Bipolar lidelse betydning

Bipolar lidelse betegner en psykisk sygdom, hvor personens stemningsleje svinger mellem maniske (eller hypomaniske) perioder og depressive perioder. Tilstanden påvirker energi, aktivitetsniveau, tanke­gang, døgnrytme og adfærd, og den kræver som regel professionel behandling.

Definition og kernebetydning

Bipolar lidelse (tidligere kaldt manio-depressiv sindslidelse) er en affektiv sygdom karakteriseret ved:

• Mani – en periode med unormalt løftet eller irritabelt humør, øget energi, nedsat søvnbehov, grandiose idéer og ofte risikobetonet adfærd.
• Depression – en periode med nedtrykthed, håbløshed, træthed, søvn- og appetitforstyrrelser samt nedsat lyst til aktiviteter.
• Hypomani – en mildere form for mani.

Der skelnes i klinisk praksis typisk mellem bipolar type I (mindst én mani) og bipolar type II (hypomanier og depressioner).

Etymologi

Ordet bipolar er sammensat af:

• lat. bi- = “to”
• gr. pólos = “akse, pol”

Lidelse stammer af gammeldansk liðsel (“smerte, svaghed”). Tilsammen henviser udtrykket til en sygdom med to poler af stemningsleje.

Klassifikation og undergrupper

Sprogbrug og kontekstuelle eksempler

Udtrykket anvendes både i fagsprog og hverdagssprog:

• Fagsprog: “Patienten opfylder DSM-5-kriterierne for bipolar lidelse type II.”
• Alment sprog: “Jeg har bipolar, så mine energiniveauer svinger meget.”
• Fejl­brug: “Vejret er helt bipolar i dag!” (overført, men upræcist brugt om skiftende vejr)
• Journalistisk: “Kendte afslører kamp mod bipolar lidelse.”
• Sociale medier: “Trigger-advarsel: indlæg om bipolar depression.”
• Psykoedukation: “Stabil døgnrytme er vigtig, når man lever med bipolar lidelse.”

Synonymer og nært beslægtede termer

• Manio-depressiv sindslidelse (æld­re dansk betegnelse)
• Bipolar affektiv sygdom
• Affectiv bipolar forstyrrelse (direkte oversættelse af eng. “bipolar disorder”)

Antonymer og kontrasterende begreber

• Unipolar depression – depression uden maniske episoder.
• Euthymi – stabilt, normalt stemningsleje.
• Stabil affekt – fravær af patologiske stemningssvingninger.

Historisk udvikling og begrebets vandring i fagsproget

Følgende milepæle er centrale:

1. 1850’erne: Falret beskriver “folie circulaire” (cyklisk galskab).
2. 1899: Kraepelin indfører “manisk-depressiv psykose” som samlet kategori.
3. 1980: DSM-III erstatter termen med bipolar disorder.
4. 1994: ICD-10 implementerer “bipolar affektiv sindslidelse”.
5. 2000’erne: Øget forskning i genetiske og neurobiologiske faktorer.

Relaterede fagudtryk

• Stemningsstabiliserende medicin (fx lithium, valproat)
• Psykoedukation – undervisning af patienter/pårørende om sygdommen
• Søvn-vågen-regulering – vigtigt aspekt af behandling
• Kindling-hypotesen – teori om, at episoderne bliver hyppigere uden behandling

Hyppige misforståelser

• Bipolar lidelse er ikke det samme som hurtige humørskift hos raske.
• En person i mani kan virke “glad”, men tilstanden kan være risikofyldt og kræver behandling.
• Lidelsen forsvinder sjældent af sig selv; livslang opfølgning anbefales.

Referencer & videre læsning

Bøger: Goodwin & Jamison: “Manic-Depressive Illness” (Oxford Univ. Press).
Retningslinjer: Sundhedsstyrelsens Nationale Kliniske Retningslinje for Bipolar Sygdom.
Web: www.psykiatrifonden.dk, www.bipolarforeningen.dk