermenteret i kohorn) udbragt i små mængder for jordfrugtbarhed.
  • 501: Hornkisel (fint kvarts i kohorn) udbragt for lys- og vækstbalancer.
  • 502-507: Urtebaserede kompostpræparater (fx røllike, kamille, brændenælde, egebark, mælkebøtte, baldrian) til kompostmodning.
  • 508: Padderok (agertidsel/horsetail) som te/spray mod fugtrelaterede problemer.

• Kalendere og rytmer: Nogle biodynamikere planlægger såning, beskæring og høst efter månefaser og andre himmelcyklusser (såkaldte såkalendere).
• Høj grad af økologi: Fravær af syntetiske pesticider og letopløselig kunstgødning; fokus på jordliv, humus og biodiversitet.

Demeter er den mest kendte internationale standard og varemærke for biodynamiske produkter. Den ligger typisk ud over national/europæisk økologisk certificering ved at inkludere:

• Krav om brug af biodynamiske præparater og kompost.
• Styrkelse af gårdens egen forsyning (fx foder/yndlingskredsløb).
• Yderligere regler for vinifikation (fx begrænsning af tilsætningsstoffer).

Inden for vin findes også Biodyvin (SIVCBD), en producentforening med fokus på biodynamisk dyrkning.

• 1924: Rudolf Steiners landbrugsforedrag (Koberwitz) danner grundlag for biodynamikken.
• 1928: Demeter-varemærket etableres i Tyskland.
• 1930-1950’erne: Udbredelse via praktikerne og forskningsarbejde (bl.a. Ehrenfried Pfeiffer).
• 1970-1990’erne: International vækst parallelt med økologibevægelsen.
• 2000’erne-nu: Stigende synlighed i vin- og specialfødevaresektoren; debat om metode og evidens fortsætter.

• “Gården omlagde til biodynamisk drift for fem år siden.”
• “De producerer biodynamisk ost og yoghurt mærket med Demeter.”
• “Vingården arbejder biodynamisk og følger en såkalender til beskæring.”
• “Vi bruger biodynamiske præparater i komposten for at styrke jordens liv.”
• “Restaurantens grøntsager er biodynamisk dyrket lokalt.”
• “Hun forsker i effekten af biodynamisk kompost på jordens mikrobiologi.”
• “Biodynamiske vine er ofte tørre-farmede og høstes i hånden.”
• “Der er forskel på økologisk og biodynamisk - de har valgt en biodynamisk tilgang.”
• “Han er uddannet i biodynamisk havebrug.”
• “Vi sammenlignede biodynamisk og konventionel dyrkning i et flerårigt forsøg.”

• Nærsynonymer: antroposofisk landbrug; Demeter-dyrket (mærkemæssigt); holistisk landbrug (generelt, men bredere og ikke identisk).
• Beslægtet: økologisk dyrkning (overlapper stærkt men er ikke det samme), regenerativt landbrug, permakultur, agroøkologi.

• Konventionelt landbrug (brug af syntetiske pesticider/kunstgødning tilladt).
• Input-intensivt/industrielt landbrug.
• Monokultur-baseret dyrkning (i modsætning til helhedsorienteret og kredsløbsfokus).

• Begge undgår syntetiske pesticider og kunstgødning.
• Biodynamisk kræver derudover brug af specifikke præparater, fokus på gården som organisme og ofte planlægning efter kalendere.
• Demeter-krav kan være strengere end standard økologi (fx vedr. vinifikation og gårdens selvforsyning).

Elementer som kosmiske rytmer og de højt fortyndede præparater er omstridte og betragtes af mange forskere som uden robust naturvidenskabelig dokumentation. Nogle studier finder positive effekter på jordstruktur, biodiversitet og økosystemtjenester i biodynamiske systemer, men disse tilskrives ofte generelt gode agronomiske praksisser (kompost, sædskifte, lavt input) snarere end de specifikt biodynamiske elementer. Debatten om årsagsmekanismer og evidensgrundlag er fortsat.

• biodynamik (substantiv): læren/praksis bag det biodynamiske.
• biodynamiker (substantiv): person, der praktiserer biodynamik.
• biodynamisk (adjektiv/adverbium): “biodynamisk dyrket”, “dyrker biodynamisk”.
• Engelsk: biodynamic; tysk: biodynamisch; fransk: biodynamique.

• Antroposofi
• Demeter (certificering)
• Økologisk landbrug
• Regenerativt landbrug
• Permakultur
• Agroøkologi
• Kompostering
• Vinifikation