Bipolar lidelse betydning
Bipolar lidelse betegner en psykisk sygdom, hvor personens stemningsleje svinger mellem maniske (eller hypomaniske) perioder og depressive perioder. Tilstanden påvirker energi, aktivitetsniveau, tankegang, døgnrytme og adfærd, og den kræver som regel professionel behandling.
Definition og kernebetydning
Bipolar lidelse (tidligere kaldt manio-depressiv sindslidelse) er en affektiv sygdom karakteriseret ved:
- Mani – en periode med unormalt løftet eller irritabelt humør, øget energi, nedsat søvnbehov, grandiose idéer og ofte risikobetonet adfærd.
- Depression – en periode med nedtrykthed, håbløshed, træthed, søvn- og appetitforstyrrelser samt nedsat lyst til aktiviteter.
- Hypomani – en mildere form for mani.
Der skelnes i klinisk praksis typisk mellem bipolar type I (mindst én mani) og bipolar type II (hypomanier og depressioner).
Etymologi
Ordet bipolar er sammensat af:
- lat. bi- = “to”
- gr. pólos = “akse, pol”
Lidelse stammer af gammeldansk liðsel (“smerte, svaghed”). Tilsammen henviser udtrykket til en sygdom med to poler af stemningsleje.
Klassifikation og undergrupper
| Undergruppe | Kernekriterier | Hyppighed |
|---|---|---|
| Bipolar I | Min. én manisk episode (depression er hyppig men ikke påkrævet) | ≈ 1 % |
| Bipolar II | Hypomanier + mindst én større depression | ≈ 1,2 % |
| Cyclothymi | Gentagne hypomane og lettere depressive symptomer i ≥2 år | ≈ 0,4 % |
| Rapid cycling | ≥4 episoder årligt | Ses hos ca. 10–20 % af patienter |
Sprogbrug og kontekstuelle eksempler
Udtrykket anvendes både i fagsprog og hverdagssprog:
- Fagsprog: “Patienten opfylder DSM-5-kriterierne for bipolar lidelse type II.”
- Alment sprog: “Jeg har bipolar, så mine energiniveauer svinger meget.”
- Fejlbrug: “Vejret er helt bipolar i dag!” (overført, men upræcist brugt om skiftende vejr)
- Journalistisk: “Kendte afslører kamp mod bipolar lidelse.”
- Sociale medier: “Trigger-advarsel: indlæg om bipolar depression.”
- Psykoedukation: “Stabil døgnrytme er vigtig, når man lever med bipolar lidelse.”
Synonymer og nært beslægtede termer
- Manio-depressiv sindslidelse (ældre dansk betegnelse)
- Bipolar affektiv sygdom
- Affectiv bipolar forstyrrelse (direkte oversættelse af eng. “bipolar disorder”)
Antonymer og kontrasterende begreber
- Unipolar depression – depression uden maniske episoder.
- Euthymi – stabilt, normalt stemningsleje.
- Stabil affekt – fravær af patologiske stemningssvingninger.
Historisk udvikling og begrebets vandring i fagsproget
Følgende milepæle er centrale:
- 1850’erne: Falret beskriver “folie circulaire” (cyklisk galskab).
- 1899: Kraepelin indfører “manisk-depressiv psykose” som samlet kategori.
- 1980: DSM-III erstatter termen med bipolar disorder.
- 1994: ICD-10 implementerer “bipolar affektiv sindslidelse”.
- 2000’erne: Øget forskning i genetiske og neurobiologiske faktorer.
Relaterede fagudtryk
- Stemningsstabiliserende medicin (fx lithium, valproat)
- Psykoedukation – undervisning af patienter/pårørende om sygdommen
- Søvn-vågen-regulering – vigtigt aspekt af behandling
- Kindling-hypotesen – teori om, at episoderne bliver hyppigere uden behandling
Hyppige misforståelser
- Bipolar lidelse er ikke det samme som hurtige humørskift hos raske.
- En person i mani kan virke “glad”, men tilstanden kan være risikofyldt og kræver behandling.
- Lidelsen forsvinder sjældent af sig selv; livslang opfølgning anbefales.
Referencer & videre læsning
Bøger: Goodwin & Jamison: “Manic-Depressive Illness” (Oxford Univ. Press).
Retningslinjer: Sundhedsstyrelsens Nationale Kliniske Retningslinje for Bipolar Sygdom.
Web: www.psykiatrifonden.dk, www.bipolarforeningen.dk