Bisættelse betydning

Bisættelse betegner den ceremoni, hvor en afdød tages afsked med, hvorefter kisten typisk brændes (kremation) og asken nedsættes i en urne – eller, mere sjældent, hvor kisten midlertidigt hensættes til senere jordfæstelse. Ordet bruges i daglig dansk som en generel betegnelse for en afskedsceremoni ved dødsfald, men adskiller sig teknisk fra begravelse, der normalt indebærer jordfæstelse af kisten.

Betydning

En bisættelse omfatter to hovedelementer:

• En ceremoniel del, ofte i en kirke, kapel eller et krematorium, hvor familie og venner samles om taler, musik, læsninger og afsked.
• En praktisk del, hvor kisten føres til kremation (eller midlertidigt henstår, inden den senere bæres til et gravsted eller kolumbarium).

I moderne sprogbrug kan bisættelse således dække hele forløbet fra kirkelig handling til urnenedsættelse, men også blot selve ceremonien.

Etymologi

Ordet stammer fra verbet bisætte – sammensat af præfikset bi- (’ved siden af’, ’til’ eller ’hjælpe-’) og sætte (’anbringe’, ’placere’). Dermed betyder bisætte bogstaveligt ’sætte til side’ eller ’anbringe et andet sted’. I 1600-tallet brugtes bisættelse om enhver form for midlertidig opbevaring, men fra 1700-tallet indsnævredes betydningen til den rituelle anbringelse af den døde.

Relaterede termer

• Begravelse – fast jordfæstelse af kisten i jorden.
• Jordpåkastelse – ritualet, hvor præsten strør jord og fremsiger ord, efter kisten er sænket eller inden kremation.
• Kremation – ligbrænding; ofte efterfulgt af urnenedsættelse.
• Urnenedsættelse – placering af den afdødes aske i jord eller urnemur.
• Askespredning – spredning af asken over åbent hav eller et dedikeret område.

Eksempler på brug

Nedenfor fremgår almindelige sætninger, hvor ordet forekommer:

• ”Familien holdt en bisættelse i det lokale kapel med efterfølgende mindesamvær.”
• ”Han ønskede en anonym bisættelse uden blomster.”
• ”Vi mødes til farmors bisættelse på fredag klokken 11.”
• ”Efter bisættelsen blev asken spredt i havet, som afdøde havde ønsket.”
• ”Der var både sorg og taknemmelighed til bisættelsen.”

Synonymer og antonymer

Historisk udvikling i dansk praksis

1861: Første krematorium i Skandinavien (Stockholm).
1886: Det første danske krematorium åbner på Bispebjerg.
1903: Den danske folkekirke tillader bisættelse med kremation.
1960’erne: Kremation bliver hyppigere end jordfæstelse i de større byer.
Nuværende: Omkring 80 % af alle dødsfald i Danmark ender i kremation, hvorfor bisættelse er mere almindeligt end begravelse.

Religion og kulturelle variationer

I den danske folkekirke er bisættelsen en kirkelig handling ledet af en præst, mens frimenigheder, humanistiske foreninger eller helt private familier kan holde borgerlige bisættelser uden religiøse elementer. For katolikker bruges typisk stadig jordfæstelse, mens muslimer og jøder af religiøse grunde fravælger kremation.

Sproglige noter og faste vendinger

• ”At blive bisat” – passivform; bruges i dødsannoncer.
• ”Efter bisættelsen er alle velkomne til mindesammenkomst.”
• Forkortelsen ”bis.” kan forekomme i kirkebøger: ”bis. d. 14/3-2023”.

Se også

• Begravelse
• Kremation
• Dødsritualer i forskellige kulturer